Hej Jeppe.
Interessant indlæg. Det slår mig jo også at isoleret/kontekstfri undervisning i traditionel stavning må være meget abstrakt for små poder. Jeg kender ikke til forskning specifikt ift. stavning, men nogle konkrete eksempler fra virkeligheden om at lære at læse og lære grammatik...
Min egen søn har fået traditionel undervisning i at lære at stave, da han gik i de små klasser, men da han gik i 2. klasse kunne han stadig ikke læse. Hjemme indførte jeg træning i 10 min. hver dag i traditionel stavning og læsning, men det var stor modstand fra ham og hjalp heller ikke. Så begyndte jeg at læse højt for ham i Jumbobøger, og inden længe læste han selv jumbobøgerne, fordi han syntes det var spændende historier !
Et andet eksempel fra en lærer jeg kender der underviser i engelsk på 8-9. klasses niveau. I stedet for at undervise i reglerne for engelsk grammatik, så præsenterede hun fx eleverne for en række forskellige udsagnsord, og bad eleverne om selv at gætte/udlede hvad reglen var - fx for datidsendelser og lign. - dvs. hun bad dem om selv at tænke/regne den ud, og det fungerede også rigtig godt.
Det første eksempel sætter stavning ind i en kontekst på den måde at læse bliver et middel - og ikke et mål i sig selv - til at lære sig at læse de spændende jumbobøger, når nu mor'en ikke kunne læse højt i flere timer hver dag... Idag har vi en samling på vel 100 jumbobøger :)
Det andet eksempel er stadig udenfor kontekst, men sætter dog hjernevindingerne i gang hos eleverne - dvs. flytter fra fokus fra undervisning til læring, og tilgodeser måske også noget med at kunne se mønstre i noget fremfor at terpe regler.
Et tredie eksempel handler ikke om stavning, men om en kreativ måde at gøre 'kedelige' emner interessante, fordi de indgår i en relevant kontekst: Social- og sundhedshjælper elever skulle lære serviceloven i samfundsfag - dvs. tørre paragraffer, som de skal kende til i deres arbejde. Underviseren lavede en konkret case med virkelighedsnære dagligdagsscenarier på en webside med tilhørende spørgsmål og dilemmaer, som de skulle forholde sig til. Deres besvarelser skulle de lægge på en dertil indrettet blog, og både underviseren og nogle eksterne praksisfolk kommenterede elevernes besvarelser på bloggen. En måde at gøre noget kedeligt (paragrafferne), men også nødvendigt stof, til redskaber (i stedet for det centrale) i en relevant og praksisnær case - og yderligere styrket af de eksterne praksisfolks tilstedeværelse.
Hvad var det nu Lars Qvortrup sagde til en eller anden konference - noget i retning af: "Hvem fanden har opfundet stil og diktat?? - hvor findes det ude i samfundet? - det er da skolens konstruktion !!" - beklager ederne, men sådan cirka blev det sagt ;)
Mvh Kirsten