Årsplanlægning

Tallerupskolens 5. klasser. Med Lisbet Kühn, Joan Blæsbjerg & Gitte Kolshave

Følgende forløb:

Uge 33-36

Kampen om magten

1. Nazisme og 2. verdenskrig

2. Anna Franks dagbog

3. Højreekstremisme i dag – Holocaustfornægtelse – Internettets funktion.

Højrenationalismen breder sig som ukrudt på nettet. Her finder fortalerne for racisme, intolerance, tilbage-til-gamle-dage-romantikken osv. masser af ligesindede og her har de ganske let spil i manipulationen af ukritiske, tillidsfulde og uforberedte unge som gamle. Fra bogkulturen bærer vi – og det gælder stadig også for indkultureringen af de fleste børn og unge – en forestilling med os om at det der er skrevet med trykte typer har en autoritet som hverken det håndskrevne eller det talte ord har. Det står der og så må det jo passe.

Sådan en forestilling er det skolens opgave at få skabt kritisk afstand til. Vi skal vide hvem vi kommunikerer med og hvad de vil og véd før vi ved om vi skal tage deres ord for pålydende eller om vi skal forholde os kritisk til hvert et ord.

En undervisning der fører eleverne mod en sådan kritisk tekstlæsningskompetence er helt i overensstemmelse med Klare mål for 6. klassetrin hvor der bl.a. står at eleverne skal:

• finde udtryk for værdier både i andres udsagn og i tekster og andre udtryksformer fra forskellige tider

• fortolke, perspektivere og forholde sig til tekster samt andre udtryksformer ud fra umiddelbar oplevelse og begyndende analytisk forståelse i samspil med andre

• [...]

• søge information på forskellige måder samt forholde sig til resultaterne

Se også min artikel om internetdidaktik: http://www.jeppe.bundsgaard.net/phd/artikler/internetdidaktik1.php. Vi aftalte at lægge forløbet til rette med en indledende læsning af Anna Franks dagbog og herudfra beskæftige os med nazismen og anden verdenskrig hvorefter vi vil trække linierne op til vore dages nynazisme og holocaustbenægtelse.

Jeg forestiller mig at vi i løbet af de første to dele, som er primært papirtekstbaserede, arbejder med at analysere teksterne for værdier, så vi når vi kommer til tredje del har det at bygge på når vi skal finde værdier i holocaustbenægtende eller andre højrenationale tekster.

Mine uafklaretheder:

Hvordan lægger vi forløbet til rette så det udgør en samlet helhed for eleverne? Hvordan oplever eleverne projektet, problemformuleringen – hvad er problemformuleringen?

Links

http://www.holocaust-uddannelse.dk/Default.asp – Uddannelsesside om holocaustbenægtelse fra Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier (DCHF).

http://www.patriot.dk/ - Danmarks Første Patriotiske Hjemmeside. Højrenationalisme. Revisionisme.

http://www.menneskeret.dk

http://www.danskforum.dk

http://www.danskkultur.dk

http://www.islaminfo.dk

Derudover søgninger på Google: holocaust, nazisme, højreekstremisme, gasse jøder. Alle nøgleord vil vise ganske mange højreekstremistiske og såkaldt revisionistiske sider.

Uge 37-40

Lyrik + stavetræning

1. evt. brug af Microværkstedets programmer

2. Layout og illustrationer

Microværkstedet har et par programmer til stavetræning (stavetræning med edb og staver.dk som er et stavekontrolprogram til word) med udtalelse af ordene mm. Min umiddelbare opfattelse af stavetræningsprogrammet er at det træner stavning løsrevet fra en meningsfuld sammenhæng og alene derfor ikke giver det store udbytte. Men en sådan opfattelse må naturligvis udfordres af afprøvning. Derfor foreslår jeg at vi forsøger med at lade (grupper af) elever arbejde med programmet. Grupper giver måske mulighed for at eleverne kan bruge programmet som udgangspunkt for samtaler om hvorfor et ord skal staves som det skal. Hvis eleverne på den måde kan udvikle udtalt forståelse for nogle sammenhænge mellem ords stavning har programmet klart en funktion.

Til lyrik-delen med layout og illustrationer har Microværkstedet et lille tegneserieprogram, hvor man vælger nogle billeder og sætter tekst til dem. Der er også et tegnefilmsprogram. Vi skal måske have fundet en bog så både vi og børnene får nogle begreber at sætte på og nogle regler for hvordan tekster skal se ud. I denne forbindelse synes jeg det ville være naturligt også at se på hvordan internethjemmesider kan bygges op så de opleves som tilgængelige.

Uge 43-46

Mobning

1. Læsning af to bøger i hhv. i drenge og pigegrupper

2. Arbejde med udviklende samtale (exploratory talk). Se nærmere på www.jeppe.bundsgaard.net/phd/it-didaktik/tt.

3. På internettet findes måske personlige beretninger om mobning – søg...

Uge 48-50

”Mens du skriver”

1. Noveller og fortællestruktur – evt. afsluttende med diskussion af fiktionens muligheder på nettet (vi laver en netroman i 9. - måske kan de præsentere den for 6. eller 6. kan være testlæsere der giver respons og opfordringer til forbedringer).

2. Eleverne skriver selv noveller (der evt. kan bruges som udgangspunkt for de film de skal lave i starten af næste år.

3. Videre arbejde med udviklende samtale

Uge 2-5

Filmanalyse og filmproduktion

1. Eleverne skriver et manuskript til deres egen film

2. Arbejde med zig-zag: analyse af prof.film, produktion af film, analyse af prof.film, analyse af egne film, produktion af film osv. (jf. Birgitte Tufte: TV på tavlen).

Uge 6-7

Dyreværn

1. Kommunikation og argumentation i samarbejde med andre klasser

2. Internettet og dyreværn, argumentationsanalyse og konsekvens

Uge 9-11

Sprogets og skriftens historie

1. Se evt. mit speciales midterste del på www.jeppe.bundsgaard.net/artikler/it/speciale.php

Uge 12-15:

Temalæsning, billedanalyse

Uge 17-19:

”Mens du skriver” - interview

1. Desuden: Problemformulering af projekt (www.projektopgaven.dk)

Uge 20-21:

Projekt

Generelt

Jeg har en række forslag til tilbagevendende eller gennemgående aktiviteter.

Logbog

Med så forholdsvis få computere kan logbogen ikke føres hver dag på computeren, men det er måske også mere naturligt at skrive den i hånden? Men arbejdet med logbogen kan godt kombineres med computeren idet eleverne fx en gang om måneden eller hver 14 dag sætter sig ved computeren (rullende så det er nogle elever den ene dag og andre den næste) og læser deres logbog igennem med henblik på at evaluere deres udvikling og planlægge den følgende periodes indsatsområder. Derved bliver arbejdet ved computeren opsamlende og reflekterende med brug af læsning og skrivning som refleksionsværktøjer.

Teksterne de skriver kan de evt. lægge op på deres side på klassens hjemmeside, så forældre og bedsteforældre kan følge med i hvordan det går og så eleverne selv har tekster om deres udvikling samlet på et sted.

Portefølje

Selv om dele af porteføljen kun kan eksistere materielt, kan andre dele og billeder og omtaler af de materielle dele godt eksistere på nettet. Også her er fordelene at forældre og bedsteforældre kan følge med, og at eleverne får samlet deres produktion.

Dagens/ugens artikel om livet i 6. klasserne

En anden måde at reflektere over livets gang i 6. klasse kunne det være at have en art nyhedsbrev/netavis, hvor eleverne på skift i grupper har til opgave at skrive en lille artikel om den forgangne uge i 6. klasse.

En artikel har en række genremæssige karakteristika som skal overholdes hvis læserne skal fastholdes og som eleverne vil kunne medudvikle gennem på skift at skrive en artikel, få den kommenteret og kommentere og redigere til brug i netavisen.

Eleverne kan få opgaven i starten af ugen og skal så i løbet af ugen tage notater med henblik på artiklen, finde små sjove eller bemærkelsesværdige historier som de kan bruge til at skabe liv i artiklen. Ved ugens slutning skriver de artiklen og får respons enten på nettet eller på klassen, redigerer artiklen og publicerer den på netavisen.

Klassens konference på SkoleKom

Jeg ved ikke hvor nødvendigt det er med de muligheder som hjemmesiden giver – på den anden side kan det være rart at eleverne får emails alle sammen og at man har direkte adgang til dem igennem skolekom.

9. klasse vejleder 6.

Det at kunne give og modtage respons på tekster og andet arbejde er centrale mål for både 6. og 9. klassetrin, jf. Klare mål (s. 18/20): eleverne skal kunne ”give respons på andres tekster og modtage respons på egne tekster (6. klasse: efter vejledning)”.

Det kan give problemer mellem ligemænd som måske ikke respekterer kammeratens respons eller ikke vil kritiseres af en der ”er dårligere” end en selv.

Ved at lade 9. klasse give respons på 6. klasses tekster via internettet får begge grupper udfordringer: 9. klasse skal analysere tekster for deres kommunikative vellykkethed (dvs. om skriveren opnår det han/hun vil (har et projekt og lykkes med det), skriver til den valgte modtager, skriver sammenhængende og om hvilke formelle fejl der er i teksten), overveje hvordan respons gives så den hjælper skriveren der hvor han eller hun er og hvordan man taler respektfuldt og åbnende til en person man ikke sidder ansigt-til-ansigt med.

6. klasse skal kunne tage imod respons og kunne bruge den i forbedringen af det skriftlige produkt.

Forældrenet

Research kan foregå på nettet, i aviser og bøger – og ved at kontakte resursepersoner. Jeg har længe drømt om at lave et program som kunne være grænsefladen i et forældrenet. Programmet skulle give mulighed for at forældrene beskriver deres arbejde, arbejdsområder, interessefelter osv. og derigennem præsenterer sig for eleverne som resursepersoner inden for forskellige områder. Jeg forestiller mig at nettet består af cirkler – så den inderste cirkel er klassens elevers egne forældre (og bedsteforældre osv.), den næste cirkel er skolens, den næste kommunens, den næste amtets og den yderste cirkel hele landets forældre. Eleverne kan så søge i denne database over resursepersoner og herudfra finde den nærmeste person der kan hjælpe dem i deres kundskabssøgning. I forbindelse med projektarbejdet kunne vi lave en prototype på et sådant program og derigennem inddrage forældrene i arbejdet.