Weblog

Jeg er blevet gjort opmærksom på et nyt danskudviklet værktøj til visualisering af udvikling. Det er helt vildt hvor indsigtsfuldt det er at følge fx udviklingen i huspriser over tid og sted eller udviklingen i ledighed over tid og sted.  

Værktøjet er oprindelig udviklet til offentlige og private virksomheder til intern analyse og ekstern formidling, men nu er det måske planen at udvikle det til brug i folkeskolen. Det lyder meget lovende, for med denne type interaktive værktøjer bliver komplekse sammenhænge pludselig meget lettere at forstå.

Jeg glæder mig på elevernes vegne til at de får adgang til dette nyskabende værktøj - absolut en af fremtidens undervisningsværktøjer.

Jeg har på det seneste været på udkig efter forskning om staveundervisning. Min antagelse var at kontekstfri staveundervisning ikke er tiden værd fordi eksplicit undervisning i korrekt stavning af enkeltord, grammatiske regler for stavning - og diktat ikke mindst - bygger på den forestilling at vi er i stand til at omsætte regler til praksis, og at vi kan øve os i delelementer og derigennem udvikle integrerede kompetencer. Og den teori om læring er ikke rigtig... Min antagelse var og er at stavning læres bedst når vi udfolder de praksisser hvor stavning opleves som væsentlig for os. Her kan eleven og læreren kigge på og arbejde med stavning når det gør en forskel, fx fordi det er en tekst som skal læses af en fremmed eller når det er en tekst der skal publiceres.

Nu har jeg fundet forskning der støtter min antagelse. Uddannelsesforskeren Stephen Krashen  udfordrer (se her) resultaterne af en undersøgelse der viser at børn der undervises i stavning lærer at stave.  

Krashen henviser til en del forskning - bl.a. den sandsynligvis første forsker i stavning, amerikaneren J.M. Rice, der i 1897 publicerede en undersøgelse der viste at børn der havde fået staveundervisning, ikke blev bedre til at stave. Krashen har efterprøvet Rices data med nye statistiske metoder. Konklusionerne holder.

Andre undersøgelser viste at børn der får kontekstfri staveundervisning fx i 3. og 4. klasse bliver bedre til at stave.... Men i 4. og 5. klasse har børn der ikke fik tilsvarende undervisning, lært at stave de samme ord af sig selv. Og så er tiden de første børn brugte, jo spildt.

Krashen henviser også til Sandra Wilde som har estimeret tiden det tager at lære at stave et ord til 20 minutter. Der er måske 50-100.000 ord i dansk. God arbejdslyst!

Så Krashens svar er: Læsning! (i øvrigt er det vigtigt at ordene eleverne læser, er korrekte - ellers lærer de at stave forkerte ord...). Og skrivning hvor fokus på stavning kommer efter at teksten er indholdsmæssigt færdig. Hvis eleverne oplever at det er vigtigt at teksten er "korrekt" - fx fordi der er nogle andre end deres lærer der skal læse den, så er de motiverede for at stave korrekt. Og når de arbejder med at stave de ord de bruger, så lærer de at stave de ord de bruger. Og det er jo smartere end at de kan stave ord de ikke bruger...

Så lad os få smidt de diktater og staveord på porten! Det er spild af alles tid - og det ødelægger ungernes glæde ved skriftsprog. Det er synd - det er hårdt nok i forvejen at skrive - det behøver ikke også at være meningsløst eller meningstomt eller meningsfremmed...

Jeg fortsætter jagten på forskning i staveundervisning... Hvis der er nogen derude der kender forskning i stavning - så sig til. Også hvis den modsiger min antagelse - det er godt at blive udfordret, for så kan man enten blive skarpere på sine egne argumenter - eller overbevist...

Redigeret 7. juni

Jeg er blevet skolebestyrelsesmedlem på mine børns skole fra august - og min første gerning var at skrive et indlæg til et igangværende arbejde om fremtidens skole i Odense. Læs en lidt længere udgave end den der var i Fyens Stiftstidende, her.

I projektet KOMPIS (www.kompis.dk) er vi nået til at skulle udvikle kompetenceorienterede årsplaner. Det er en interessant udfordring af mange grunde - bl.a. skal vi finde ud af hvilke indholdsområder lærerne og eleverne skal arbejde med og hvorfor. Derfor har jeg arbejdet på at udvikle en mere logisk sammenhængende model for udvælgelse af indhold i dansk- og andre fags undervisning.

Jeg tager udgangspunkt i en bestemmelse af fem prototypiske identiteter som vi alle bærer på, og spørger hvilke typiske situationer disse identiteter typisk kommer ud for. Dernæst spørger jeg: Hvilke typiske deltagelsesformer skal vi kunne udleve som disse identiteter i disse situationer. Herfra kan jeg så overveje: Hvilken viden, kunnen og villen (kompetencer) skal man have for at kunne det? Og så er vi ved at være tæt på danskfagets indhold - for spørgsmålet er nu: Hvilke danskfaglige metoder og viden kan bidrage til at eleverne udvikler disse kompetencer?

Modellen er her - og den er under løbende revision regner jeg med. Jeg modtager meget gerne kommentarer og ideer.

Når man har børn i børnehave- og indskolingsalderen, så taler man jo en del om konger og dronninger. Takket være HC Andersen og venner, så har disse typer jo fået et eventyragtigt skær over sig. Men der er jo ikke noget eventyrligt over den brutalitet og egoistisk-ondskabsfulde og umættelige magtsyge som denne institution jo ret beset er udtryk for. Så hvordan taler man på en og samme tid med børnene om disse fiktionsfigurer som de har hørt om - og som er grundlaget for meget af den banale nationalromantik og ekskluderende stammedyrkelse som vi lider under i disse år - på en måde så man ikke tager afstand fra ungernes levende optagethed af disse særprægede historier, men heller ikke støtter historiernes grundlæggende antidemokratiske og voldsforherligende logik? Se, det er ikke let. Og det bliver jo ikke lettere når vi her i verdens ældste kongedømme møder røgelsen (et rigtig godt begreb faktisk, for det er jo netop hvad det er: Et røgslør over den sande historie) alle vegne...

Nå, jeg forsøger det bedste jeg kan at balancere interesserne - at støtte deres tolerance og glæde ved det mærkværdige, det mærkelige og det fremmedartede og at opdrage ægte demokratisk sindede og deltagende børn.

Hvorfor kan man i øvrigt ikke melde sig ud af monarkiet, som man kan melde sig ud af kirken? Det burde man kunne... Vi er jo nu 25% som egentlig helst var fri for det alvorlige pjat.

Jeg skal holde et oplæg om Future City ved en konference arrangeret af Akademiet for de tekniske videnskaber (atv.dk) om Science i skolen - mulighed for en ny begyndelse.

I den forbindelse sendte Foreningen af Rådgivende Ingeniører mig et link til en rapport fra IDA - Ingeniørforeningen (Prognose for ingeniørmangel). Det er UHYGGELIG læsning. Det er ikke pjat at vi mangler og kommer til at mangle ingeniører - det kommer til at koste det danske samfund milliarder af kroner - hvert år!

Det er i den grad noget vi må gøre noget ved. For det nytter jo ikke noget at vi har så travlt med at lade være med at betale skat at vi ikke har råd til at uddanne ingeniører... og ikke gør noget alvorligt ved at stadig færre lærere får en naturfaglig uddannelse... Uddannelse er vejen frem - så lad os da gå fremad i stedet for tilbage til naturtilstanden!

Og den naturlige konsekvens af det synspunkt er: Lad os få en nyregering der ikke tænker kortsigtet, nationalchauvinistisk og populistisk og holder ferie når der er arbejde der skal gøres!

Så er dét ligesom sagt...

Vi holdt en konference på DPU med titlen Dansk Løfter (med eller uden mellemrum) - som viste at dansk er meget mere end læsning. Jeg synes det var en ret vellykket dag - døm selv på www.dpu.dk/danskloefter - hvor der er videoer og slides fra konferencen.