Jeppe Bundsgaards hjemmeside
Velkommen! Weblog Ph.d.-projekt Artikler Foredrag Live English area


Projekter


http://projekter.au.dk/fileadmin/ICILS_2018_logo_100x100_01.png

ICILS 2018

 

Demonstrationsskoleprojekterne

Bøger

 

Digital dannelse

 

http://www.dafolo-online.dk/media/online/thumbs/7607.jpg

It-didaktik i teori og praksis - elevpositioner og digitale kompetencer i et dannelsesperspektiv

 

Klik for at komme til bogens hjemmeside

Kompetencer i dansk. Gyldendal 2009.

 

Klik for at komme til bogens hjemmeside

Danskfagets it-didaktik. Gyldendal 2007.

 

Klik for at komme til bogens hjemmeside

Bidrag til danskfagets it-didaktik. Ph.d.-afhandling. Forlaget Ark 2005.

Weblog

Add to Google
AbonnerLoginOpret ny brugerGrafisk overblik
Drop de nationale test19/01/201608:48
AfJeppe Bundsgaard0svar

I dag har jeg en kronik i Politiken om de nationale test. Jeg viser hvordan den tekniske løsning gør at resultaterne er ubrugelige, og jeg argumenterer for at det der testes, er helt uinteressant. Så lad os droppe de nationale test og bruge tid og penge på mere væsentlige sager.

SvarAbonner
Sådan fungerer internettet05/02/201516:03
AfJeppe Bundsgaard0svar

Jeg får indimellem spørgsmål om hvordan internettet fungerer med servere osv. Jeg forsøgte at finde en god forklarende tekst, men det lykkedes ikke lige, så er er mit bud.

Internettet består af computere med servere

En server er et program på en computer som altid er forbundet til nettet og som har et (eller flere) programmer som tager imod forespørgsler fra andre computere. En webserver er således (en computer med) et program der viser hjemmesider. En mailserver er et program som modtager og videresender mail. En filserver giver adgang til at gemme og dele filer (også kaldet en sky).

Computere har IP-adresser

Alle computere (mobiltelefoner, tablets, køleskabe osv.) der er forbundet til internettet har et unikt nummer (dvs. der findes kun én computer (eller samling af computere) med hvert nummer), som andre computere kan kontakte dem på. Fx er 130.225.17.111 IP-en på denne hjemmesides server. Sådan et tal kan du skrive direkte i din browser, og så vil du få svar fra computeren med det nummer (hvis den er sat op som webserver). Men det er jo svært at huske. Derfor findes der det man kalder domænenavne. Et domænenavn er også unikt, dvs. hvis du skriver bundsgaard.net, så ved din browser hvor den skal gå hen. Hvordan den ved det?

Navneservere forbinder domæner med IP-adresser

Når du skriver bundsgaard.net i din browser, så spørger din browser først en navneserver hvilken IP den skal henvende sig til. Når den har fået besked om det, så kan den forbinde sig til den rette computer. En navneserver ejes typisk af en virksomhed, og det koster ofte penge at få en navneserver til at registere forbindelsen fra domænenavn til IP (men i Danmark har vi gratisdns, som gør det (godt) gratis). Når en navneserver har registreret forbindelsen, kopierer de andre navneservere på internettet denne forbindelse.

Hvordan ved navneservere hvilken computer den skal henvise til?

Domæner fordeles af hostmasters

Hvert hoveddomæne administreres af en virksomhed eller organisation. Alle hjemmesider der ender på .dk administreres således af organisationen DK-Hostmaster. DK-Hostmaster er ejet af foreningen Dansk Internet Forum, hvis medlemmer er private internetbrugere, virksomheder og internetudbydere. Mange lande har foreninger som DK-hostmaster til at administrere “deres” domæne, men der er også andre typer domæner .net ejes fx af virksomheden Joker.

Man kan købe et domænenavn – fx bundsgaard.net – og derefter skal man så have hostmaster til at pege på en navneserver, som peger på den computer hvor man installerer sine servere.

Hvis jeg vil have en hjemmeside?

Det kan du få en webudbyder til at hjælpe dig med. Men hvis du vil klare det selv, skal du altså:

- Købe/leje en server (man kan leje en “hel” computer eller dele med andre)

- Købe et domæne (hos DK-hostmaster eller en formidler, fx. gratisdns.dk)

- Oprette plads på en navneserver og få den til at pege på din server

- Installere webserver og lægge sine hjemmeside-filer på serveren.


God fornøjelse

Skriv hvis der er noget der er uklart.

SvarAbonner
Kom til konference!10/11/201409:53
AfJeppe Bundsgaard0svar

Så er det endelig ved at være dagen hvor resultaterne af fire års arbejde kan præsenteres. D. 20. november holder vi konference hvor resultaterne fra International Computer and Information Literacy Study (ICILS) fremlægges. Undervisningsminister Christine Antorini deltager. Efter præsentationen er der mulighed for at stille spørgsmål til undersøgelsens resultater.

Og så starter det rigtig sjove – for jeg har inviteret nogle af landets bedste it-fagdidaktikere til at komme og holde korte oplæg og diskutere dem med deltagerne. Der vil være oplæg af Ole Sejer Iversen, Marie Falkesgaard Slot, Charlotte Krog Skott, Morten Misfelt, Thorkild Hanghøj, Mikala Hansbøl og sidst men ikke mindst Thomas Illum Hansen.

Læs mere her: konferencer.au.dk/icils/ – og kom og vær med!

Alle deltagere får et gratis eksemplar af bogen med resultater og overvejelser over betydningen af disse fra et dansk perspektiv.

Jeg glæder mig til at se jer!


SvarAbonner
Se Filmstriben, Netflix, HBO Nordic osv. på Ubuntu Linux22/06/201422:43
AfJeppe Bundsgaard0svar

Linux er jo klart vejen frem. Men en af de ting der har givet lidt vanskeligheder er afspilning af film og lignende medieindhold med såkaldt digital rights managent (DRM) som ikke har været tilgængeligt på Linux. Nu er løsningen der.


Løsningen er at installere pipelight som er et program der henter windowsversionen af browser-plugins ind og kører dem gennem Wine. Du gør således:


Opret repositoriet for pipelights:


  • sudo add-apt-repository ppa:pipelight/stable


Installer dernæst Pipelight:

  • sudo apt-get update && sudo apt-get install pipelight-multi && sudo pipelight-plugin --update


Aktiver det plugin du skal bruge - fx Silverlight for at køre Netflix og Filmstriben:


  • sudo pipelight-plugin --enable silverlight


Nogle tjenester (fx Netflix) tjekker hvilken browser og styresystem du kører - og så vil de ikke vise indholdet. Det kommer man let om ved at installere en "user agent shifter".


I Firefox installerer du User Agent Overrider. Og vælger Windows -> Firefox 29 (eller hvor vi nu er nået til) i nedrulningsmenuen under dette ikon: Icon of User Agent Overrider.


Bruger du andre browsere, så læs om dem her: http://pipelight.net/cms/installation-user-agent.html.


Bruger du Firefox, og har du ændret eller nyinstalleret plugins, kan det være at du skal køre

  • sudo pipelight-plugin --create-mozilla-plugins

Og så er det ellers bare at se film og serier!



Update!

HBO er skiftet til Flash. Så den skal vist også aktiveres. og så skal man installere et gammelt system tl at Flash kan håndtere DRM. Gør således:


sudo add-apt-repository ppa:mjblenner/ppa-hal

sudo apt-get update

sudo apt-get install hal


SvarAbonner
It-rådgivningsgruppe19/06/201411:28
AfJeppe Bundsgaard0svar

Var til første møde i it-rådgivningsgruppen i dag. Her formulerede vi i "min" gruppe et forslag til kommissorium i form af et mindpam. Filen er i linket nedenfor.



Kommisoriu~.mm, Kommisoriu~.mm1
SvarAbonner
Kritik af Forenklede Fælles Mål19/05/201423:29
AfJeppe Bundsgaard0svar

Jeg har været med i den arbejdsgruppe der har været med til at udarbejde forslag til Forenklede Fælles Mål til danskfaget.


Vi har lavet et ret godt stykke arbejde. Men desværre besluttede ministeriet sig for at ændre i centrale dele af de mål der vedrører læsning, efter at vi havde afleveret vores forslag.


Vi var derfor en gruppe af medlemmer af arbejdsgruppen der så sig nødsaget til at indsende høringsforslag med kritik af de mål vi ellers selv har en stor andel i.


I pdf-en kan du læse hele vores høringssvar.

Hoeringssv~.pdf
SvarAbonner
Brug af iPad giver dårligere PISA-resultater04/12/201320:15
AfJeppe Bundsgaard0svar

Det var jo en interessant nyhed ved offentliggørelsen af PISA 2012, at elever der bruger iPad i skolen eller derhjemme, klarer sig dårligere i matematik, dansk og naturfag. DR's webredaktion tog sagen op. 24-7 gik dybere ned i sagen deres eftermiddagsprogram. Hør det under menupunktet Live.


Det er et voldsomt interessant resultat. For hvad er årsagen? Morten Misfelt mener i DR-artiklen at der kan være tale om at al indkøring giver en periode med dårligere resultater. Jeg tror problemet er dybere.


Enten kan der være tale om at den undervisning der foregår med iPad'en, er dårligere end uden. Brug af alle disse såkaldte læringsspil, produktion af flotte film og præsentationer, men for lidt fokus på at eleverne udvikler faglig forståelse gennem produktionen.


Eller der kan være tale om at iPad'en giver for let adgang til alt det der kan forstyrre opmærksomheden: Sjove små spil, apps som påkalder sig opmærksomhed fordi et dyr skal fodres eller en baby ammes, og ikke mindst sociale forbindelser der skal plejes på Facebook, Instagram, Snapchat osv.


Spørgsmålet er om de mange politikere og kommunale embedsfolk der de senere år har investeret massivt i iPads på skolernes vegne, stopper op og overvejer om de i virkeligheden har lukket bagdøren til skolen op for et uhyre med katteansigt...  


I hvert fald vil det være rart hvis der nu kommer en mere nuanceret diskussion af hvordan vi skaber en bedre skole - så svaret ikke er givet på forhånd.

SvarAbonner
It er godt - basta!11/04/201313:50
AfJeppe Bundsgaard1svar

Jeg skriver en del artikler i blade og tidsskrifter rundt omkring.Jeg tænker at de passende også kunne findes på min hjemmeside. Denne artikel er fra Reflex nr. 2, 2012.


Der er offentlig konsensus om, at it i undervisningen fører til øget faglighed. Men it kan lige så godt resultere i ringere undervisning som i bedre – og ofte anvendes it helt traditionelt og fantasiløst

- It spilleren vigtig rolle i regeringens ønske om at skabe en fagligt stærk folkeskole for alle elever.

Sådan sagde Christine Antorini ved offentliggørelsen af puljen på 500 millioner kroner til indkøb af digitale læremidler1,og Antorini skriver sig dermed ind i en række af undervisningsministre og andre beslutningstagere, der mener, at it skal ind i skolen, fordi det øger fagligheden. It er udnævnt til at spille en afgørende rolle i reformen af folkeskolen.

Bådelærere og skoleledere er enige med Antorini. Der er en forventning om, at undervisningen bliver bedre, fagligheden større og eleverne gladere, hvis bare der investeres i ny teknologi. Således viser en undersøgelse fra KMD2,at lærere og skoleledere mener, at integration af it fremmer bedreundervisning, støtter differentiering og letter arbejdsopgaver.


Mereit end de andre – men dårligere præstationer

Og Danmark er da også et af de lande i verden, hvor it integreres mest i undervisningen i fag som dansk, matematik og naturfagene. Dette viste sig i PISA 2009, hvor blandt andet elektronisk læsning blev undersøgt. Vi er således på rette vej. Og dog…

For PISA-undersøgelsen viser også, at danske elever klarer sig under det internationale gennemsnit i elektronisk læsning, altså søgning på nettet, udvælgelse og præsentation af oplysninger, kildekritik med mere, mens de ligger lidt over gennemsnittet ved læsning på papir.3Danske elever er således forholdsmæssigt dårligere til at læse på skærmen end til at læse på papir, på trods af at de oplever it integreret meget mere i undervisningen end deres kammerater i andre lande.

Meget tyder på, at integrationen af it slet ikke fører til den øgede faglighed, som tages for givet i meget af den offentlige konsensus om it i skolen. Der er heller ikke noget forskningsmæssigt belæg for,at det hænger sådan sammen, snarere tvært imod. Erfaringer fra tidligere bølger af it-begejstring tyder ikke på, at investeringer i it alene gør nogen særlig forskel.

Det,der gør en forskel, er støtte til lærere, der udvikler innovative undervisningsforløb. Det slår forskerne bag den internationale undersøgelse Innovative Teaching and Learning(ITL)4 fast med syvtommersøm. Heraf fremgår det, at it oftere anvendes helt traditionelt og fantasiløst, end det indgår i innovativ undervisning (se boks).

Det er ikke softwaren, men læreren,der gør forskellen

Den nye bølge af it-begejstring, særligt udtrykt ved indkøb af iPads og andre tablets, kan meget let føre til netop traditionel og fantasiløs undervisning. For der er ikke udviklet ret meget god,relevant software til iPads, andre tablets eller pc’er for den sagsskyld. Til gengæld er der en ufattelig mængde såkaldte lærings-apps og læringsspil, hvis faglige indhold i bedste fald er rudimentært, og oftere helt irrelevant. Men børnene er i den grad glade for deres iPads - det er jo ikke hver dag, skolen giver dem en fremragende spillekonsol helt gratis...


De velfunderede undersøgelser viser altså, er det ikke nødvendigvis er mere teknologi, der er brug for i skolen. Det, der er brug for, er, at lærere arbejder sammen om at udvikle innovative undervisningsforløb,udveksler erfaringer og ideer, henter inspiration på praksisnære efteruddannelseskurser og får adgang til gode undervisningsmaterialer. Og it kan være et middel i en sådan praksis.

Innovativ undervisning med it

Der er brug for, at vi begynder at finde på og dele spændende,innovative undervisningsforløb. Forløb, der leder til, at eleverne lærer noget, der er væsentligt og anvendeligt for dem.

Det kan være undervisning, hvor eleverne arbejder som naturvidenskabelige forskere og undersøger forureningen i den lokalesø, det kan være undervisning, hvor eleverne skriver lærebøger til hinanden, eller undervisning, hvor eleverne i grupper skriver en ugentlig artikel om livets gang i skolen. Det kan også være, de skal filmatisere en læst novelle, skrive et filmmanuskript om et væsentligt tema, eller på et fremmedsprog på skrift eller videoskal udarbejde turistmateriale om deres by. Måske publiceres det på internettet. Måske er der en venskabsklasse, der faktisk kommer på besøg og kan forberede sig ved hjælp af turistsitet. Det kan også være mere omfattende forløb med storyline-karakter, hvor eleverne simulerer en praksis som fx lokalradio, virksomhed, miniby eller arkitektfirma.


Det er måske ikke svært at få disse ideer, men det er svært at udfolde og realisere dem. For det kræver grundig forberedelse og stiller store krav til strukturering af arbejdet, og det stiller krav til organisering af elevernes samarbejde. Dertil kommer, at det er en udfordring at få god, væsentlig faglighed integreret, så eleverne faktisk bliver mere kompetente og fagligt vidende undervejs.


Og det er her, it kommer ind i billedet. For it er god til at støttestrukturering, organisering af samarbejde, produktion og fokus på faglig formidling.


It til strukturering

Vi skal bruge it til at strukturere processerne. Det kan gøres ganske simpelt ved at lave en række menupunkter med undersider på en hjemmeside, så der er et fremadskridende forløb. Det kan også gøres med grafiske visninger af trin i arbejdsprocessen, eller i form af sider, der åbner sig, efterhånden som en delopgave er løst.It kan give eleverne en opfattelse af at kunne overskue en kompliceret proces, samtidig med at det er begrænset hvad de skal forholde sig til på en gang.


It til organisering

It er et godt værktøj til at organisere samarbejdet fra det helt enkle med en række opgaver, som eleverne skriver sig op til i et tekstdokument eller på en hjemmeside, over det mere udfoldede medkommunikation via e-mail, sociale fællesskaber eller chat, til det virkelig smarte med værktøjer fra professionelle projekter som fx Gantt-kort, flowcharts eller andre projektstyringsværktøjer.


It til produktion
Noget af det, it bruges mest til i skolen, er produktion af tekster, video,billeder, hjemmesider osv. Det betyder meget for elevernes opfattelse af betydningen af deres arbejde, at det kan komme til at se næsten professionelt ud. Udfordringen er, at vi ikke bliver så imponerede over, hvor flot det er, at vi glemmer at overveje, hvad eleverne lærte, mens de brugte tid på at få produktet til at se flot og imponerende ud.


It til formidling

Det er derfor at it også kan og skal anvendes i den faglige formidling.En grundlæggende læringspointe, som allerede Dewey havde øje for,men som vi i dag også har overvældende empirisk belæg for, er at fagligt indhold skal placeres så tæt på anvendelsesmulighederne som muligt. Det betyder, at eleverne helst skal lære om genrer, når de skriver eller læser, helst skal lære om berettermodellen, når de producerer en film, helst skal høre om energiomsætning og affaldsprodukter, når de arbejder med klimaudfordringer, helst skallære regneark, når de skal lave et budget for sig selv eller en virksomhed osv.


Det kan være meget svært hvis eleverne arbejder med forskellige aspekter af et projekt, og derfor kan det være en god ide at anvende computeren til at lede eleverne igennem den faglige kvalificeringsproces. Hertil er interaktive assistenter, wikipedia og andre it-faglighedstilgange ganske smarte.


Så hvis vi virkelig skal anvende it til at skabe en fagligt stærk folkeskole, er det på tide, at vi begynder at udvikle innovative undervisningsforløb i fællesskab, at vi afprøver og kvalificerer dem og sørger for at have et levende, kritisk og konstruktivt fagligt fællesskab på den enkelte skole og på tværs af skoler.Før det er en realitet, så kan it deltage i lige så megen traditionel undervisning, som den kan bidrage til at skabe en bedrefolkeskole.


<Boks>

Innovativundervisning

IITL-projektet forstås innovativ undervisning som elevcentrerede undervisningsformer; undervisning, der også foregår uden for klasseværelset, på måder der er relevante for vidensopbygning,problemløsning og global bevidsthed i dagens samfund, og hvor samarbejde, kommunikation og selvevaluering er centrale komponenter. Og endelig indgår it ikke som mål i sig selv, men på måder, der understøtter læringsmålene.


1Se pressemeddelelsen på eksterntlink.dk/334

2Se analysen på eksterntlink.dk/336

3Jan Mejding (2011): Pisa 2009. Danske unge i en international sammenligning. Bind 3. Læsning af elektroniske tekster

4 Se undersøgelsen på eksterntlink.dk/337

SvarAbonner
ForfatterIndlægEmneTidSvar
Simon Egenfeldt-Nielsen
1Svar: It er godt - basta!25/02/201418:380
FORSKNINGSSEMINAR OM IT OG MEDIER I DANSKFAGET25/10/201209:09
AfJeppe Bundsgaard0svar

TID & STED: Fredag d. 7. december kl. 13-17 på Aalborg Universitet i København (Sydhavnen) på Frederikskaj 10A i lokale 0.117.


TEMA: Hvilke udfordringer og muligheder skaber brugen af medier og it i danskfaget – i læreruddannelsen og i folkeskolen?


FORMÅL: Der findes efterhånden omfattende forskningsbaseret viden om brugen af it og medier i danskfaget både i skolen og i læreruddannelsen. Formålet med seminaret er derfor at samle, præsentere og diskutere forskningsbaserede eksempler og tilgange til at arbejde med multimodale teksttyper i danskfaget med henblik på at kunne skabe relevante koblinger mellem teori og praksis. Seminaret er arrangeret i fælles samarbejde mellem ILD – ForskningsLab for It og Læringsdesign (Aalborg Universitet), DPU (Århus Universitet), UC Nordjylland og Metropol.


OPLÆG: Seminaret er bygget op omkring en række kortere oplæg, som efterfølges af diskussioner i grupper og i plenum:


Danskfag(ene) i forandring – med computerspil som eksempel

Ved Thorkild Hanghøj, lektor, ph.d., AAU-CPH


It og medier i dansk på læreruddannelsen

Ved Jan Fogt, ph.d.-studerende, Metropol


Multimodale tekster og inklusion i indskolingen

Ved Marianne Würtz, ph.d.-studerende, UCN


Faglighed og it i danskfaget

Ved Jeppe Bundsgaard, lektor, ph.d., DPU (AU)


TILMELDING: Deltagelse i seminaret er gratis, men forudsætter tilmelding til Martine Hocke på hocke@learning.aau.dk. Husk at angive navn og arbejdssted. Seminaret er åbent for alle interesserede – forskere, læreruddannere, lærere, pædagogiske konsulenter mm. – efter først til mølle princippet. Alle tilmeldte vil blive kontaktet mhb. på at skrive blogindlæg på http://danskfag.wordpress.com, hvor I får mulighed for at reflektere over brugen af medier og it i danskfaget som optakt til seminaret. Nærmere info følger på bloggen. Tilmeldingsfrist er fredag d. 30/11.


Vi ser frem til en spændende dag!


Mange hilsner,

Thorkild Hanghøj, Jan Fogt, Marianne Würtz og Jeppe Bundsgaard

SvarAbonner
Viser: 1-10 Næste Antal pr. side

1 11 21 31 41 51 61 71 81 91 101 111 121

Webmaster: Jeppe Bundsgaard
Sidst opdateret: 25-01-2016
Denne sides adresse: www.jeppe.bundsgaard.net/weblog/index.php
71523 besøg på sitet. Vis flere statistikker.
Send til en ven Udskrift Fold ud Kontakt Site map
SmartSite Publisher