Årsplanlægning

Med Jørgen Christensen/9.a Tallerupskolen

Vi har indtil videre fire større forløb som jeg forventer at deltage intensivt i. Det er indledningsvis et forløb med præsentation af 9a. på nettet, derefter et forløb om kildekritik og skærmlæsning (forstået bredt som det at læse hvad der optræder på en skærm – og altså ikke alene en teknisk færdighed), så om journalistik og endelig et med produktion af en netroman.

9.a's Hvem er hvem? (uge 34)

I denne uge er det målet at 9a. beskriver sig selv individuelt og som klasse på deres fælles og individuelle hjemmesider på nettet.

Jeg foreslår at vi sammen med klassen diskuterer hvad en sådan præsentation kan bestå i – når den skal præsentere dem som privatpersoner (til en vis grænse (og det er jo en væsentlig diskussion hvor den grænse går)), som elever (hvad vil vi gerne lære, hvorfor og hvordan, hvad har vi lært og lavet (hvilket kan føre til interesse for at lave en netbaseret portefolie)), som fremtidige uddannelsessøgende (hvad vil vi gerne være og hvordan) og som fællesskab.

Denne diskussion kan så føre til en fælles skabelon for hver elevs selvbeskrivelser og målopstilling – eller den kan føre til flere forskellige skabeloner og den kan føre til en diskussion om opdateringsproblematikken – hvor tit skal eleverne som klasse og som individer opdatere de informationer de har skrevet på hjemmesiden? Der skal, synes jeg, også indlægges tid til gensidig respons og ideudveksling før 1. udgave af 9.a's Hvem er hvem.

Kildekritik og skærmlæsning (uge 35-40)

I disse internettider er det mere vigtigt end nogensinde at kunne forholde sig til det man læser på nettet. Derfor vil vi også lægge et forløb ind der lægger op til at eleverne udvikler deres kritiske sans i forhold til tekster på nettet. Vi lægger det før et forløb om journalistik for at eleverne har den kompetence med sig når de selv skal til at lave research.

Vores mål er at eleverne gennem selvoplevelse finder ud af at man skal tage det ret alvorligt at kende sine kommunikationspartnere, særlig når man bruger nettet. Jeg kunne forestille mig at vi finder et emne som eleverne kunne finde det interessant at finde ud af noget om – fx en nærmere definition af danskhed – hvad er dansk kultur, hvad er danske omgangsformer, hvad er europæisk kultur og omgangsformer, hvem er vi og hvor kommer vi fra. Ved at søge på nettet (måske skal eleverne være præpareret på forhånd mod at falde for den ultranationalistiske og racistiske propaganda – måske skal de opleve at blive forført og indse de ubehagelige konsekvenser af de overtagne synspunkter) skal eleverne opleve at denne diskussion er en diskussion med mange ansigter – og de skal opdage at det er smart at være kritisk opmærksom på hvad man læser og tager for gode varer.

Forløbet bliver på den måde også et kursus i søgning på internettet (i den dybere forstand at eleverne ikke bare skal finde noget om, men også noget relevant om, og hvordan det er noget om, hvem der står bag, hvem der er målgruppen osv. - jf min artikel www.jeppe.bundsgaard.net/phd/artikler/internetdidaktik1.php)

Punkter fra Klare mål (s. 19-21): Forventninger til hvad eleverne almindeligvis kan og ved

• benytte varierende læsemåder afpasset efter formålet – oversigtslæse, punktlæse og nærlæse [...]

• gøre rede for samspillet mellem sprog, tekst, genre, indhold og situation

• bruge og gøre rede for sproget som middel til konfliktløsning, overtalelse, underholdning, argumentation, manipulation, formidling af viden samt sprogets poetiske funktion [og netop dette punkt må siges at have en ret elendig poetisk funktion!, jb]

• have indsigt i og gøre rede for betydningen af sproglige virkemidler og bruge dem [...]

• vurdere og perspektivere værdier og værdiforestillinger i andres udsagn samt i tekster og andre udtryksformer fra forskellige tider

• fortolke, vurdere og perspektivere tekster og andre udtryksformer ud fra såvel umiddelbar oplevelse som analytisk forståelse

• gøre rede for genre, kommunikation, komposition, fortælleforhold, fremstillingsform, tema og motiv, sprog og stil samt meningen i tekster og andre udtryksformer både selvstændigt og i samspil med andres [...]

• søge information på forskellige måder og i forskellige medier samt vælge den informationskilde, der er mest hensigtsmæssig.

Journalistik (uge 43-uge ?)

Eleverne skal på Jyllandspostens Mediarium i foråret. I løbet af efteråret skal de arbejde med journalistik. De skal særlig arbejde med kildekritik, research og etik. Alle tre emner der tematiseres særlig i forbindelse med internettet. og de skal arbejde med at kunne give og tage imod konstruktiv kritik af tekster. Endelig skal de arbejde på at få hurtigere tastaturskrivning. Her overvejer vi at lave tastaturtræning med computertræningsprogrammer og evt. at sammenligne det med elever der udelukkende skriver (meget) på computer i meningsfulde sammenhænge.

Jørgen understregede at resultatet bliver bedre hvis eleverne oplever at det de laver har en konsekvens (hvis avisen publiceres fx). Derfor foreslår jeg at vi laver en avis med et publisherprogram der kan gemme som html og publicerer avisen på nettet og sender en pressemeddelelse ud til lokalpressen og forældre og anden familie om offentliggørelsen.

Vi kan evt. arbejde med nogle af public journalisms idealer om lokal debat, engagement, eksperimenter osv. Hjemmesiden kan altså være første del af et længere projekt hvor målet er at få sat for eleverne presserende lokale problematikker på den fælles dagsorden og at få gjort noget ved dem. Hjemmesiden kan således være rammen om diskussionsfora, stedet hvor beslutninger offentliggøres og hvor Real Life-arrangementer annonceres. Eventuelt kan nogle elever arbejde med digitalt video- og fotokameraer og rapportere fra arrangementerne på hjemmesiden.

Birgitte Tufte præsenterer i bogen TV på tavlen en såkaldt zig-zag-model for arbejdet med medier. Den gengiver en arbejdsrytme med vekslende egenproduktion, analyse af professionelle produkter på baggrund af egenproduktionen, analyse af egne og hinandens produkter, gentagen egenproduktion osv. Gennem egne erfaringer med produktion bliver børnene bedre i stand til at gennemskue hvad der er på spil i professionelle produktioner.

På nettet findes en hjemmeside som er udarbejdet i forbindelse med ITMF-projektet: www.TVTEEN.dk hvor der er nogle undervisningssider om journalistik. Måske kan vi bruge noget fra det også, selv om det er tvjournalistik.

Punkter (se også ovenstående) fra Klare mål (s. 19-21): Forventninger til hvad eleverne almindeligvis kan og ved

• bruge talesproget forståeligt, klart og varieret i samtale, samarbejde og diskussion [...]

• indsamle stof og disponere et indhold på en måde der fremmer hensigten med kommunikationen

Forældrenet

Research kan foregå på nettet, i aviser og bøger – og ved at kontakte resursepersoner. Jeg har længe drømt om at lave et program som kunne være grænsefladen i et forældrenet. Programmet skulle give mulighed for at forældrene beskriver deres arbejde, arbejdsområder, interessefelter osv. og derigennem præsenterer sig for eleverne som resursepersoner inden for forskellige områder. Jeg forestiller mig at nettet består af cirkler – så den inderste cirkel er klassens elevers egne forældre (og bedsteforældre osv.), den næste cirkel er skolens, den næste kommunens, den næste amtets og den yderste cirkel hele landets forældre. Eleverne kan så søge i denne database over resursepersoner og herudfra finde den nærmeste person der kan hjælpe dem i deres kundskabssøgning. I forbindelse med journalistikforløbet kunne vi lave en prototype på et sådant program og derigennem inddrage forældrene i arbejdet.

Netroman (uge ?-uge ?)

Samskrivning i grupper af en fælles klassefortælling. Vi talte om at gøre det som en hypertekstroman. Efter at have tænkt over det og have læst om andres erfaringer med den form (se min hjemmeside: http://www.jeppe.bundsgaard.net/phd/it-didaktik/hypertekstfiktion, hvor jeg har linket til nogle af dem), er jeg kommet frem til at vi må gøre det på andre måder end de mindre vellykkede eksperimenter der hidtil er gennemført. En måde jeg kunne forestille mig at gøre det på, er som en fælles begivenhedsrækkefølge hvori en række personer indgår. Hver gruppe tildeles en person fra hvis synspunkt de skal skrive handlingen (og én gruppe kan evt. være alvidende fortæller). Læseren kan så løbe gennem historien lineært gennem en af gruppernes fremstillinger eller springe fra den ene til den anden eller få alle vinkler på historien. På den måde er der en fortælling med start og slut og tilrettelagt som en sammenhængende fortælling (hvilket netop ofte mangler ved de decentrerede hypertekstromaner). Teksterne kan løbende publiceres på klassens hjemmeside og kommenteres af lærer og elever i de automatisk tilknyttede debatfora og opdateres efterhånden som de redigeres.

Følgende centrale danskfaglige kompetencer arbejdes der med:

• Leve sig ind i det fremmedpsykiske – og derudfra bestemme tanker og handlinger.

• Diskutere form i forhold til indhold – og hypertekstfænomenets implikationer for indhold og mere bredt for vores forståelse af information og kommunikation.

• Samarbejde om planlægning, om at få det til at bevæge sig i samme retning, om at kommentere og redigere skriftlige produkter.

Punkter fra Klare mål:

• skrive sammenhængende, klart og forståelsigt om fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en form, der passer til situationen

• vælge den fiktive eller ikke-fiktive genre, der passer bedst til skriveformålet

• have indsigt i og gøre rede for betydningen af sproglige virkemidler og bruge dem

Samarbejde

Begge de ovenstående forløb kræver at eleverne kan arbejde sammen. Jeg kunne forstille mig at vi kunne have glæde af at tematisere samarbejdsrelationerne før eller under det første af forløbene – og at arbejde med at udvikle samtaleformer der støtter samarbejdet. Her henviser jeg til projektet Thinking Together som jeg omtaler på min hjemmeside: http://www.jeppe.bundsgaard.net/phd/it-didaktik/tt/.

Billedlæsning

Når klassen skal arbejde med billedlæsning kunne det måske kombineres med layoutdiskussioner ifht internettet...

Jeg har en række forslag til tilbagevendende eller gennemgående aktiviteter.

Logbog

Med så forholdsvis få computere som vi har til rådighed i klassen kan logbogen ikke føres hver dag på computeren, men det er måske også mere naturligt at skrive den i hånden? Men arbejdet med logbogen kan godt kombineres med computeren idet eleverne fx en gang om måneden eller hver 14 dag sætter sig ved computeren (rullende så det er nogle elever den ene dag og andre den næste) og læser deres logbog igennem med henblik på at evaluere deres udvikling og planlægge den følgende periodes indsatsområder. Derved bliver arbejdet ved computeren opsamlende og reflekterende med brug af læsning og skrivning som refleksionsværktøjer.

Teksterne de skriver kan de evt. lægge op på deres side på klassens hjemmeside, så forældre og bedsteforældre kan følge med i hvordan det går og så eleverne selv har tekster om deres udvikling samlet på et sted.

Fremtidsplaner, læringsmål og -evaluering

Logbogen kan være en naturlig del af elevernes løbende overvejelser over hvor de vil hen med deres liv og deres læring. Således kan vi oprette en hjemmeside for hver elev hvor han eller hun gør sig overvejelser over netop de tre perspektiver.

Portefølje

Selv om dele af porteføljen kun kan eksistere materielt, kan andre dele og billeder og omtaler af de materielle dele godt eksistere på nettet. Også her er fordelene at forældre og bedsteforældre kan følge med, og at eleverne får samlet deres produktion.

Dagens/ugens artikel om livet i 9. klasse

En anden måde at reflektere over livets gang i 6. klasse kunne det være at have en art nyhedsbrev/netavis, hvor eleverne på skift i grupper har til opgave at skrive en lille artikel om den forgangne uge i 6. klasse.

En artikel har en række genremæssige karakteristika som skal overholdes hvis læserne skal fastholdes og som eleverne vil kunne medudvikle gennem på skift at skrive en artikel, få den kommenteret og kommentere og redigere til brug i netavisen.

Eleverne kan få opgaven i starten af ugen og skal så i løbet af ugen tage notater med henblik på artiklen, finde små sjove eller bemærkelsesværdige historier som de kan bruge til at skabe liv i artiklen. Ved ugens slutning skriver de artiklen og får respons enten på nettet eller på klassen, redigerer artiklen og publicerer den på netavisen.

Klassens konference på SkoleKom

Jeg ved ikke hvor nødvendigt det er med de muligheder som hjemmesiden giver – på den anden side kan det være rart at eleverne får emails alle sammen og at man har direkte adgang til dem igennem skolekom.

9. klasse vejleder 6.

Det at kunne give og modtage respons på tekster og andet arbejde er centrale mål for både 6. og 9. klassetrin, jf. Klare mål (s. 18/20): eleverne skal kunne ”give respons på andres tekster og modtage respons på egne tekster (6. klasse: efter vejledning)”.

Det kan give problemer mellem ligemænd som måske ikke respekterer kammeratens respons eller ikke vil kritiseres af en der ”er dårligere” end en selv.

Ved at lade 9. klasse give respons på 6. klasses tekster via internettet får begge grupper udfordringer: 9. klasse skal analysere tekster for deres kommunikative vellykkethed (dvs. om skriveren opnår det han/hun vil (har et projekt og lykkes med det), skriver til den valgte modtager, skriver sammenhængende og om hvilke formelle fejl der er i teksten), overveje hvordan respons gives så den hjælper skriveren der hvor han eller hun er og hvordan man taler respektfuldt og åbnende til en person man ikke sidder ansigt-til-ansigt med.

6. klasse skal kunne tage imod respons og kunne bruge den i forbedringen af det skriftlige produkt.