Weblog

Det dårlige læseresultat er jo derfor svært at forklare. Men jeg vil antyde to hypoteser.  

Den første hypotese er, at eleverne bruger computere meget, men uden at blive undervist i de læsemæssige udfordringer.

Dette vil i givet fald være en antydning af at der generelt ikke foregår tilstrækkelig undervisning i faglig læsning, og specifikt i faglig læsning på skærm.

Måske har lærerne stadig den forestilling at eleverne er eksperter i computerbrug, således at lærerne ikke oplever at de kan bidrage med noget i forhold til elevernes kompetencer. I givet fald er der brug for at lærerne forstår at der er forskel på at have computerbrugerkompetence og så at have informationskompetence. Lærernes opgave er at kvalificere den sidstnævnte, hvor den førstnævnte i højere grad (men ikke udelukkende) udvikles gennem brug.

Man kan frygte at der stadig ofte foregår det at lærere sender eleverne ned i computerrummet med besked om at "finde noget om...", uden at forstå at denne søgning skal kvalificeres.

Et meget interessant resultat er at brug af sociale medier ikke ser ud til at give bedre elektroniske læsekompetencer. Det understøtter min pointe om at computerbrug udvikler kompetence til computerbrug, men ikke informationskompetence.

Resultat kan forstås som en understøttelse af et udsagn om at formel undervisning i elektronisk læsning er nødvendig - det kan ikke klares alene gennem uformel læring.

Jeg har selv skrevet en del om netop disse udfordringer med skærmlæsning og informationssøgning og hvordan man kan arbejde med dem i skolen - og jeg har holdt en del foredrag for læsevejledere, skolebibliotekarer og lærere, så jeg håber da at det på et eller andet tidspunkt forbedrer sig. Men der er brug for mere forskning, didaktisk udvikling - og nok også efteruddannelse.

I forlængelse af resultatet om at brug af sociale medier ikke er korreleret med dygtighed i elektronisk læsning, er min anden hypotese at man kan forestille sig at eleverne, når de bruger computere i den danske skole, i vid udstrækning "forstyrres" eller "forstyrrer sig" gennem brug af sociale medier og computerspil.

Man kan antage at eleverne er mindre "kontrollerede" af læreren når de sidder ved hver sin computer, og at de bruger muligheden for at holde en pause - som så griber om sig. Denne hypotese understøttes af Center for Ungdomsforsknings nylige undersøgelse af brugen af computere i ungdomsuddannelserne. Her viste det sig at både elever og lærere oplevede at sociale medier og computerspil var årsag til rigtig meget distraktion og manglende koncentration i undervisningen.

En anden mulighed i forlængelse heraf er, at eleverne måske bruger computere for meget i skolen - og derved spilder meget tid på at vente på computere der starter op og forbinder sig til kommunens it-system, venter på trådløse netværk der ikke kan klare belastningen osv. Dette er slet ikke nogen usandsynlig tolkning - KMD havde en arbejdsgruppe jeg var med i i efteråret 2010 med deltagelse af kommuner, skoler, it-firmaer m.fl. hvor det blev meget klart at dette med ventetid og ikke-fungerende netværk er meget mere fremtrædende end ventet. Rapporten er her.

Det var et par muligheder og en overvejelse. Gad vide hvad vi skal gøre hvis vi mener det er vigtigt at vores unge mennesker er gode til at finde informationer på nettet og behandle dem kritisk og konstruktivt?

De lærerstuderende har netop været oppe til skriftlig eksamen i dansk. Opgaven var i år udformet med udgangspunkt i det såkaldte Ordapotek fra kunstudstillingen LOVE som digteren Morten Søndergaard har udstillet på Nikolaj Udstillingshal i København. Ordapoteket består af ti kasser der ligner medicinæsker med indlægssedler formuleret af Morten Søndergaard. Indlægssedlerne, som Søndergaard betragter som digte, er formuleret i en stil og en genre der minder om farmaceutisk sprog, så ordklasserne defineres som om de var medicin. Først i en form der er forholdsvis tæt på en typisk strukturalistisk beskrivelse af ordklasser

"Adjektiver® er uden substans. Derfor må de, som alle andre, finde et Substantiv® eller et navn at hænge på."

Men hen ad vejen med komiske sammenstød mellem de farmaceutiske og strukturalistiske diskursområder. Fx:

De er i familie med tæger, lopper og andre snyltere. Eller kamæleoner, præster og politikere. Adjektiver® vil lægge til. De siger: Se, der er meget mere, end du tror!"

og

Graviditet:
Hvis du er gravid, skal du normalt ikke bruge Adjektiver®.
Amning:
Hvis du ammer, må du kun bruge Adjektiver® efter aftale med en digter.

De opgaver de lærerstuderende skulle svare på er følgende:

Du skal
1. udarbejde en analyse af en eller to af de ti indlægssedler i Morten Søndergaards
Ordapotek (tekst 1) fra udstillingen: Love - om kærlighed til sproget
2. på baggrund af din besvarelse af opgave i planlægge 2-3 elevaktiviteter til
sprogundervisning i 6. klasse. Aktiviteterne skal tage udgangspunkt i Morten
Søndergaards Ordapotek (tekst 1). Du kan desuden inddrage tekst 2-5 og/eller
andre tekster
3. redegøre for dine fagdidaktiske overvejelser over sprogundervisning i bl. a.
ordklasserne og deres funktion i sproget.

For det første er teksterne af tvivlsom kvalitet både som fiktion og som faktatekster. Søndergaard etablerer to rum: Det grammatiske og det farmaceutiske, og applicerer det andet på det første i form, men ikke i indhold. Det betyder at gravide fx ikke må tage for mange adjektiver. Det er sjovt fordi der sker et sammenstød i de to billedrum, men det er ikke opklarende. Det tilfører ikke nyt indhold til forståelsen af sprog. Der er således ikke tale om en metafor. Dette gælder - i hvert fald for en hurtig gennemgang - alle teksterne. Teksten fungerer således mere som stand up comedy end som skønlitteratur.

Hvis man skal være venlig, så kræver indlægssedlerne et ret omfattende tænkearbejde fordi man skal forestille sig fx hvad Søndergaard mon kan mene med at adjektiver minder om tæger, præster og politikere. Her går metaforen dog den anden vej: Det siger (måske) noget om politikere: De klistrer sig til en substans som adjektiver gør. Men hvad vil det egentlig sige? Denne læsning stemmer overens med Søndergaards egen påstand om at der er tale om digte og ikke fakta, så der altså ikke er forpligtelse på sandhed eller den slags.Andre sammenstillinger, som den om de gravide og ammende, giver ikke noget, heller ikke på de betingelser. Og for elever som ikke har lært at skelne mellem ordklasser endnu, kan jeg kun se forvirring.

For det andet er sprogsynet skræmmende traditionelt. Sprog er grammatik som overvejende forstås som ordklasser. Sprog beskrives som udgjort af byggeklodser. Ingen funktionel vinkel her, ingen forståelse af relationen mellem sprog og virkelighed, ingen overvejelser over sprogpraksis og kontekst. Bare ha-ha-sjove ordklasser (man skimter samme tankegang som fik Hansen til at kalde sin bog Dæmonernes port - for så var der da noget sjovt ved grammatik). Selv Heltoft og Hansen er kommet videre derfra... Og så er der vist også fejl selv på strukturalistisk grammatik-betingelser.

Det første spørgsmål der stilles om "analyse", angiver ikke om det er intentionen at teksten skal forstås og analyseres som fiktion eller fakta. Det er meget spændende om de studerende vælger at analysere som fiktion eller fakta. Begge dele vil føre i uføre. Man må læse dem som en skønsom blanding og i mine øjne gennemføre ovenstående analyse for at svare korrekt på spørgsmålet.

Interessant at man vælger at efterspørge en analyse - og ikke en fortolkning. Det ville nemlig være meget svært. Det er et værk uden udsagn, uden andet end komik, så vidt jeg kan se. Det er i øvrigt en interessant udvikling vi har set de senere år: Litteratur behandles analytisk, men ikke fortolkningsmæssigt. Det gælder i særlig grad nyere undervisningsmateriale (fx det meget populære Fandango). Men det undrer mig hvis det også gælder seminarie-dansk.

Det næste spørgsmål levner ingen tvivl: Det er en god ide at inddrage dette materiale i grammatikundervisning i 6. Det er med andre ord ikke til diskussion at der skal undervises i grammatik, dvs. ordklasser, i 6. og det er ikke til diskussion at den strukturalistiske sprogforståelse er den tilgang der skal anvendes. Det vil kræve meget selvstændige studerende at sige: "Det vil jeg aldrig gøre" - selv om det er det eneste kompetente svar.

Det tredje spørgsmål kunne lægge op til udfordring af det strukturalistiske sprogsyn - og ikke mindst det tilsyneladende tæt tilknyttede instruktivistiske undervisnings- og læringssyn, dvs. forestillingen om at der er en række fænomener og procedurer for deres sammenstilling, som skal læres og som kan overføres på en abstrakt form.

Men når man inden da har været tvunget til at tilrettelægge et forløb som det nævnte, så kræver det stor selvstændighed at sige i næste svar: Det var en dårlig ide. De studerende som svarer at de har et funktionelt, genrepædagogisk eller lignende fagdidaktisk grundsyn, vil sandsynligvis have leveret et strukturalistisk-instruktivistisk forløb i 2. Og så er det faktisk endnu værre: De har ikke konsistens i deres praksis (sp. 2) og deres teori (sp. 3). Det bør trække ned.

Summa summarum: Jeg forventer at mange dumper. Og først og fremmest bør opgavekommissionen dumpe.