Weblog

Jeg skriver en del artikler i blade og tidsskrifter rundt omkring.Jeg tænker at de passende også kunne findes på min hjemmeside. Denne artikel er fra Reflex nr. 2, 2012.

Der er offentlig konsensus om, at it i undervisningen fører til øget faglighed. Men it kan lige så godt resultere i ringere undervisning som i bedre – og ofte anvendes it helt traditionelt og fantasiløst

- It spilleren vigtig rolle i regeringens ønske om at skabe en fagligt stærk folkeskole for alle elever.

Sådan sagde Christine Antorini ved offentliggørelsen af puljen på 500 millioner kroner til indkøb af digitale læremidler¹,og Antorini skriver sig dermed ind i en række af undervisningsministre og andre beslutningstagere, der mener, at it skal ind i skolen, fordi det øger fagligheden. It er udnævnt til at spille en afgørende rolle i reformen af folkeskolen.

Bådelærere og skoleledere er enige med Antorini. Der er en forventning om, at undervisningen bliver bedre, fagligheden større og eleverne gladere, hvis bare der investeres i ny teknologi. Således viser en undersøgelse fra KMD²,at lærere og skoleledere mener, at integration af it fremmer bedreundervisning, støtter differentiering og letter arbejdsopgaver.

Mereit end de andre – men dårligere præstationer

Og Danmark er da også et af de lande i verden, hvor it integreres mest i undervisningen i fag som dansk, matematik og naturfagene. Dette viste sig i PISA 2009, hvor blandt andet elektronisk læsning blev undersøgt. Vi er således på rette vej. Og dog…

For PISA-undersøgelsen viser også, at danske elever klarer sig under det internationale gennemsnit i elektronisk læsning, altså søgning på nettet, udvælgelse og præsentation af oplysninger, kildekritik med mere, mens de ligger lidt over gennemsnittet ved læsning på papir.³Danske elever er således forholdsmæssigt dårligere til at læse på skærmen end til at læse på papir, på trods af at de oplever it integreret meget mere i undervisningen end deres kammerater i andre lande.

Meget tyder på, at integrationen af it slet ikke fører til den øgede faglighed, som tages for givet i meget af den offentlige konsensus om it i skolen. Der er heller ikke noget forskningsmæssigt belæg for,at det hænger sådan sammen, snarere tvært imod. Erfaringer fra tidligere bølger af it-begejstring tyder ikke på, at investeringer i it alene gør nogen særlig forskel.

Det,der gør en forskel, er støtte til lærere, der udvikler innovative undervisningsforløb. Det slår forskerne bag den internationale undersøgelse Innovative Teaching and Learning(ITL)⁴ fast med syvtommersøm. Heraf fremgår det, at it oftere anvendes helt traditionelt og fantasiløst, end det indgår i innovativ undervisning (se boks).

Det er ikke softwaren, men læreren,der gør forskellen

Den nye bølge af it-begejstring, særligt udtrykt ved indkøb af iPads og andre tablets, kan meget let føre til netop traditionel og fantasiløs undervisning. For der er ikke udviklet ret meget god,relevant software til iPads, andre tablets eller pc’er for den sagsskyld. Til gengæld er der en ufattelig mængde såkaldte lærings-apps og læringsspil, hvis faglige indhold i bedste fald er rudimentært, og oftere helt irrelevant. Men børnene er i den grad glade for deres iPads - det er jo ikke hver dag, skolen giver dem en fremragende spillekonsol helt gratis...

De velfunderede undersøgelser viser altså, er det ikke nødvendigvis er mere teknologi, der er brug for i skolen. Det, der er brug for, er, at lærere arbejder sammen om at udvikle innovative undervisningsforløb,udveksler erfaringer og ideer, henter inspiration på praksisnære efteruddannelseskurser og får adgang til gode undervisningsmaterialer. Og it kan være et middel i en sådan praksis.

Innovativ undervisning med it

Der er brug for, at vi begynder at finde på og dele spændende,innovative undervisningsforløb. Forløb, der leder til, at eleverne lærer noget, der er væsentligt og anvendeligt for dem.

Det kan være undervisning, hvor eleverne arbejder som naturvidenskabelige forskere og undersøger forureningen i den lokalesø, det kan være undervisning, hvor eleverne skriver lærebøger til hinanden, eller undervisning, hvor eleverne i grupper skriver en ugentlig artikel om livets gang i skolen. Det kan også være, de skal filmatisere en læst novelle, skrive et filmmanuskript om et væsentligt tema, eller på et fremmedsprog på skrift eller videoskal udarbejde turistmateriale om deres by. Måske publiceres det på internettet. Måske er der en venskabsklasse, der faktisk kommer på besøg og kan forberede sig ved hjælp af turistsitet. Det kan også være mere omfattende forløb med storyline-karakter, hvor eleverne simulerer en praksis som fx lokalradio, virksomhed, miniby eller arkitektfirma.

Det er måske ikke svært at få disse ideer, men det er svært at udfolde og realisere dem. For det kræver grundig forberedelse og stiller store krav til strukturering af arbejdet, og det stiller krav til organisering af elevernes samarbejde. Dertil kommer, at det er en udfordring at få god, væsentlig faglighed integreret, så eleverne faktisk bliver mere kompetente og fagligt vidende undervejs.

Og det er her, it kommer ind i billedet. For it er god til at støttestrukturering, organisering af samarbejde, produktion og fokus på faglig formidling.

It til strukturering

Vi skal bruge it til at strukturere processerne. Det kan gøres ganske simpelt ved at lave en række menupunkter med undersider på en hjemmeside, så der er et fremadskridende forløb. Det kan også gøres med grafiske visninger af trin i arbejdsprocessen, eller i form af sider, der åbner sig, efterhånden som en delopgave er løst.It kan give eleverne en opfattelse af at kunne overskue en kompliceret proces, samtidig med at det er begrænset hvad de skal forholde sig til på en gang.

It til organisering

It er et godt værktøj til at organisere samarbejdet fra det helt enkle med en række opgaver, som eleverne skriver sig op til i et tekstdokument eller på en hjemmeside, over det mere udfoldede medkommunikation via e-mail, sociale fællesskaber eller chat, til det virkelig smarte med værktøjer fra professionelle projekter som fx Gantt-kort, flowcharts eller andre projektstyringsværktøjer.

It til produktion
Noget af det, it bruges mest til i skolen, er produktion af tekster, video,billeder, hjemmesider osv. Det betyder meget for elevernes opfattelse af betydningen af deres arbejde, at det kan komme til at se næsten professionelt ud. Udfordringen er, at vi ikke bliver så imponerede over, hvor flot det er, at vi glemmer at overveje, hvad eleverne lærte, mens de brugte tid på at få produktet til at se flot og imponerende ud.

It til formidling

Det er derfor at it også kan og skal anvendes i den faglige formidling.En grundlæggende læringspointe, som allerede Dewey havde øje for,men som vi i dag også har overvældende empirisk belæg for, er at fagligt indhold skal placeres så tæt på anvendelsesmulighederne som muligt. Det betyder, at eleverne helst skal lære om genrer, når de skriver eller læser, helst skal lære om berettermodellen, når de producerer en film, helst skal høre om energiomsætning og affaldsprodukter, når de arbejder med klimaudfordringer, helst skallære regneark, når de skal lave et budget for sig selv eller en virksomhed osv.

Det kan være meget svært hvis eleverne arbejder med forskellige aspekter af et projekt, og derfor kan det være en god ide at anvende computeren til at lede eleverne igennem den faglige kvalificeringsproces. Hertil er interaktive assistenter, wikipedia og andre it-faglighedstilgange ganske smarte.

Så hvis vi virkelig skal anvende it til at skabe en fagligt stærk folkeskole, er det på tide, at vi begynder at udvikle innovative undervisningsforløb i fællesskab, at vi afprøver og kvalificerer dem og sørger for at have et levende, kritisk og konstruktivt fagligt fællesskab på den enkelte skole og på tværs af skoler.Før det er en realitet, så kan it deltage i lige så megen traditionel undervisning, som den kan bidrage til at skabe en bedrefolkeskole.

<Boks>

Innovativundervisning

IITL-projektet forstås innovativ undervisning som elevcentrerede undervisningsformer; undervisning, der også foregår uden for klasseværelset, på måder der er relevante for vidensopbygning,problemløsning og global bevidsthed i dagens samfund, og hvor samarbejde, kommunikation og selvevaluering er centrale komponenter. Og endelig indgår it ikke som mål i sig selv, men på måder, der understøtter læringsmålene.

Jeg faldt over en tegnet video der forklarer hvordan PISA er skruet sammen. Den giver et rigtigt godt overblik over baggrunden, mulighederne og nogle ret interessante resultater. Fx fremhæves det at det ikke kan betale sig at dele eleverne op i gode og dårlige eller at lade dem gå om. Brug et lille kvarter på at blive lidt klogere på PISA.

Jeg sidder og ser rigtig godt tv om læsning. I første afsnit af fire interviewer Thorkild Theisen Kjeld Kjertmann om læsning i førskolealderen. Også lærebogsforfatter og læsekonsulent Lena Bülow-Olsen deltager sammen med sit barnebarn.

Der er også udsendelser om læsning og skrivning i indskolingen, faglig læsning på mellemtrinet og litteraturlæsning og hurtiglæsning i 9. klasse og ungdomsuddannelserne.

Programmerne er produceret af DK4 sammen med Folkeskolen og Videncenter om Læsning.

Se dem før din nabo!

Jeg blev bedt om i min egenskab af forælder at holde en tale ved en demonstration mod nedskæringer på skoleområdet i Odense Kommune. Her er hvad jeg sagde.

Kære lærere, kære forældre, kære børn, kære politikere
Vi står her i dag for at fortælle politikerne at de skal ændre deres beslutninger. De kan nå det endnu:   De kan nå at beslutte at folkeskolen er for vigtig til at vi kan lade den sygne hen!

Det startede med stort ståhej for et par år siden. Nu skulle vi skabe fremtidens folkeskole i Odense. I ville have landets, ja verdens bedste folkeskole. Alle mand blev kaldt af huse for at give deres besyv med: Hvilken skole vil vi have i Odense.

Det viste sig at omstændighederne bag de store tanker var fortiet, så under det hele handlede det om at spare.

Vi gik ind i en lang proces hvor det blev præsenteret som faktum at der skulle skæres mange millioner – skolen skulle skæres ind til benet. Forvaltningen foreslog at politikerne nedlagde 7 skoler.

Men nogle politikere synes det var en dårlig ide, så de ”reddede” 4 af skolerne. Dengang spurgte vi dem ved borgermøder: Hvordan vil I så skaffe de penge der mangler? Eller vil I skære yderligere ned på alle skolerne?

Nu har vi svaret: I skærer ind i benet.

På Odense Kommunes hjemmeside findes en oversigt over midler brugt på undervisningspersonale i de seks store kommuner i Danmark. Odense Kommune bruger 10% mindre end København, Randers og Esbjerg og godt 5% mindre end Århus og Ålborg. Nu skærer vi 7-8% yderligere. Vi havde den billigste folkeskole. Nu bliver den discount. Det burde ikke være fremtidens folkeskole.

Hvad sker der når I nu skærer længere ind i benet? Vi bliver nødt til at fjerne alle de vigtige funktioner der støtter op om undervisningen. Vi kan ikke længere støtte børn der har svært ved at lære at læse, vi kan ikke støtte børn der har svært ved at klare sig i de sociale spil, vi kan ikke støtte børn der ikke har dansk med hjemmefra, vi kan ikke støtte børn der er kommet bagud på grund af problemer derhjemme, vi kan ikke give børn med handicap ordentlige rammer.

Men hvad sker der så? Når man fjerne skolens støttefunktioner, så falder skolen sammen. Og det ender med at blive meget dyrere i sidste ende. Måske er det andre kasser der betaler, men i sidste ende er det os som samfund der står med regningen. Med renter og renters rente.

I sagde I vil have landets, ja verdens bedste folkeskole. Var det I mente, at den skulle være den billigste?

Vi har spurgt politikerne om det var sådan det skulle forstås. Men vi har ikke hørt fra dem.

Vi har til gengæld hørt den nye skolechef udtale sig om fakta. Det er fx fakta at børnetallet falder i Odense. Men på mine børns skole bliver der ikke færre klasser til næste år, der bliver nøjagtig det samme antal. Hvad skal man bruge fakta til, hvis ikke den gør nogen forskel?

Vi har også hørt at antallet af lærere ikke er faldet. Det er fakta. Måske. Det er også fakta, kan jeg nu fortælle, at man i 2002 brugte over 60.000 kr. pr. elev i 2007-priser på skoleområdet i Odense. I dag bruger man lige godt 50.000 kr. pr. elev.

Man bruger de fakta, der passer i ens kram, når man er i en politisk diskussion. Det, der godt kan undre mig, er, at vores skolechef, der jo er embedsmand, vælger at præsentere fakta der så ensidigt understøtter en nedskæringslogik. Det er en politisk handling.

Hvem har stemt på vores skolechef? Det er der vist ingen der har.

Så jeg spørger igen politikerne: Vil I ikke godt komme ud af busken og fortælle os den dybere mening i at skære ned og skære ned på folkeskolen? Er det virkelig det I vil? Er fremtidens folkeskole en billig discount-folkeskole?

Nej, det er det ikke, det ved jeg godt at I ikke synes. Så derfor vil jeg inderligt bede jer om at gå ind til jeres møde og tage beslutninger der stemmer med, hvad I gerne vil.

Kære politikere. Gå nu ind og gør jeres arbejde ordentligt og læg handling bag alle de flotte og sande ord om at fremtiden er vores børn.

Tak for ordet.

---
Kilder: www.kk.dk/faktaomkommunen/PublikationerOgRapporter/Rapporter/OekonomiOgAdministrationsomraadet/~/media/BEB53A1DC20749418CE0C8B69039930F.ashx
http://www.lc-lederforum.org/multimedia/081210_Kommunal_konomi3x08.doc1.pdf

Forleden blev den seneste PISA-delundersøgelse offentliggjort. Den viser at danske børn tilsyneladende ikke er ret gode til såkaldt elektronisk læsning - hvad man også kan kalde skærmlæsning, multimodal informationssøgning eller information literacy.

Danske børn ligger under OECD-gennemsnittet, og er derved relativt dårligere til at læse på computeren end på papir. Samtidig viser undersøgelsen at danske elever oplever at it anvendes meget i skolen (mest i verden i dansk, naturfag og fremmedsprog og næstmest i verden i matematik), og at de anvender det derhjemme også til skolearbejde. Det kan jo betragtes som en glædelig nyhed (og det var også det undervisningsministeriet lagde vægten på i dets omtale af undersøgelsen). De danske lærere har forstået politikernes budskab: Computere skal bruges i skolen!

Det ER virkelig interessant. Især for en lærer som mig, der siden jeg blev uddannet for 8 år siden er gået fra at lave "slave-dikater" hver eneste uge til ikke at have lavet diktater med mine klasser de sidste 3-4 år. Der er så meget andet og mere interessant at bruge de sparsomme timer på - og så synes jeg ikke det batter noget som helst. Hvor er det rart at læse, at det er helt okay, at jeg ikke lave staveord og diktater med eleverne hver eneste uge, men i stedet tager "stavesnakken" når det giver bare en lille smule mening.

Selv om navnet tavle-pc antyder at det er noget med store flader på en væg, så er der tale om små enheder på 5-7-12 tommer - større end en mobiltelefon, mindre end en bærbar computer.

Nu er det jo den helt store hypede teknologi i øjeblikket - fra Apples iPad til HTC's nye Flyer - så det er ikke så mærkeligt at folk fra skoleverdnen står i kø for at introducere dem som løsningen på alle skolens problemer. Således osse Odder Kommune, hvor valget stod mellem at erstatte den gamle maskinpark af usexede stationære computere med nye usexede stationære/bærbare computere eller nye totalt seje tavle-pc'er. Vi må bare være glade for at valget faldt på fremtidens teknologi, for som Lars Grønlund fra kommunalbestyrelsen siger, så er det den første kommune i Europa som udstyrer alle elever og lærere med tavle-pc'er: "- Det får fantastisk stor betydning for det pædagogiske arbejde, det vil gøre eleverne i stand til at agere i fremtidens videnssamfund, og det vil udvikle både den enkelte elev og fællesskabet", siger han. Sikke en fremtidsdrøm.

Hvor ved Lars Grønlund og hans kolleger fra, at tavle-pc'er vil udløse disse vidunderlige gevinster? Ingen steder. Det må være noget de har siddet i deres tværpolitiske arbejdsgruppe og fantaseret sig til. Fantasier er dejlige; men dyre, det kan de også være. 8 millioner koster denne fremtidsfantasi.

Alternativet til en også svimlende værdi af 6 millioner kroner ville være nye servere og computere (bærbare?), men stadig kun så få at der var til hver fjerde elev. Ja, man kunne overveje om ikke man skulle begynde at bruge de computere der var - og den forrige hypede teknologi: De interaktive whiteboards, før man sprang ud i et nyt eventyr...

Nå, men spørgsmålet er nu: Er tavle-pc'en en undervisningsteknologi? Ja, hvis skolen er en underholdningsindustri... Hør fx hvad anmelderen på Version 2 - Ingeniørens teknologi-site siger i forbindelse med den nye HTC Flyer:

"En tavle-pc er enhed nummer tre for de fleste brugere efter mobiltelefonen og pc'en. Medmindre man udelukkende forbruger indhold, så kan en tavle-pc ikke erstatte en pc, fordi det stadig er for besværligt at bruge tastaturet til længere tekster, og fordi touchbrugerfladen er for langsom og upræcis til andet end basal navigation."

Skolen handler om noget om at skrive - ikke om udelukkende at forbruge indhold - og derfor er tavle-pc'er ikke selvskrevet som fremtidens teknologi i skolen.

HVORFOR skal folk der har pengene i skolesammenhæng altid tage sådan nogle dyre beslutninger uden at vide hvad de har at gøre med? Disse tablets vil være et supersjovt legetøj og en rigtig fin lille spillekonsol for eleverne. Men et undervisningsværktøj? Det bliver spændende at se!

Hej Camilla

Tak for dit svar - det glæder mig at du deler interessen for dette utroligt interessante emne.

Jeg mener ikke at man ikke skal have fokus på stavning og undervise i det. Jeg mener at man skal undervise i det som led i andre relevante spørgsmål. Problemet med kontekstfri staveundervisning er, blandt andet, at man forestiller sig at man kan fylde små korrekt stavede ord eller regler for hvordan ord staves, ind i hovedet på børn, og så ligger de ellers klar der til senere brug. Sådan fungerer hjernen bare ikke, den økonomiserer med kræfterne, så hvis noget er svært og der ikke er umiddelbar gevinst ved det, så glemmes det hurtigt.

Jeg har et par studerende - Mette Bak Bjerregaard og Dorthe Mølgaard Mathiasen hedder de - som har skrevet en rigtig spændende opgave om stavning, Dorthe arbejder videre i sit speciale på samme spørgsmål. De påpeger en række væsentlige faktorer som forudsætning for god stavning.

For det første skal man have hvad de kalder stavefornemmelse. Dvs. at man skal kunne opdage når et ord er stavet forkert, eller når man er ved at stave et ord man ikke er sikker på stavningen af. Så første opgave ifht. nutids-r-fejl er, at eleverne overhovedet ved at der kan være et problem med den slags ord. Hvordan udvikler arbejde med grammatik og løsrevet stavning denne fornemmelse? Det tror jeg ikke den gør, men det gør erfaringer med egen stavning - dvs. skrivning hvor man på et tidspunkt har fokus på om man har stavet korrekt. (Og igen: Lad denne proces være en integreret, men velafgrænset del af skrivning - altså sig: Først skriver I jeres tekst, og derefter læser I og vi korrektur - sådan foregår skrivning "ude i virkeligheden" - og sådan får eleverne erfaring med at skrive noget uden hele tiden at blive bremset af korrekthedsspørgsmålet).

Det næste er så at finde ud af at stave et ord korrekt. Her er der flere måder. En af dem er at huske tommelfingerregler. I tilfældet med nutids-r er der ikke brug for at kende til grammatik eller ordklasser (som jeg nu nok vil mene at man kan have glæde af at kende i andre sammenhænge, men det er et andet spørgsmål). En tommelfingerregel for nutids-r - eller rettere: "For de ord som jeg ikke kan huske skal være med eller uden -r", er: Prøv at sige "sidde" eller "hoppe" i stedet for ordet. Der kan man nemlig høre om der skal være -r på.

Et andet eksempel. Min søn sad og skrev en saga i går. Han skulle skrive varulvebid. Er det i et eller to ord? Her er der to mulige tommelfingerregler. Den ene er: Hvordan siger du det? "varulvebid" eller "varulve bid". Den anden er: Kan du bøje det sidste ord? Så er det i et ord: "varulvebiddet".  

En meget typisk type stavefejl (jeg lærte det først nogenlunde da jeg skrev ph.d.-afhandling) er ved adverbier og præpositioner: "Jeg gik indenfor", men "jeg gik inden for afmærkningen". Jeg kender ikke den grammatiske distinktion - hvem mon gør det? Men jeg har simpelthen lært: Hvis der kommer "noget efter" (dvs. hvis præpositionen har en styrelse), så skal det være i to ord, også selv om det der "kommer efter" står foran: "Jeg var glad for afmærkningen som jeg gik inden for" (sikken et eksempel!). Igen er der tale om en tommelfingerregel - og først og fremmest skal man opdage at der overhovedet kan være en fejl.

En anden strategi er at spørge en ven. En tredje er at slå op i en ordbog. En fjerde er at køre stavekontrol. Og så videre.

I øvrigt har Mette og Dorthe udviklet det, de kalder pragmatisk stavekompetence. Og heri indgår også den meget væsentlige afvejning af hvor væsentligt det er at stave korrekt i en given situation. Fx er det væsentligt hvis man som lærer skriver breve hjem til forældrene - og derfor vil en del af kompetencen være at få en kollega til at læse korrektur. Men hvis man skal skrive en e-mail til en kollega, så er det vigtigt, men ikke så vigtigt at man ikke bare skal se at få mailen sendt af sted (i to ord, selv om jeg ville have skrevet det i ét - tak, stavekontrold :-)).

Så ud med diktaterne - slaveordene som min kone kalder det, for det lærer eleverne nærmest ingenting af (enten kan de ordene i forvejen og får 0 fejl og spilder tiden, ellers kan de dem ikke og spilder tiden med at øve dem og måske kunne dem, men have glemt dem, når de skal bruge dem på et senere tidspunkt). Og ind med skrivning og så gælder det ellers om at få eleverne til at arbejde med stavning og være opmærksom på den som led i deres skrivning. "Teachable moments" som det kaldes på engelsk, Mette og Dorthe oversætter det vist med "begrundede læringsøjeblikke".

I øvrigt arbejder jeg sammen med et par lærere i KOMPIS-projektet som valgte helt at undlade staveord og diktat - efter godt et år tog de en diktat. Og deres elever var lige så gode som - eller faktisk bedre end - eleverne i de andre klasser på skolen... Prøv det!

Spørgsmålet om grammatik hører overhovedet ikke hjemme i denne sammenhæng, for det er færre end få, der kan omsætte en abstrakt beskrivelse af et komplekst fænomen til en praktisk handling på få sekunder. Men det hører hjemme i andre sammenhænge. Det er en anden sag (som jeg har skrevet om her).

Og igen - tak fordi du tog dig tid til at skrive!