Weblog

Har lige set en fremragende fransk film med det sigende navn: "Klassen". Francois er klasselærer og fransklærer for 8. klasse. Vi følger ham og klassen fra sommerferie til sommerferie. Filmen virker meget dokumentarisk, men er det ikke. Instruktøren baserer den på en bog der hedder "Entre les murs" - "Indenfor murerne". Jeg har læst at instruktøren lavede en et år lang forberedelse sammen med skuespillerne hvor de improviserede og på den måde sammen udviklede filmen.

Under alle omstændigheder får man i den grad oplevelsen af at være inde i en virkelig klasse - på godt og ondt. Francois virker som om han ønsker at være en god lærer der har et godt forhold til sine elever, han forsøger at få sine elever til at lære noget, han forsøger at forklare og at inddrage elevernes erfaringer. Men det går galt - faktisk uhyggelig galt. Man sidder måske endda tilbage med en fornemmelse af at han alligevel ikke ville gøre det der skulle til - illustreret ved den elev der til sidst i filmen kommer hen til ham og siger: "Jeg har ikke lært noget i år, og det har alle de andre". Det er meget smertefuldt - jeg vil undlade at sige mere, for I skal jo selv have glæden. Se den gratis på www.filmstriben.dk.

Det slog mig hvor let læreren kom til at gøre grin med eleverne når de forsøgte at svare på hans spørgsmål. Når de åbnede sig mod ham - fx ved at svare på hans spørgsmål om hvad det vil sige at være flov, så kom han meget nemt til at udnytte det ved at stille "dumme" spørgsmål som betød at eleverne som ikke havde ordet i deres magt, kom til at sige ting de ikke skulle have sagt - for de kunne udnyttes af de andre elever i de indbyrdes kampe om at være hip eller nørd. Ofte gjorde han også - venligt og kammeratligt - grin med dem, men det forekom mig at det virkede langt stærkere på dem end han opdagede som lærer. Det er i den grad ikke nogen let rolle at have at være lærer med ansvaret for de sociale strukturer blandt 25 mennesker.

Så simpelt kan en borgerlig grundforestilling formuleres (for det gør de selv). Jeg formoder at det hænger sammen med en anden forestilling, nemlig den, at sådan som virksomhederne gør, skal alt gøres.

Men de folk som hævder denne sammenhæng begår en brøler, der bunder i en misforståelse af metaforen konkurrence.

Logikken er:

Virksomheder konkurrerer.

Vi skal konkurrere på alle områder ligesom virksomheder.

Konkurrence er jo det der med sport, og der handler det om at vinde.

Vi skal måle om vi har vundet.

For øjeblikket er det jo særlig undervisningsområdet der udsættes for denne logik.

Men. Virksomheder konkurrerer ikke om at vinde, men om at tjene penge. Det kan handle om at sælge varer billigst, producere det som flest muligt vil købe dyrest muligt. Eller om at producere det som giver køberen en særlig oplevelse af at være noget særligt - sådan at de køber varen dyrt og loyalt (dette gælder alt fra haute couture modetøj til Apple, dette uhyggelige firma). Virksomheder er ikke interesserede i at vinde - for de er afhængige af hinanden. De er måske nok i en vis grad interesserede i at aflive deres nærmeste konkurrenter, men det ender altid i usunde monopoler som enten selv går under eller tvangsopløses af stater og unioner.

Virksomheder konkurrerer i den forstand ikke om at vinde - og derfor har konkurrencefortalerne misforstået den grundlæggende metafor i deres argument. Man kunne sige at de burde gå skolen om igen og lære lidt om sprog og metaforer (i stedet for den evindelige grammatik, som de heller ikke lærte noget af).

Lad os antage at lande er i konkurrence som virksomheder. Så handler det jo ikke om, at vi skal være det bedste land til det, de andre er bedst til - det handler om at vi som virksomhed skal finde vores nichemarked og specialisere os der. Ikke at jeg synes det er en rar tanke at tænke på os på den måde, men det ville være den korrekte tolkning af metaforen.

Lad os antage at vi mennesker er i konkurrence som virksomheder. Så handler det jo ikke om at vi skal være den bedste i alle konkurrencer, men om at vi skal udvikle vores unikke personlighed, så andre vil købe den af os. Heller ikke den tanke bryder jeg mig om, men den er dog rarere end sportsmetaforen: At vi skal vinde for at de andre kan tabe.

Så, kære I der taler om at vi skal konkurrere, vil I ikke i det mindste få styr på jeres grundlæggende metafor?

Ja, så er vi kommet til 3.0-bølgen... Dansk IT er i gang med et arbejde der har til formål at skabe grobund for en vision om et mere it-anvendende samfund: Danmark 3.0 - og forleden var turen kommet til at tage undervisningssektoren under kærlig behandling. Desværre var den ikke kærlig...

Niels Chr. Sauer har nogle rigtig gode pointer i forlængelse af Folkeskolens artikel om sagen. Jeg selv har også forsøgt at blande mig i debatten derinde...

Jeg er blevet gjort opmærksom på et nyt danskudviklet værktøj til visualisering af udvikling. Det er helt vildt hvor indsigtsfuldt det er at følge fx udviklingen i huspriser over tid og sted eller udviklingen i ledighed over tid og sted.  

Værktøjet er oprindelig udviklet til offentlige og private virksomheder til intern analyse og ekstern formidling, men nu er det måske planen at udvikle det til brug i folkeskolen. Det lyder meget lovende, for med denne type interaktive værktøjer bliver komplekse sammenhænge pludselig meget lettere at forstå.

Jeg glæder mig på elevernes vegne til at de får adgang til dette nyskabende værktøj - absolut en af fremtidens undervisningsværktøjer.

Jeg har på det seneste været på udkig efter forskning om staveundervisning. Min antagelse var at kontekstfri staveundervisning ikke er tiden værd fordi eksplicit undervisning i korrekt stavning af enkeltord, grammatiske regler for stavning - og diktat ikke mindst - bygger på den forestilling at vi er i stand til at omsætte regler til praksis, og at vi kan øve os i delelementer og derigennem udvikle integrerede kompetencer. Og den teori om læring er ikke rigtig... Min antagelse var og er at stavning læres bedst når vi udfolder de praksisser hvor stavning opleves som væsentlig for os. Her kan eleven og læreren kigge på og arbejde med stavning når det gør en forskel, fx fordi det er en tekst som skal læses af en fremmed eller når det er en tekst der skal publiceres.

Nu har jeg fundet forskning der støtter min antagelse. Uddannelsesforskeren Stephen Krashen  udfordrer (se her) resultaterne af en undersøgelse der viser at børn der undervises i stavning lærer at stave.  

Krashen henviser til en del forskning - bl.a. den sandsynligvis første forsker i stavning, amerikaneren J.M. Rice, der i 1897 publicerede en undersøgelse der viste at børn der havde fået staveundervisning, ikke blev bedre til at stave. Krashen har efterprøvet Rices data med nye statistiske metoder. Konklusionerne holder.

Andre undersøgelser viste at børn der får kontekstfri staveundervisning fx i 3. og 4. klasse bliver bedre til at stave.... Men i 4. og 5. klasse har børn der ikke fik tilsvarende undervisning, lært at stave de samme ord af sig selv. Og så er tiden de første børn brugte, jo spildt.

Krashen henviser også til Sandra Wilde som har estimeret tiden det tager at lære at stave et ord til 20 minutter. Der er måske 50-100.000 ord i dansk. God arbejdslyst!

Så Krashens svar er: Læsning! (i øvrigt er det vigtigt at ordene eleverne læser, er korrekte - ellers lærer de at stave forkerte ord...). Og skrivning hvor fokus på stavning kommer efter at teksten er indholdsmæssigt færdig. Hvis eleverne oplever at det er vigtigt at teksten er "korrekt" - fx fordi der er nogle andre end deres lærer der skal læse den, så er de motiverede for at stave korrekt. Og når de arbejder med at stave de ord de bruger, så lærer de at stave de ord de bruger. Og det er jo smartere end at de kan stave ord de ikke bruger...

Så lad os få smidt de diktater og staveord på porten! Det er spild af alles tid - og det ødelægger ungernes glæde ved skriftsprog. Det er synd - det er hårdt nok i forvejen at skrive - det behøver ikke også at være meningsløst eller meningstomt eller meningsfremmed...

Jeg fortsætter jagten på forskning i staveundervisning... Hvis der er nogen derude der kender forskning i stavning - så sig til. Også hvis den modsiger min antagelse - det er godt at blive udfordret, for så kan man enten blive skarpere på sine egne argumenter - eller overbevist...

Redigeret 7. juni

Jeg er blevet skolebestyrelsesmedlem på mine børns skole fra august - og min første gerning var at skrive et indlæg til et igangværende arbejde om fremtidens skole i Odense. Læs en lidt længere udgave end den der var i Fyens Stiftstidende, her.

I projektet KOMPIS (www.kompis.dk) er vi nået til at skulle udvikle kompetenceorienterede årsplaner. Det er en interessant udfordring af mange grunde - bl.a. skal vi finde ud af hvilke indholdsområder lærerne og eleverne skal arbejde med og hvorfor. Derfor har jeg arbejdet på at udvikle en mere logisk sammenhængende model for udvælgelse af indhold i dansk- og andre fags undervisning.

Jeg tager udgangspunkt i en bestemmelse af fem prototypiske identiteter som vi alle bærer på, og spørger hvilke typiske situationer disse identiteter typisk kommer ud for. Dernæst spørger jeg: Hvilke typiske deltagelsesformer skal vi kunne udleve som disse identiteter i disse situationer. Herfra kan jeg så overveje: Hvilken viden, kunnen og villen (kompetencer) skal man have for at kunne det? Og så er vi ved at være tæt på danskfagets indhold - for spørgsmålet er nu: Hvilke danskfaglige metoder og viden kan bidrage til at eleverne udvikler disse kompetencer?

Modellen er her - og den er under løbende revision regner jeg med. Jeg modtager meget gerne kommentarer og ideer.

Når man har børn i børnehave- og indskolingsalderen, så taler man jo en del om konger og dronninger. Takket være HC Andersen og venner, så har disse typer jo fået et eventyragtigt skær over sig. Men der er jo ikke noget eventyrligt over den brutalitet og egoistisk-ondskabsfulde og umættelige magtsyge som denne institution jo ret beset er udtryk for. Så hvordan taler man på en og samme tid med børnene om disse fiktionsfigurer som de har hørt om - og som er grundlaget for meget af den banale nationalromantik og ekskluderende stammedyrkelse som vi lider under i disse år - på en måde så man ikke tager afstand fra ungernes levende optagethed af disse særprægede historier, men heller ikke støtter historiernes grundlæggende antidemokratiske og voldsforherligende logik? Se, det er ikke let. Og det bliver jo ikke lettere når vi her i verdens ældste kongedømme møder røgelsen (et rigtig godt begreb faktisk, for det er jo netop hvad det er: Et røgslør over den sande historie) alle vegne...

Nå, jeg forsøger det bedste jeg kan at balancere interesserne - at støtte deres tolerance og glæde ved det mærkværdige, det mærkelige og det fremmedartede og at opdrage ægte demokratisk sindede og deltagende børn.

Hvorfor kan man i øvrigt ikke melde sig ud af monarkiet, som man kan melde sig ud af kirken? Det burde man kunne... Vi er jo nu 25% som egentlig helst var fri for det alvorlige pjat.

Jeg skal holde et oplæg om Future City ved en konference arrangeret af Akademiet for de tekniske videnskaber (atv.dk) om Science i skolen - mulighed for en ny begyndelse.

I den forbindelse sendte Foreningen af Rådgivende Ingeniører mig et link til en rapport fra IDA - Ingeniørforeningen (Prognose for ingeniørmangel). Det er UHYGGELIG læsning. Det er ikke pjat at vi mangler og kommer til at mangle ingeniører - det kommer til at koste det danske samfund milliarder af kroner - hvert år!

Det er i den grad noget vi må gøre noget ved. For det nytter jo ikke noget at vi har så travlt med at lade være med at betale skat at vi ikke har råd til at uddanne ingeniører... og ikke gør noget alvorligt ved at stadig færre lærere får en naturfaglig uddannelse... Uddannelse er vejen frem - så lad os da gå fremad i stedet for tilbage til naturtilstanden!

Og den naturlige konsekvens af det synspunkt er: Lad os få en nyregering der ikke tænker kortsigtet, nationalchauvinistisk og populistisk og holder ferie når der er arbejde der skal gøres!

Så er dét ligesom sagt...

Vi holdt en konference på DPU med titlen Dansk Løfter (med eller uden mellemrum) - som viste at dansk er meget mere end læsning. Jeg synes det var en ret vellykket dag - døm selv på www.dpu.dk/danskloefter - hvor der er videoer og slides fra konferencen.