Weblog

Var til konference om it i skolen forleden - ikke en konference for skolefolk så meget som for administratorer og it-folk. Det slår mig tit til den slags arrangementer hvor mange der synes at lidt viden om it og egne erfaringer med skolen - fx som elever eller forældre - gør dem i stand til at udtale sig skråsikkert om emnet. Fx overhørte jeg en person (meget højt placeret i en stor it-virksomhed) forklare en læremiddeludvikler fra Alinea hvordan deres nye superbog.dk ville blive meget bedre hvis der lige var nogle forståelsesspørgsmål og adgang til at læreren kunne holde øje med om eleverne havde læst bogen og svaret på spørgsmålene. Underforstået: Så ville arbejdet være gjort. Tænk hvis det var så let... (udvikleren havde lige forklaret hvordan læreren havde overblik over hvilke bøger eleverne havde læst - og hvilke de havde adgang til, men det er en anden sag...).

Nå, det der virkelig bragte mig ud af fatning var endnu engang at måtte lægge øre til den ideologiske vrangforestilling at lærere med it faktisk kan alting selv - eller endnu bedre: At eleverne nu skal være dem der vælger hvilke læremidler der skal bruges i skolen - de er jo digitalt indfødte. Lad dem få "serveretten"!

Lærerne kan lige gå på nettet og finde nogle fede applikationer som lige kan bruges til at lave en film,   og eleverne kan lige læse på wikipedia om 2. verdenskrig, og der er også nogle fede programmer som eleverne kan lege med, så de får testet deres viden. Og så kan de lige skrive i et weblogprogram som lærerne lige selv kan installere. Og så skal de tage nogle billeder og lægge dem op i flikr. Og de kan lægge deres film op på youtube. osv. osv. Og når skoledagen er omme, kan eleverne tage en national test, så læreren ved hvor kloge hendes elever er efter hver skoledag.

Lad os lave en analogi. Vi stiger om bord på et fly. Der er ikke så mange stole, for kaptajnen har lige fundet nogle nye smarte stole på en auktion som han er ved at sætte op. Der er nogle der lige kan foldes sammen rigtig smart så passagererne kan vende sig rundt og komme hinanden ved. Der er også en der kan pumpes op, så man kan sove. Ude i cockpittet har kaptajnen fjernet alle styringsinstrumenter, for han har fundet et sejt program i beta som kan klare det hele meget bedre. Han er ved at installere det. Alle måleinstrumenterne har han erstattet med en ny rigtig smart multiple choice-test som han selv kan svare på. Så det er der helt styr på. Ready to take-off?

Ærlig talt. Jeg er glad for at der er klare regler for hvem der skal bygge fly, hvem der skal sikre sig at de er teknisk i orden og jeg er rigtig glad for at der sidder en ekspert der løbende uddannes, bag styrepinden - og ikke mindst er jeg glad for at han har en andenpilot til at hjælpe sig. Jeg er glad for at der er respekt for eksperterne - men ikke overdreven tillid til at én person kan alt på en gang.

En lærer er ikke ekspert på alle områder. Ingen mennesker kan vide alt om hvad der sker i alle skolens fagområder. Ingen mennesker kender til alle teorier og indsigter i hvordan elever lærer og hvordan deres arbejde bedst muligt tilrettelægges osv. osv. Derfor er der forlag (som i øvrigt sagtens kunne blive meget mere velfunderede i deres udvikling af læremidler, men det er en anden sag), derfor er der folk der bruger deres tid på at undersøge hvordan computere kan bruges til at understøtte elevernes læring bedre, og derfor er der folk der overvejer seriøst hvad det er hensigtsmæssigt at lære eleverne osv.

Så lad os i stedet for at videreformidle fremtidsfiktioner om hvordan læreren lige kan det ene og det andet, bruge vores tid på at skabe bedre redskaber som læreren kan bruge i den ufatteligt komplekse praksis hun står i med 20-30 elever, meget stramme tidskrav,

relationer til forældre og kolleger - og ikke mindst de meget komplekse læringsmål hun har på sine elevers vegne.

Så ville vi være kommet langt...

Undervisning kommer let til at være svar på spørgsmål som aldrig bliver stillet.

Hitler gik ind i Polen i 1939 (hvorfor er det vigtigt? - hvilket spørgsmål er det svar på? Fx: Hvordan startede 2. verdenskrig).

Vand koger ved 100 ℃ (hvorfor koger vand, hvilken forskel gør det? kunne spørgsmålet være: Hvad er forskellen på damp og vand? Eller hvordan kan noget der er flydende, blive til luft (gas)?).

Der er altid et verbum i en sætning (er det svar på: Hvad er en sætning? eller måske på: Hvad er sammenhængen mellem den måde vi bygger vores ytringer op på og verden? eller måske: Hvordan får vi ting til at ske ved bare at sige noget (fx "jeg lover dig")? osv.

Elever og studerende får en masse svar, men stiller de egentlig nogensinde spørgsmålene som gør at svarene giver mening?

Hvor får vi svarene fra? Ofte fra videnskaberne. Videnskab handler om at undre sig over verden, stille spørgsmålet: Hvorfor mon? - og så går man ellers i gang med at undersøge sammenhænge og finde strukturer og forklaringer til den store guldmedalje. Til sidst kan man præsentere en beskrivelse af et sprogs grammatik, tal for kogepunkter, forklaringer på historiske begivenheder. Tak for det!

Men måske skulle vi som lærere blive bedre til at stille spørgsmålene igen før vi giver svaret?

Er ved at skrive en artikel til KvaN om mediedidaktik - dette mærkværdige fænomen... Og så bliver jeg igen opmærksom på hvor problematisk det er at ordet er så uklart -   selv (eller nogen gange får jeg fornemmelsen af at det er særlig) for dem der kalder sig medieforskere. Se fx på denne indledning til et call for papers til et tidsskrift:

Hvad betyder medier her? Først betyder det de   konkret manifesterede teknologier/platforme som anvendes til kommunikation. Og så vælger forfatteren at citere Luhman som siger at alt vi ved, ved vi gennem medier. I en fortolkning ville mediebegrebet her betyde: Aviser og tv. Men det er ikke det Luhman mener - det er at kommunikation altid foregår gennem medier - medium betyder: Det der er imellem. Kommunikation uden medier er umulig.

Men se - det er jo noget helt andet end de it-baserede medier som forfatteren har henvist til i første del. Han henviser til teknologier (og, ak, tekster) og kalder det medier.

Så er det noget vrøvl at sige at medier i dag er alle steder - for det er pr definition (altså luhmans (og min for den sags skyld) sådan at medier altid er der hvor der er mennesker der kommunikerer...

Forfatteren til introduktionen til et call for papers til et "medie"-tidsskrift ved ikke at han ikke ved hvad han taler om! Sikke en fattig videnskab, medievidenskaben...

Den første omgang Future City er gennemløbet - og i den forbindelse har der været en del gode omtaler - fx vedhæftede artikel i Politiken - det fede ved artiklen (ud over at journalisten formår at præsentere et komplekst projekt rigtig indsigtsfuldt) er at den viser hvordan læreren har tænkt med projektet - og har haft eleverne med ude i den virkelige verden og set på forbrændingsanlæg, rensningsanlæg og hørt om   kommunens havvindmølle mm. Tak til lærer Bastian Kuke Larsen!

Jeg hører gode anmeldelser af Future City rundt omkring - og nu også på hjemmesiden Undervisere (som er en af Folkeskolens websider):

Har det seneste halve års tid arbejdet sammen med Foreningen af Rådgivende Ingeniører og nogle gode folk på at udvikle en platform til naturfagsundervisningen i 7.-10. klasse. Den er nu gået i luften på www.futurecity.dk.

Den har allerede ramt avissiderne ;-) - se bare her i Lokalavis Dagbladet Ringsted:

Piger: Vi laver meget mere

De ældste klasser 7., 8. og 9., arbejder med et helt nyudviklet computerprogram "Future City". De skal blandt andet finde energirigtige løsninger for de eksisterende huse ... Det hele har gjort oplevelsen meget realistisk for eleverne.

"Jeg laver meget mere, end jeg plejer", siger en af pigerne. ...

"Man tænker over tingene og over det, man laver", siger en anden

Pigerne er ved at finde ud af, hvor meget energi, der mistes når strøm transporteres over længere afstand. Det sker ved hjælp af en pære, der skal lyse og en lang kobbertråd. De har det tydeligvis sjovt.

"Det er en fed måde at arbejde på. Meget bedre end i bøgerne, man lærer mere, når man har siddet med det i hænderne", konstaterer pigerne, inden de fortsætter med deres forsøg.

Det er god læsning :-)

DRs TV-Avisen er fyldt med røde lejesvende. Tænk bare på:

Uffe Ellemand, Venstre

Bjørn Elmquist, Venstre

Connie Hedegaard, Konservative

Morten Løkkegård, Venstre

Bent Stuckert, Venstre

Paula Larrain, Konservative

Poul F. Hansen, Venstre

Og flere endnu...

Da jeg researchede til dette indlæg fandt jeg ud af at jeg ikke er den første der har gjort denne iagttagelse... Se bare en sjov (og bekymrende) artikel fra 2007 af Lone Kühlman i Information. Der er flere personer end dem jeg nævner ovenfor.

Og så gjorde Otto Ludwig opmærksom på hvem der var de ledende personer ved TV2's dannelse. Det er også sjov - eller rettere skræmmende - læsning...

Min gode kollega Lisbet har lige henvist mig til en anmeldelse af vores fælles bog Danskfagets it-didaktik i tidsskriftet Læsepædagogen. Det er rar læsning hvis man har skrevet bogen :-) Bl.a. kan man læse at:

Danskfagets it-didaktik er en vigtig bog skrevet på baggrund af to forfatteres grundige studier og konkret afprøvede undervisningsforløb med rigtig levende børn. Teori og praksis forenes på en interessant og brugbar måde. Det er en meget informationsmættet bog at læse, men efter første gennemlæsning kan det være nyttigt at genlæse enkelte afsnit, når netop dette indhold er aktuelt for læseren.

Og som en krølle på halen:

Bogen er aktuel for alle skolens lærere, uanset hvilke fag de underviser i. I seminariernes grunduddannelse er den et must. Det er på høje tid, at alle færdiguddannede lærere møder folkeskolen med det teoretiske og praktiske indhold, som denne bog tilbyder.

Tak til anmelderen Lise Sørensen :-)

Læs mere her: Læsepædagogen.

I går var Ekstra Bladets Redaktionen emnet for de lærerstuderendes eksamen i dansk. De studerende fik et uddrag af Redaktionen og 24 timer til at forberede sig, hvorefter de sad bænket i 6 timer for at svare på spørgsmål.

Mine trofaste læsere vil vide at jeg har været med til at udvikle Redaktionen - og jeg må indrømme at det glæder mig at platformen nu har fået den anerkendelse som det er at være genstand for en lærereksamen i dansk. Og så glæder det mig jo meget at dansklæreruddannelsen er så langt fremme at den tager it-didaktiske emner op som eksamensstof. Det lover godt for vores poder!

Læs mere på Ekstra Bladet Skole.

En af min kones veninders børn har gået til præst. De skulle konfirmeres på trods af at deres forældre ikke er troende, og på trods af at de (altså børnene) ikke var døbt. Moren - dvs. min kones veninde - fortalte mig at hendes børn havde haft nogle rigtig gode oplevelser fordi præsten havde været i stand til at tage nogle af de eksistentielle og essentielle spørgsmål op som de næsten-voksne unge mennesker gik og grublede over.

Det er jo godt og al ære værd at præster kan hjælpe de unge mennesker med at komme til en dybere forståelse af deres liv og verden. Men... det er jo en præst, og derfor er svaret vel på en eller anden måde givet på forhånd (jeg hørte i dag på P1 en præst fortælle om sine egne nærdødsoplevelser og om sit møde med Jesus og om hvordan han sidenhen havde ført hendes hånd da hun malede et meget detaljeret portræt af Jesus - det var høj humor, var det ikke fordi hun vist mente det dybt alvorligt). Religiøsitet er naturligvis et muligt udfald af eksistentielle overvejelser. Men der findes jo også andre muligheder.

Derfor foreslår jeg - som andre sikkert har gjort før mig - at samfundet (staten, lokalsamfundet, en filosofisk forening, hvad ved jeg)  giver de unge mennesker mulighed for at vælge at gå til filosof når deres skolekammerater går til præst. Filosoffen har naturligvis også sine forestillinger om fødsel, død og det der er derimellem, men huan er jo ikke bundet op på et institutionelt krav om at fårene skal føres ind i Guds hus ved endt forberedelse. Der er en pointe i at denne filosofiske dannelse sker uden for skolen - ganske som det giver god mening at den religiøse skoling sker uden for skolen -  idet det vil give de unge mennesker en oplevelse af at de ikke møder en repræsentant for skolen, men en repræsentant for livet for nu at formulere det lidt højstemt.

Jeg tænker videre over forslaget og håber at nogen vil diskutere det med mig :-)