Læring: Tvang og motivation

Af Jeppe Bundsgaard (www.jeppe.bundsgaard.net)

Mit projekt er et aktionsforskningsprojekt. Det vil sige at jeg:

1. Er kommet til feltet med en (række) teori(er) som jeg ønsker at få undersøgt, modificeret eller tilbagevist. Mine teorier handler bl.a. om:

   1. IT-didaktik: Hvorfor skal IT integreres i danskfaget, hvad skal arbejdet med IT bestå i og hvordan kan det konkret ske.

   2. Læring: Hvilke aktiviteter fremmer læring hos fx elever, hvordan har situationen indflydelse på fx elevers læring (arbejdets organisering, personrelationer (lærer-elev og elev-elev), hvordan har elevforudsætninger (i bredeste forstand) indflydelse på elevernes læring osv.

   3. Forskningspraksis: Hvordan kommer jeg og vi til dybere forståelse af den problematik der er mit fokus, hvordan bliver forskningen et værdigt bidrag til udvikling af praksis – de impliceredes og andres mm.

2. Selv indgår i arbejdet. Dvs. at jeg både deltager i planlægning, udførelse, evaluering og nyorientering. Og det vil sige at jeg betragter lærere og elever som medforskere. Deres erfaringer og refleksioner er også interessante for mit projekt.

3. Løbende reviderer mine og vores teorier i forhold til de erfaringer og refleksioner vi gør os.

Jeg ønsker at diskutere en problemstilling i forbindelse med læring, tvang og motivation med jer. Det er næppe nogen for andre ukendt erfaring jeg har gjort mig: Eleverne gider ikke – ikke altid i hvert fald, og ikke med den motivation og det engagement, jeg og lærerne kunne ønske os.

Det er jo helt urimeligt, når vi nu planlægger det ene forløb mere spændende end det andet, når vi tager udgangspunkt i deres interesser og beder dem formulere spørgsmålene og finde svarene. Nej, urimeligt er det jo ikke – for vi har jo tvunget dem til at være i skolen. I og med at vi indgår i den institution har vi legitimeret samfundets undervisningspligt. Det er os der tvinger eleverne.

Vi står altså i en situation, hvor vi på den ene side indledningsvis har taget ansvaret fra eleverne: De skal være i skolen og gøre som vi siger – ellers...

På den anden side vil vi have at eleverne selv tager et ansvar: Vi skal i skolen uddanne til demokrati og vi ønsker at skabe læringssituationer hvor eleverne er motiverede, engagerede og selv arbejder med problemstillingerne. For vi ved jo, at det er gennem eget arbejde med spørgsmål og forsøg på løsning af problemer, at vi lærer noget.

Hvad gør vi?

Lad os så forestille os at det lykkes os at finde ud af hvad eleverne interesserer sig brændende for. Nu tilrettelægger vi så en situation hvor eleverne kommer til at beskæftige sig med det – og samtidig arbejder med relevante faglige kompetencer.

Er det ikke at gå bag om ryggen på eleverne – at lave endnu en udemokratisk og manipulerende skjult læreplan?

Kan det lade sig gøre at få eleverne til at tage deres skæbne på sig – at gøre deres plads i verden til deres eget ansvar (lidt som Kierkegaards etiker) og altså tage ansvaret tilbage for den situation de oprindelig er tvunget ind i? Og derved indgå som ligeværdige (men ikke ligestillede) dialogpartnere med lærere og andre autoriteter i samtalen om hvad der skal læres, arbejdes med og gøres?

Hvordan?