Jeppe Bundsgaards hjemmeside
Velkommen! Weblog Ph.d.-projekt Artikler Foredrag Live English area


Projekter


http://projekter.au.dk/fileadmin/ICILS_2018_logo_100x100_01.png

ICILS 2018

 

Demonstrationsskoleprojekterne

Bøger

 

Digital dannelse

 

http://www.dafolo-online.dk/media/online/thumbs/7607.jpg

It-didaktik i teori og praksis - elevpositioner og digitale kompetencer i et dannelsesperspektiv

 

Klik for at komme til bogens hjemmeside

Kompetencer i dansk. Gyldendal 2009.

 

Klik for at komme til bogens hjemmeside

Danskfagets it-didaktik. Gyldendal 2007.

 

Klik for at komme til bogens hjemmeside

Bidrag til danskfagets it-didaktik. Ph.d.-afhandling. Forlaget Ark 2005.

Weblog

Add to Google
AbonnerLoginOpret ny brugerGrafisk overblik
Future City26/09/200900:05
AfJeppe Bundsgaard0svar

Har det seneste halve års tid arbejdet sammen med Foreningen af Rådgivende Ingeniører og nogle gode folk på at udvikle en platform til naturfagsundervisningen i 7.-10. klasse. Den er nu gået i luften på www.futurecity.dk.


Den har allerede ramt avissiderne ;-) - se bare her i Lokalavis Dagbladet Ringsted:


Piger: Vi laver meget mere

De ældste klasser 7., 8. og 9., arbejder med et helt nyudviklet computerprogram "Future City". De skal blandt andet finde energirigtige løsninger for de eksisterende huse ... Det hele har gjort oplevelsen meget realistisk for eleverne.

"Jeg laver meget mere, end jeg plejer", siger en af pigerne. ...

"Man tænker over tingene og over det, man laver", siger en anden

Pigerne er ved at finde ud af, hvor meget energi, der mistes når strøm transporteres over længere afstand. Det sker ved hjælp af en pære, der skal lyse og en lang kobbertråd. De har det tydeligvis sjovt.

"Det er en fed måde at arbejde på. Meget bedre end i bøgerne, man lærer mere, når man har siddet med det i hænderne", konstaterer pigerne, inden de fortsætter med deres forsøg.


Det er god læsning :-)

SvarAbonner
De røde lejesvende14/07/200900:10
AfJeppe Bundsgaard0svar

DRs TV-Avisen er fyldt med røde lejesvende. Tænk bare på:


Uffe Ellemand, Venstre

Bjørn Elmquist, Venstre

Connie Hedegaard, Konservative

Morten Løkkegård, Venstre

Bent Stuckert, Venstre

Paula Larrain, Konservative

Poul F. Hansen, Venstre

Og flere endnu...


Da jeg researchede til dette indlæg fandt jeg ud af at jeg ikke er den første der har gjort denne iagttagelse... Se bare en sjov (og bekymrende) artikel fra 2007 af Lone Kühlman i Information. Der er flere personer end dem jeg nævner ovenfor.


Og så gjorde Otto Ludwig opmærksom på hvem der var de ledende personer ved TV2's dannelse. Det er også sjov - eller rettere skræmmende - læsning...

SvarAbonner
Anmeldelse af Danskfagets it-didaktikLæsepædagogen25/05/200909:08
AfJeppe Bundsgaard0svar

Min gode kollega Lisbet har lige henvist mig til en anmeldelse af vores fælles bog Danskfagets it-didaktik i tidsskriftet Læsepædagogen. Det er rar læsning hvis man har skrevet bogen :-) Bl.a. kan man læse at:

Danskfagets it-didaktik er en vigtig bog skrevet på baggrund af to forfatteres grundige studier og konkret afprøvede undervisningsforløb med rigtig levende børn. Teori og praksis forenes på en interessant og brugbar måde. Det er en meget informationsmættet bog at læse, men efter første gennemlæsning kan det være nyttigt at genlæse enkelte afsnit, når netop dette indhold er aktuelt for læseren.


Og som en krølle på halen:

Bogen er aktuel for alle skolens lærere, uanset hvilke fag de underviser i. I seminariernes grunduddannelse er den et must. Det er på høje tid, at alle færdiguddannede lærere møder folkeskolen med det teoretiske og praktiske indhold, som denne bog tilbyder.


Tak til anmelderen Lise Sørensen :-)

Læs mere her: Læsepædagogen.

SvarAbonner
Ekstra Bladet Redaktionen som dansklærereksamenEkstra Bladet Redaktionen14/05/200923:52
AfJeppe Bundsgaard1svar

I går var Ekstra Bladets Redaktionen emnet for de lærerstuderendes eksamen i dansk. De studerende fik et uddrag af Redaktionen og 24 timer til at forberede sig, hvorefter de sad bænket i 6 timer for at svare på spørgsmål.


Mine trofaste læsere vil vide at jeg har været med til at udvikle Redaktionen - og jeg må indrømme at det glæder mig at platformen nu har fået den anerkendelse som det er at være genstand for en lærereksamen i dansk. Og så glæder det mig jo meget at dansklæreruddannelsen er så langt fremme at den tager it-didaktiske emner op som eksamensstof. Det lover godt for vores poder!


Læs mere på Ekstra Bladet Skole.

SvarAbonner
Gå til filosof13/04/200920:55
AfJeppe Bundsgaard3svar

En af min kones veninders børn har gået til præst. De skulle konfirmeres på trods af at deres forældre ikke er troende, og på trods af at de (altså børnene) ikke var døbt. Moren - dvs. min kones veninde - fortalte mig at hendes børn havde haft nogle rigtig gode oplevelser fordi præsten havde været i stand til at tage nogle af de eksistentielle og essentielle spørgsmål op som de næsten-voksne unge mennesker gik og grublede over.

 

Det er jo godt og al ære værd at præster kan hjælpe de unge mennesker med at komme til en dybere forståelse af deres liv og verden. Men... det er jo en præst, og derfor er svaret vel på en eller anden måde givet på forhånd (jeg hørte i dag på P1 en præst fortælle om sine egne nærdødsoplevelser og om sit møde med Jesus og om hvordan han sidenhen havde ført hendes hånd da hun malede et meget detaljeret portræt af Jesus - det var høj humor, var det ikke fordi hun vist mente det dybt alvorligt). Religiøsitet er naturligvis et muligt udfald af eksistentielle overvejelser. Men der findes jo også andre muligheder.

 

Derfor foreslår jeg - som andre sikkert har gjort før mig - at samfundet (staten, lokalsamfundet, en filosofisk forening, hvad ved jeg)  giver de unge mennesker mulighed for at vælge at gå til filosof når deres skolekammerater går til præst. Filosoffen har naturligvis også sine forestillinger om fødsel, død og det der er derimellem, men huan er jo ikke bundet op på et institutionelt krav om at fårene skal føres ind i Guds hus ved endt forberedelse. Der er en pointe i at denne filosofiske dannelse sker uden for skolen - ganske som det giver god mening at den religiøse skoling sker uden for skolen -  idet det vil give de unge mennesker en oplevelse af at de ikke møder en repræsentant for skolen, men en repræsentant for livet for nu at formulere det lidt højstemt.

 

Jeg tænker videre over forslaget og håber at nogen vil diskutere det med mig :-)

SvarAbonner
Faglig læsning på internettet27/01/200910:08
AfJeppe Bundsgaard3svar

Jeg var på besøg på Præstemoseskolen i Hvidovre i går og holde et foredrag om faglig læsning på internettet (slides). Mens jeg forberedte mig kiggede jeg lidt i Elisabeth Arnbaks bog Faglig læsning - den er skrevet til lærere og lærerstuderende og indeholder både en del teori om læsning og tekster, nogle tilgange til analyser af om faglige tekster egner sig til brug med en given elevgruppe, og en del praktiske eksempler på før-, under- og efterlæseaktiviteter.

Og så var det, det slog mig: Når eleverne læser på nettet, har deres lærer ofte ikke analyseret de tekster eleverne møder, de har ikke forberedt eleverne på lige netop de udfordringer de møder i den type tekster, og de har ikke vurderet om der var nogle ord og faglige teorier eller metoder som det var nødvendigt at kende til før eleverne skulle i gang med at læse.

Eleverne må selv foretage alle de analyser mens de læser. Så i én forstand er kravet til elever der surfer og søger efter og i faglige tekster, at de skal kunne det samme som Elisabeth Arnbak beskriver som lærerens opgave i forhold til fagboglitteratur.

Det er vist ikke kun blevet lettere med internettet...

SvarAbonner
Fælles Mål II26/10/200823:57
AfJeppe Bundsgaard0svar

 

Jeg er blevet bedt om at give kommentarer på det nye faghæfte for dansk Fælles Mål 2. Og det slår mig igen hvor utroligt komplekst det er at læse og skabe mening i disse mål. Overordnet er målene delt op i tre-fire hovedområder (det talte sprog, det skrevne sprog (læse hhv. skrive) og sprog, litteratur og kommunikation). Hvert af disse områder er beskrevet gennem 6-12 punkter i stikord som fx ”forholde sig analytisk og reflekteret til tekster fra forskelligartede medier”. Det summer op til i alt ca. 35 såkaldte slutmål. For årgangene 2, 4, 6, 9 er der tillige formuleret trinmål. Alt i alt jo ganske mange ”pinde”.


Hvis nu der var en logik ud over de fire delvist logiske hovedområder (det sidste område må vel nærmest kaldes en rodekasse (og de første tre måske ikke de mest velvalgte kategorier)), så ville det måske gå med de mange pinde. En logisk struktur ville gøre det muligt at tænke sig til de enkelte pinde ud fra den overordnede logik. Men der er ikke nogen gennemskuelig logik, og det gør det mildt sagt vanskeligt at overskue og danne sig en fornemmelse af hvad danskfaget egentlig er.


Det kan føre til at lærerne vælger at gå pragmatisk til værks: De underviser i noget der med rimelighed kan kaldes at ”forholde sig analytisk ...” og sætter så et lille hak ud for pinden i Fælles Mål. Så er den klaret, og vi kan gå videre til næste mål: at ”udnytte kendskab til forskellige genrers og teksters egenart og virkemidler til bevidst og sikker læsning”. Det ender jo efter al sandsynlighed i en noget fragmenteret kompetence for ungerne, for selv om dansk er beskrevet i et antal pinde, så er der jo meget mere i det end det. Dansk er et meget stort og mangefacetteret fag, og pindene kan derfor aldrig beskrive andet end nogle centrale områder som er forbundet på mange forskellige måder med hinanden.


Lærerne skulle måske optimalt set kunne læse dette komplekse og mangefacetterede fag frem gennem at læse disse pinde. Eller de skulle bruge deres grunduddannelse og deres løbende læsning af faglitteratur til at skabe en krop omkring dette skelet af pinde. Men det er nok de færreste som er i stand til at gøre denne meget omfattende opgave i det daglige. Særligt fordi de udvalgte pinde ikke repræsenterer det skelet som lærerne kunne bruge. De repræsenterer meget forskellige abstraktionsniveauer, en meget inkonsekvent terminologi, gentagelser, udeladelser af centrale områder (som der eksamineres i) osv. Og det gør de, er mit bud, fordi der ikke er gjort det grundlæggende arbejde med at fortstå hvad danskfaget ”er” i betydningen: Hvad dets udøvere historisk har beskæftiget sig med og hvad det nu og i fremtiden kan bidrage med i uddannelsen af vores kommende generationer.


Hvad der må til, er med andre ord en gennemtænkning og præsentation af hvordan danskfaget kan beskrives i en nogenlunde logisk struktur og med vejledninger i udvælgelse af indhold og hensigtsmæssige aktiviteter. Det er et arbejde som kan gøres på mange måder, fra mange perspektiver og med mange resultater. Og det burde gøres. Jeg har – i al ydmyghed – selv gjort forsøget sammen med en række studerende og kolleger. Resultatet udkommer på Gyldendal i løbet af efteråret under titlen: Kompetencer i dansk.

SvarAbonner
Lav dit eget spørgeskemaSmartSurvey13/10/200819:05
AfJeppe Bundsgaard0svar

Jeg har udviklet et nyt webbaseret system til at lave spørgeskemaer med. Det er så let at alle kan finde ud af det (tror jeg) - fra skoleelever til forskere. Det er gratis og der er ikke nogen begrænsninger.  


www.smartsurvey.dk


Prøv det (også bare for sjov), udbred det - og giv mig gerne feedback. Tak!


Jeppe

SvarAbonner
Ny blog om it og medier08/09/200818:10
AfJeppe Bundsgaard0svar

Jeg er medlem af Forskningsprogrammet for Medier og IT i læringsperspektiv ved Danmarks Pædagogiske Universitet, og vi har nu oprettet en fællesblog på blogs.dpu.dk/itmedier. Jeg har skrevet det første indlæg, Mikala Hansbøl det næste. Fremover skulle der gerne komme et indlæg om ugen. Kig forbi...

SvarAbonner
Kapitalisme, etik og ansvar29/08/200800:19
AfJeppe Bundsgaard0svar

Mit universitet, Århus Universitet, og for øvrigt også ATP, er medejer af Cheminova som nu igen er kommet ud i et uvejr på grund af uetiske dispositioner. Cheminova sælger et meget giftigt sprøjtemiddel, kaldet methyl parathiol, i Brasilien (men ikke i Europa, for der er det forbudt).


Politiken skriver:


Cheminovas direktør Bjørn Albinius afviser, at virksomheden gør noget galt.
»FAOog plantebeskyttelsesmiddelindustrien har sammen udarbejdet en ’Code OfConduct’, som beskriver, hvad ansvarlige virksomheder og myndighederbør gøre for at sikre forsvarlig omgang med plantebeskyttelsesmidler.Den gør vi alt, hvad vi kan for at leve op til – også i Brasilien. Deter jeg sikker på, at FAO vil være enig i, dersom FAO kendte til vorebestræbelser for at sikre ansvarlig brug af methyl parathion i de fåmarkeder, hvor vi fortsat sælger produktet«, skriver han i mail tilPolitiken.


Dette er et fremragende eksempel på en meget typisk afvisning: Vi overholder reglerne, og på et rigtig godt argumentationsgreb: "i de få markeder, hvor vi stadig sælger produktet". Det er ikke noget særligt, tag det dog med ro. Jeg spørger: Få markeder? Altså de par millioner bønder i Brasilien, dem regner vi ikke? Bjørn vælger også at kalde sine pesticider, giftstoffer der slår mennekser ihjel hvis de kommer i berøring med dem, for "plantebeskyttelsesmidler" - og det er jo smart, for beskyttelse er jo godt.


Og så frem til det jeg faktisk ville sige noget om: Etik og Ansvar i en kapitalistisk verden. Hvordan kan Bjørn Albinius forsvare over for sig selv at han deltager i dette svineri? Det kan han fordi han siger til sig selv: Det er virksomhedens bedste. Andre ville måske sige: Jeg fik besked på det, så det er ikke min fejl at det gik ud over nogen.


Men der tager de fejl. Så alvorligt fejl. Så snart mennesker sætter deres menneskelighed ud af kraft, overtager andre kræfter. I kapitalistisk sammenhæng indskrænkes logikken til en økonomisk logik: Det vi kan tjene penge på, det er godt.


Men det er det jo ikke altid. Derfor: Dem der deltager i beslutninger der er uetiske, de er ansvarlige for de beslutninger - om de sælger, producerer, beslutter eller udfører ordrer. Uden personligt ansvar, er der ikke noget ansvar, og uden ansvar er der ikke nogen etisk handlen.

SvarAbonner
Forrige Viser: 41-50 Næste Antal pr. side

1 11 21 31 41 51 61 71 81 91 101 111 121

Webmaster: Jeppe Bundsgaard
Sidst opdateret: 25-01-2016
Denne sides adresse: www.jeppe.bundsgaard.net/weblog/index.php
108364 besøg på sitet. Vis flere statistikker.
Send til en ven Udskrift Fold ud Kontakt Site map
SmartSite Publisher