Abonner | Login | Opret ny bruger | Grafisk overblik |
It er godt - basta! | 11/04/201313:50 | ||
AfJeppe Bundsgaard | 1svar | ||
Jeg skriver en del artikler i blade og tidsskrifter rundt omkring.Jeg tænker at de passende også kunne findes på min hjemmeside. Denne artikel er fra Reflex nr. 2, 2012. Der er offentlig konsensus om, at it i undervisningen fører til øget faglighed. Men it kan lige så godt resultere i ringere undervisning som i bedre – og ofte anvendes it helt traditionelt og fantasiløst - It spilleren vigtig rolle i regeringens ønske om at skabe en fagligt stærk folkeskole for alle elever. Sådan sagde Christine Antorini ved offentliggørelsen af puljen på 500 millioner kroner til indkøb af digitale læremidler1,og Antorini skriver sig dermed ind i en række af undervisningsministre og andre beslutningstagere, der mener, at it skal ind i skolen, fordi det øger fagligheden. It er udnævnt til at spille en afgørende rolle i reformen af folkeskolen. Bådelærere og skoleledere er enige med Antorini. Der er en forventning om, at undervisningen bliver bedre, fagligheden større og eleverne gladere, hvis bare der investeres i ny teknologi. Således viser en undersøgelse fra KMD2,at lærere og skoleledere mener, at integration af it fremmer bedreundervisning, støtter differentiering og letter arbejdsopgaver.
Og Danmark er da også et af de lande i verden, hvor it integreres mest i undervisningen i fag som dansk, matematik og naturfagene. Dette viste sig i PISA 2009, hvor blandt andet elektronisk læsning blev undersøgt. Vi er således på rette vej. Og dog… For PISA-undersøgelsen viser også, at danske elever klarer sig under det internationale gennemsnit i elektronisk læsning, altså søgning på nettet, udvælgelse og præsentation af oplysninger, kildekritik med mere, mens de ligger lidt over gennemsnittet ved læsning på papir.3Danske elever er således forholdsmæssigt dårligere til at læse på skærmen end til at læse på papir, på trods af at de oplever it integreret meget mere i undervisningen end deres kammerater i andre lande. Meget tyder på, at integrationen af it slet ikke fører til den øgede faglighed, som tages for givet i meget af den offentlige konsensus om it i skolen. Der er heller ikke noget forskningsmæssigt belæg for,at det hænger sådan sammen, snarere tvært imod. Erfaringer fra tidligere bølger af it-begejstring tyder ikke på, at investeringer i it alene gør nogen særlig forskel. Det,der gør en forskel, er støtte til lærere, der udvikler innovative undervisningsforløb. Det slår forskerne bag den internationale undersøgelse Innovative Teaching and Learning(ITL)4 fast med syvtommersøm. Heraf fremgår det, at it oftere anvendes helt traditionelt og fantasiløst, end det indgår i innovativ undervisning (se boks). Det er ikke softwaren, men læreren,der gør forskellenDen nye bølge af it-begejstring, særligt udtrykt ved indkøb af iPads og andre tablets, kan meget let føre til netop traditionel og fantasiløs undervisning. For der er ikke udviklet ret meget god,relevant software til iPads, andre tablets eller pc’er for den sagsskyld. Til gengæld er der en ufattelig mængde såkaldte lærings-apps og læringsspil, hvis faglige indhold i bedste fald er rudimentært, og oftere helt irrelevant. Men børnene er i den grad glade for deres iPads - det er jo ikke hver dag, skolen giver dem en fremragende spillekonsol helt gratis... De velfunderede undersøgelser viser altså, er det ikke nødvendigvis er mere teknologi, der er brug for i skolen. Det, der er brug for, er, at lærere arbejder sammen om at udvikle innovative undervisningsforløb,udveksler erfaringer og ideer, henter inspiration på praksisnære efteruddannelseskurser og får adgang til gode undervisningsmaterialer. Og it kan være et middel i en sådan praksis. Innovativ undervisning med it Der er brug for, at vi begynder at finde på og dele spændende,innovative undervisningsforløb. Forløb, der leder til, at eleverne lærer noget, der er væsentligt og anvendeligt for dem. Det kan være undervisning, hvor eleverne arbejder som naturvidenskabelige forskere og undersøger forureningen i den lokalesø, det kan være undervisning, hvor eleverne skriver lærebøger til hinanden, eller undervisning, hvor eleverne i grupper skriver en ugentlig artikel om livets gang i skolen. Det kan også være, de skal filmatisere en læst novelle, skrive et filmmanuskript om et væsentligt tema, eller på et fremmedsprog på skrift eller videoskal udarbejde turistmateriale om deres by. Måske publiceres det på internettet. Måske er der en venskabsklasse, der faktisk kommer på besøg og kan forberede sig ved hjælp af turistsitet. Det kan også være mere omfattende forløb med storyline-karakter, hvor eleverne simulerer en praksis som fx lokalradio, virksomhed, miniby eller arkitektfirma. Det er måske ikke svært at få disse ideer, men det er svært at udfolde og realisere dem. For det kræver grundig forberedelse og stiller store krav til strukturering af arbejdet, og det stiller krav til organisering af elevernes samarbejde. Dertil kommer, at det er en udfordring at få god, væsentlig faglighed integreret, så eleverne faktisk bliver mere kompetente og fagligt vidende undervejs. Og det er her, it kommer ind i billedet. For it er god til at støttestrukturering, organisering af samarbejde, produktion og fokus på faglig formidling. It til strukturering Vi skal bruge it til at strukturere processerne. Det kan gøres ganske simpelt ved at lave en række menupunkter med undersider på en hjemmeside, så der er et fremadskridende forløb. Det kan også gøres med grafiske visninger af trin i arbejdsprocessen, eller i form af sider, der åbner sig, efterhånden som en delopgave er løst.It kan give eleverne en opfattelse af at kunne overskue en kompliceret proces, samtidig med at det er begrænset hvad de skal forholde sig til på en gang. It til organisering It er et godt værktøj til at organisere samarbejdet fra det helt enkle med en række opgaver, som eleverne skriver sig op til i et tekstdokument eller på en hjemmeside, over det mere udfoldede medkommunikation via e-mail, sociale fællesskaber eller chat, til det virkelig smarte med værktøjer fra professionelle projekter som fx Gantt-kort, flowcharts eller andre projektstyringsværktøjer. It til produktion It til formidling Det er derfor at it også kan og skal anvendes i den faglige formidling.En grundlæggende læringspointe, som allerede Dewey havde øje for,men som vi i dag også har overvældende empirisk belæg for, er at fagligt indhold skal placeres så tæt på anvendelsesmulighederne som muligt. Det betyder, at eleverne helst skal lære om genrer, når de skriver eller læser, helst skal lære om berettermodellen, når de producerer en film, helst skal høre om energiomsætning og affaldsprodukter, når de arbejder med klimaudfordringer, helst skallære regneark, når de skal lave et budget for sig selv eller en virksomhed osv. Det kan være meget svært hvis eleverne arbejder med forskellige aspekter af et projekt, og derfor kan det være en god ide at anvende computeren til at lede eleverne igennem den faglige kvalificeringsproces. Hertil er interaktive assistenter, wikipedia og andre it-faglighedstilgange ganske smarte. Så hvis vi virkelig skal anvende it til at skabe en fagligt stærk folkeskole, er det på tide, at vi begynder at udvikle innovative undervisningsforløb i fællesskab, at vi afprøver og kvalificerer dem og sørger for at have et levende, kritisk og konstruktivt fagligt fællesskab på den enkelte skole og på tværs af skoler.Før det er en realitet, så kan it deltage i lige så megen traditionel undervisning, som den kan bidrage til at skabe en bedrefolkeskole. <Boks> Innovativundervisning IITL-projektet forstås innovativ undervisning som elevcentrerede undervisningsformer; undervisning, der også foregår uden for klasseværelset, på måder der er relevante for vidensopbygning,problemløsning og global bevidsthed i dagens samfund, og hvor samarbejde, kommunikation og selvevaluering er centrale komponenter. Og endelig indgår it ikke som mål i sig selv, men på måder, der understøtter læringsmålene. 1Se pressemeddelelsen på eksterntlink.dk/334 2Se analysen på eksterntlink.dk/336 3Jan Mejding (2011): Pisa 2009. Danske unge i en international sammenligning. Bind 3. Læsning af elektroniske tekster 4 Se undersøgelsen på eksterntlink.dk/337 | |||
|
Baggrunden for PISAVideo om PISA | 23/08/201208:54 | ||
AfJeppe Bundsgaard | 0svar | ||
Jeg faldt over en tegnet video der forklarer hvordan PISA er skruet sammen. Den giver et rigtigt godt overblik over baggrunden, mulighederne og nogle ret interessante resultater. Fx fremhæves det at det ikke kan betale sig at dele eleverne op i gode og dårlige eller at lade dem gå om. Brug et lille kvarter på at blive lidt klogere på PISA. | |||
|
Tv om læsning på dk4 | 26/07/201218:03 | ||
AfJeppe Bundsgaard | 0svar | ||
Jeg sidder og ser rigtig godt tv om læsning. I første afsnit af fire interviewer Thorkild Theisen Kjeld Kjertmann om læsning i førskolealderen. Også lærebogsforfatter og læsekonsulent Lena Bülow-Olsen deltager sammen med sit barnebarn. Der er også udsendelser om læsning og skrivning i indskolingen, faglig læsning på mellemtrinet og litteraturlæsning og hurtiglæsning i 9. klasse og ungdomsuddannelserne. Programmerne er produceret af DK4 sammen med Folkeskolen og Videncenter om Læsning. | |||
|
Tale ved demonstration mod nedskæringer | 01/02/201220:15 | ||
AfJeppe Bundsgaard | 0svar | ||
Jeg blev bedt om i min egenskab af forælder at holde en tale ved en demonstration mod nedskæringer på skoleområdet i Odense Kommune. Her er hvad jeg sagde.
| |||
|
Elektronisk læsning - dårlige nyheder | 30/06/201110:39 | ||
AfJeppe Bundsgaard | 0svar | ||
Forleden blev den seneste PISA-delundersøgelse offentliggjort. Den viser at danske børn tilsyneladende ikke er ret gode til såkaldt elektronisk læsning - hvad man også kan kalde skærmlæsning, multimodal informationssøgning eller information literacy. Danske børn ligger under OECD-gennemsnittet, og er derved relativt dårligere til at læse på computeren end på papir. Samtidig viser undersøgelsen at danske elever oplever at it anvendes meget i skolen (mest i verden i dansk, naturfag og fremmedsprog og næstmest i verden i matematik), og at de anvender det derhjemme også til skolearbejde. Det kan jo betragtes som en glædelig nyhed (og det var også det undervisningsministeriet lagde vægten på i dets omtale af undersøgelsen). De danske lærere har forstået politikernes budskab: Computere skal bruges i skolen! Det dårlige læseresultat er jo derfor svært at forklare. Men jeg vil antyde to hypoteser. Den første hypotese er, at eleverne bruger computere meget, men uden at blive undervist i de læsemæssige udfordringer. Dette vil i givet fald være en antydning af at der generelt ikke foregår tilstrækkelig undervisning i faglig læsning, og specifikt i faglig læsning på skærm. Måske har lærerne stadig den forestilling at eleverne er eksperter i computerbrug, således at lærerne ikke oplever at de kan bidrage med noget i forhold til elevernes kompetencer. I givet fald er der brug for at lærerne forstår at der er forskel på at have computerbrugerkompetence og så at have informationskompetence. Lærernes opgave er at kvalificere den sidstnævnte, hvor den førstnævnte i højere grad (men ikke udelukkende) udvikles gennem brug. Man kan frygte at der stadig ofte foregår det at lærere sender eleverne ned i computerrummet med besked om at "finde noget om...", uden at forstå at denne søgning skal kvalificeres. Et meget interessant resultat er at brug af sociale medier ikke ser ud til at give bedre elektroniske læsekompetencer. Det understøtter min pointe om at computerbrug udvikler kompetence til computerbrug, men ikke informationskompetence. Resultat kan forstås som en understøttelse af et udsagn om at formel undervisning i elektronisk læsning er nødvendig - det kan ikke klares alene gennem uformel læring. Jeg har selv skrevet en del om netop disse udfordringer med skærmlæsning og informationssøgning og hvordan man kan arbejde med dem i skolen - og jeg har holdt en del foredrag for læsevejledere, skolebibliotekarer og lærere, så jeg håber da at det på et eller andet tidspunkt forbedrer sig. Men der er brug for mere forskning, didaktisk udvikling - og nok også efteruddannelse. I forlængelse af resultatet om at brug af sociale medier ikke er korreleret med dygtighed i elektronisk læsning, er min anden hypotese at man kan forestille sig at eleverne, når de bruger computere i den danske skole, i vid udstrækning "forstyrres" eller "forstyrrer sig" gennem brug af sociale medier og computerspil. Man kan antage at eleverne er mindre "kontrollerede" af læreren når de sidder ved hver sin computer, og at de bruger muligheden for at holde en pause - som så griber om sig. Denne hypotese understøttes af Center for Ungdomsforsknings nylige undersøgelse af brugen af computere i ungdomsuddannelserne. Her viste det sig at både elever og lærere oplevede at sociale medier og computerspil var årsag til rigtig meget distraktion og manglende koncentration i undervisningen. En anden mulighed i forlængelse heraf er, at eleverne måske bruger computere for meget i skolen - og derved spilder meget tid på at vente på computere der starter op og forbinder sig til kommunens it-system, venter på trådløse netværk der ikke kan klare belastningen osv. Dette er slet ikke nogen usandsynlig tolkning - KMD havde en arbejdsgruppe jeg var med i i efteråret 2010 med deltagelse af kommuner, skoler, it-firmaer m.fl. hvor det blev meget klart at dette med ventetid og ikke-fungerende netværk er meget mere fremtrædende end ventet. Rapporten er her. Det var et par muligheder og en overvejelse. Gad vide hvad vi skal gøre hvis vi mener det er vigtigt at vores unge mennesker er gode til at finde informationer på nettet og behandle dem kritisk og konstruktivt? | |||
|
Lærereksamen i dansk - opgavekommissionen dumpet | 30/05/201112:55 | ||
AfJeppe Bundsgaard | 13svar | ||
De lærerstuderende har netop været oppe til skriftlig eksamen i dansk. Opgaven var i år udformet med udgangspunkt i det såkaldte Ordapotek fra kunstudstillingen LOVE som digteren Morten Søndergaard har udstillet på Nikolaj Udstillingshal i København. Ordapoteket består af ti kasser der ligner medicinæsker med indlægssedler formuleret af Morten Søndergaard. Indlægssedlerne, som Søndergaard betragter som digte, er formuleret i en stil og en genre der minder om farmaceutisk sprog, så ordklasserne defineres som om de var medicin. Først i en form der er forholdsvis tæt på en typisk strukturalistisk beskrivelse af ordklasser "Adjektiver® er uden substans. Derfor må de, som alle andre, finde et Substantiv® eller et navn at hænge på." Men hen ad vejen med komiske sammenstød mellem de farmaceutiske og strukturalistiske diskursområder. Fx: De er i familie med tæger, lopper og andre snyltere. Eller kamæleoner, præster og politikere. Adjektiver® vil lægge til. De siger: Se, der er meget mere, end du tror!" og Graviditet: De opgaver de lærerstuderende skulle svare på er følgende: Du skal For det første er teksterne af tvivlsom kvalitet både som fiktion og som faktatekster. Søndergaard etablerer to rum: Det grammatiske og det farmaceutiske, og applicerer det andet på det første i form, men ikke i indhold. Det betyder at gravide fx ikke må tage for mange adjektiver. Det er sjovt fordi der sker et sammenstød i de to billedrum, men det er ikke opklarende. Det tilfører ikke nyt indhold til forståelsen af sprog. Der er således ikke tale om en metafor. Dette gælder - i hvert fald for en hurtig gennemgang - alle teksterne. Teksten fungerer således mere som stand up comedy end som skønlitteratur. Hvis man skal være venlig, så kræver indlægssedlerne et ret omfattende tænkearbejde fordi man skal forestille sig fx hvad Søndergaard mon kan mene med at adjektiver minder om tæger, præster og politikere. Her går metaforen dog den anden vej: Det siger (måske) noget om politikere: De klistrer sig til en substans som adjektiver gør. Men hvad vil det egentlig sige? Denne læsning stemmer overens med Søndergaards egen påstand om at der er tale om digte og ikke fakta, så der altså ikke er forpligtelse på sandhed eller den slags.Andre sammenstillinger, som den om de gravide og ammende, giver ikke noget, heller ikke på de betingelser. Og for elever som ikke har lært at skelne mellem ordklasser endnu, kan jeg kun se forvirring. For det andet er sprogsynet skræmmende traditionelt. Sprog er grammatik som overvejende forstås som ordklasser. Sprog beskrives som udgjort af byggeklodser. Ingen funktionel vinkel her, ingen forståelse af relationen mellem sprog og virkelighed, ingen overvejelser over sprogpraksis og kontekst. Bare ha-ha-sjove ordklasser (man skimter samme tankegang som fik Hansen til at kalde sin bog Dæmonernes port - for så var der da noget sjovt ved grammatik). Selv Heltoft og Hansen er kommet videre derfra... Og så er der vist også fejl selv på strukturalistisk grammatik-betingelser. Det første spørgsmål der stilles om "analyse", angiver ikke om det er intentionen at teksten skal forstås og analyseres som fiktion eller fakta. Det er meget spændende om de studerende vælger at analysere som fiktion eller fakta. Begge dele vil føre i uføre. Man må læse dem som en skønsom blanding og i mine øjne gennemføre ovenstående analyse for at svare korrekt på spørgsmålet. Interessant at man vælger at efterspørge en analyse - og ikke en fortolkning. Det ville nemlig være meget svært. Det er et værk uden udsagn, uden andet end komik, så vidt jeg kan se. Det er i øvrigt en interessant udvikling vi har set de senere år: Litteratur behandles analytisk, men ikke fortolkningsmæssigt. Det gælder i særlig grad nyere undervisningsmateriale (fx det meget populære Fandango). Men det undrer mig hvis det også gælder seminarie-dansk. Det næste spørgsmål levner ingen tvivl: Det er en god ide at inddrage dette materiale i grammatikundervisning i 6. Det er med andre ord ikke til diskussion at der skal undervises i grammatik, dvs. ordklasser, i 6. og det er ikke til diskussion at den strukturalistiske sprogforståelse er den tilgang der skal anvendes. Det vil kræve meget selvstændige studerende at sige: "Det vil jeg aldrig gøre" - selv om det er det eneste kompetente svar. Det tredje spørgsmål kunne lægge op til udfordring af det strukturalistiske sprogsyn - og ikke mindst det tilsyneladende tæt tilknyttede instruktivistiske undervisnings- og læringssyn, dvs. forestillingen om at der er en række fænomener og procedurer for deres sammenstilling, som skal læres og som kan overføres på en abstrakt form. Men når man inden da har været tvunget til at tilrettelægge et forløb som det nævnte, så kræver det stor selvstændighed at sige i næste svar: Det var en dårlig ide. De studerende som svarer at de har et funktionelt, genrepædagogisk eller lignende fagdidaktisk grundsyn, vil sandsynligvis have leveret et strukturalistisk-instruktivistisk forløb i 2. Og så er det faktisk endnu værre: De har ikke konsistens i deres praksis (sp. 2) og deres teori (sp. 3). Det bør trække ned. Summa summarum: Jeg forventer at mange dumper. Og først og fremmest bør opgavekommissionen dumpe. | |||
|
Svar: Svar: Svar: Staveundervisning er spild af tid... | 28/05/201110:42 | ||
AfRikke Frost | 0svar | ||
Det ER virkelig interessant. Især for en lærer som mig, der siden jeg blev uddannet for 8 år siden er gået fra at lave "slave-dikater" hver eneste uge til ikke at have lavet diktater med mine klasser de sidste 3-4 år. Der er så meget andet og mere interessant at bruge de sparsomme timer på - og så synes jeg ikke det batter noget som helst. Hvor er det rart at læse, at det er helt okay, at jeg ikke lave staveord og diktater med eleverne hver eneste uge, men i stedet tager "stavesnakken" når det giver bare en lille smule mening. | |||
|
Tavle-pc'er i Odder | 26/05/201123:50 | ||
AfJeppe Bundsgaard | 0svar | ||
Selv om navnet tavle-pc antyder at det er noget med store flader på en væg, så er der tale om små enheder på 5-7-12 tommer - større end en mobiltelefon, mindre end en bærbar computer. Nu er det jo den helt store hypede teknologi i øjeblikket - fra Apples iPad til HTC's nye Flyer - så det er ikke så mærkeligt at folk fra skoleverdnen står i kø for at introducere dem som løsningen på alle skolens problemer. Således osse Odder Kommune, hvor valget stod mellem at erstatte den gamle maskinpark af usexede stationære computere med nye usexede stationære/bærbare computere eller nye totalt seje tavle-pc'er. Vi må bare være glade for at valget faldt på fremtidens teknologi, for som Lars Grønlund fra kommunalbestyrelsen siger, så er det den første kommune i Europa som udstyrer alle elever og lærere med tavle-pc'er: "- Det får fantastisk stor betydning for det pædagogiske arbejde, det vil gøre eleverne i stand til at agere i fremtidens videnssamfund, og det vil udvikle både den enkelte elev og fællesskabet", siger han. Sikke en fremtidsdrøm. Hvor ved Lars Grønlund og hans kolleger fra, at tavle-pc'er vil udløse disse vidunderlige gevinster? Ingen steder. Det må være noget de har siddet i deres tværpolitiske arbejdsgruppe og fantaseret sig til. Fantasier er dejlige; men dyre, det kan de også være. 8 millioner koster denne fremtidsfantasi. Alternativet til en også svimlende værdi af 6 millioner kroner ville være nye servere og computere (bærbare?), men stadig kun så få at der var til hver fjerde elev. Ja, man kunne overveje om ikke man skulle begynde at bruge de computere der var - og den forrige hypede teknologi: De interaktive whiteboards, før man sprang ud i et nyt eventyr... Nå, men spørgsmålet er nu: Er tavle-pc'en en undervisningsteknologi? Ja, hvis skolen er en underholdningsindustri... Hør fx hvad anmelderen på Version 2 - Ingeniørens teknologi-site siger i forbindelse med den nye HTC Flyer: "En tavle-pc er enhed nummer tre for de fleste brugere efter mobiltelefonen og pc'en. Medmindre man udelukkende forbruger indhold, så kan en tavle-pc ikke erstatte en pc, fordi det stadig er for besværligt at bruge tastaturet til længere tekster, og fordi touchbrugerfladen er for langsom og upræcis til andet end basal navigation." Skolen handler om noget om at skrive - ikke om udelukkende at forbruge indhold - og derfor er tavle-pc'er ikke selvskrevet som fremtidens teknologi i skolen. HVORFOR skal folk der har pengene i skolesammenhæng altid tage sådan nogle dyre beslutninger uden at vide hvad de har at gøre med? Disse tablets vil være et supersjovt legetøj og en rigtig fin lille spillekonsol for eleverne. Men et undervisningsværktøj? Det bliver spændende at se! | |||
|
Svar: Svar: Staveundervisning er spild af tid... | 11/05/201109:58 | ||
AfJeppe Bundsgaard | 0svar | ||
Hej Camilla Tak for dit svar - det glæder mig at du deler interessen for dette utroligt interessante emne. Jeg mener ikke at man ikke skal have fokus på stavning og undervise i det. Jeg mener at man skal undervise i det som led i andre relevante spørgsmål. Problemet med kontekstfri staveundervisning er, blandt andet, at man forestiller sig at man kan fylde små korrekt stavede ord eller regler for hvordan ord staves, ind i hovedet på børn, og så ligger de ellers klar der til senere brug. Sådan fungerer hjernen bare ikke, den økonomiserer med kræfterne, så hvis noget er svært og der ikke er umiddelbar gevinst ved det, så glemmes det hurtigt. Jeg har et par studerende - Mette Bak Bjerregaard og Dorthe Mølgaard Mathiasen hedder de - som har skrevet en rigtig spændende opgave om stavning, Dorthe arbejder videre i sit speciale på samme spørgsmål. De påpeger en række væsentlige faktorer som forudsætning for god stavning. For det første skal man have hvad de kalder stavefornemmelse. Dvs. at man skal kunne opdage når et ord er stavet forkert, eller når man er ved at stave et ord man ikke er sikker på stavningen af. Så første opgave ifht. nutids-r-fejl er, at eleverne overhovedet ved at der kan være et problem med den slags ord. Hvordan udvikler arbejde med grammatik og løsrevet stavning denne fornemmelse? Det tror jeg ikke den gør, men det gør erfaringer med egen stavning - dvs. skrivning hvor man på et tidspunkt har fokus på om man har stavet korrekt. (Og igen: Lad denne proces være en integreret, men velafgrænset del af skrivning - altså sig: Først skriver I jeres tekst, og derefter læser I og vi korrektur - sådan foregår skrivning "ude i virkeligheden" - og sådan får eleverne erfaring med at skrive noget uden hele tiden at blive bremset af korrekthedsspørgsmålet). Det næste er så at finde ud af at stave et ord korrekt. Her er der flere måder. En af dem er at huske tommelfingerregler. I tilfældet med nutids-r er der ikke brug for at kende til grammatik eller ordklasser (som jeg nu nok vil mene at man kan have glæde af at kende i andre sammenhænge, men det er et andet spørgsmål). En tommelfingerregel for nutids-r - eller rettere: "For de ord som jeg ikke kan huske skal være med eller uden -r", er: Prøv at sige "sidde" eller "hoppe" i stedet for ordet. Der kan man nemlig høre om der skal være -r på. Et andet eksempel. Min søn sad og skrev en saga i går. Han skulle skrive varulvebid. Er det i et eller to ord? Her er der to mulige tommelfingerregler. Den ene er: Hvordan siger du det? "varulvebid" eller "varulve bid". Den anden er: Kan du bøje det sidste ord? Så er det i et ord: "varulvebiddet". En meget typisk type stavefejl (jeg lærte det først nogenlunde da jeg skrev ph.d.-afhandling) er ved adverbier og præpositioner: "Jeg gik indenfor", men "jeg gik inden for afmærkningen". Jeg kender ikke den grammatiske distinktion - hvem mon gør det? Men jeg har simpelthen lært: Hvis der kommer "noget efter" (dvs. hvis præpositionen har en styrelse), så skal det være i to ord, også selv om det der "kommer efter" står foran: "Jeg var glad for afmærkningen som jeg gik inden for" (sikken et eksempel!). Igen er der tale om en tommelfingerregel - og først og fremmest skal man opdage at der overhovedet kan være en fejl. En anden strategi er at spørge en ven. En tredje er at slå op i en ordbog. En fjerde er at køre stavekontrol. Og så videre. I øvrigt har Mette og Dorthe udviklet det, de kalder pragmatisk stavekompetence. Og heri indgår også den meget væsentlige afvejning af hvor væsentligt det er at stave korrekt i en given situation. Fx er det væsentligt hvis man som lærer skriver breve hjem til forældrene - og derfor vil en del af kompetencen være at få en kollega til at læse korrektur. Men hvis man skal skrive en e-mail til en kollega, så er det vigtigt, men ikke så vigtigt at man ikke bare skal se at få mailen sendt af sted (i to ord, selv om jeg ville have skrevet det i ét - tak, stavekontrold :-)). Så ud med diktaterne - slaveordene som min kone kalder det, for det lærer eleverne nærmest ingenting af (enten kan de ordene i forvejen og får 0 fejl og spilder tiden, ellers kan de dem ikke og spilder tiden med at øve dem og måske kunne dem, men have glemt dem, når de skal bruge dem på et senere tidspunkt). Og ind med skrivning og så gælder det ellers om at få eleverne til at arbejde med stavning og være opmærksom på den som led i deres skrivning. "Teachable moments" som det kaldes på engelsk, Mette og Dorthe oversætter det vist med "begrundede læringsøjeblikke". I øvrigt arbejder jeg sammen med et par lærere i KOMPIS-projektet som valgte helt at undlade staveord og diktat - efter godt et år tog de en diktat. Og deres elever var lige så gode som - eller faktisk bedre end - eleverne i de andre klasser på skolen... Prøv det! Spørgsmålet om grammatik hører overhovedet ikke hjemme i denne sammenhæng, for det er færre end få, der kan omsætte en abstrakt beskrivelse af et komplekst fænomen til en praktisk handling på få sekunder. Men det hører hjemme i andre sammenhænge. Det er en anden sag (som jeg har skrevet om her). Og igen - tak fordi du tog dig tid til at skrive! | |||
|
Forrige Viser: 9-18 Næste | Antal pr. side |
1 11 21 31 41 51 61 71 81 91 101 111 121
Webmaster:
Jeppe Bundsgaard Sidst opdateret: 25-01-2016 Denne sides adresse: www.jeppe.bundsgaard.net/weblog/index.php 108364 besøg på sitet. Vis flere statistikker. |