Jeppe Bundsgaards hjemmeside
Velkommen! Weblog Ph.d.-projekt Artikler Foredrag Live English area
IT-didaktik
Udkast
Litteratur
Andre projekter
Links


Projekter


http://projekter.au.dk/fileadmin/ICILS_2018_logo_100x100_01.png

ICILS 2018

 

Demonstrationsskoleprojekterne

Bøger

 

Digital dannelse

 

http://www.dafolo-online.dk/media/online/thumbs/7607.jpg

It-didaktik i teori og praksis - elevpositioner og digitale kompetencer i et dannelsesperspektiv

 

Klik for at komme til bogens hjemmeside

Kompetencer i dansk. Gyldendal 2009.

 

Klik for at komme til bogens hjemmeside

Danskfagets it-didaktik. Gyldendal 2007.

 

Klik for at komme til bogens hjemmeside

Bidrag til danskfagets it-didaktik. Ph.d.-afhandling. Forlaget Ark 2005.

Trine Bundsgaard: Blomst (2005)

Danskfagets IT-didaktik

Min ph.d.-afhandling Bidrag til danskfagets it-didaktik er tilgængelig på www.did2.bundsgaard.net.

Disse sider afspejler til dels mit arbejde med ph.d.-projektet Danskfagets it-didaktik fra 2001-2005. Mit mål var at jeg på siden her løbende offentliggjorde skitser, planer, beskrivelser osv. på vejen mod det færdige ph.d.-projekt. Det er til dels opfyldt. Under alle omstændigheder synes jeg selv at der findes mange interessante links og overvejelser på siderne herunder.

Kort beskrivelse af projektet


Danskfagets IT-didaktik. Læring, rum, tid & relationer
– studier af fire eksperimentklassers arbejde med IT i danskfaget gennem et år.
Jeppe Bundsgaard
Forskningsprogram IT og Medier i læringsperspektiv
Institut for Curriculumforskning

IT skal integreres i alle fag i folkeskolen og på seminarierne, men bliver det kun i lille omfang. Det er ikke fordi der mangler interesse for det eller kompetente lærere rundt omkring, men i hvert fald inden for danskfaget mangler der konkrete beskrivelser af anvendelser og praktiske og teoretiske overvejelser over hvad børnene egentlig skal kunne og hvorfor og hvordan man som lærer kan arbejde med de muligheder IT giver i forhold til læring og organisationsformer.

Målet med mit projekt er at formulere en IT-didaktik for danskfaget. En didaktik der tager sit udgangspunkt i nyere læringsteori og hvori det beskrives hvordan danskfagets traditionelle kundskaber og færdigheder kan integreres med de muligheder og svare på de udfordringer IT giver. Projektet består af et indledende teoretisk studium med det mål at formulere en IT-didaktik for danskfaget. Derefter følger en empirisk afprøvning hvor den opstillede IKT-didaktik forsøges anvendt i en række folkeskoleklasser og endelig kommer et analytisk studium hvor det empiriske materiale analyseres og sammenholdes med den opstillede IKT-didaktik.

Min empiriske metode er etnografisk med særlig vægt på dialektisk dialoganalyse. Jeg vil inspireret af aktionsforskningstraditionen forsøge at blive en del af feltet i den forstand at elever og lærer skal betragte mig som en integreret del af deres arbejdsfællesskab. Målet er med andre ord deltagende observation, hvor interaktionen mellem elever og lærer, elever indbyrdes og mellem mennesker og maskiner studeres. Feltet afgrænses til overvejende at udgøres af det der sker i skolen – og mellem skolerne, men også studier af børnenes arbejde med IT uden for timerne, i deres øvrige hverdagsliv, vil indgå.

Observationerne tjener to formål: 1) at afdække hvilken læring der finder sted i konkrete situationer og 2) at udarbejde praksisbeskrivelser. Analysen skal afdække hvilke IKT-kompetencer eleverne udvikler. Analyserne bliver på den ene side sproglige og interaktionelle næranalyser og på den anden side mere etnografiske tolkninger og generaliseringer.

På gensyn!
Jeppe Bundsgaard

Publiceret: 06-01-2004

Af Jeppe Bundsgaard

En beskrivelse af projektet efter 2 år. Netop som skrivefasen går i gang. Her er lagt vægt på hvordan projektet metodisk har været.

Publiceret: 03-06-2002

Af Jeppe Bundsgaard

Dette er den beskrivelse af mit projekt jeg sendte med min ansøgning om ph.d.-stipendium. Projektet har naturligvis udviklet sig siden hen - men det udtrykker stadig grundlaget og nogle af de centrale tanker. Det bilag 1a der henvises til er det andet projekt jeg søgte med i samme omgang. Se det her.

Publiceret: 03-06-2002

Af Jeppe Bundsgaard

Her er nogle overvejelser over metodiske aspekter af mit ph.d.-projekt. Teksten er skrevet til brug ved et ph.d.-kursus i pædagogisk feltforskning.

Publiceret: 26-09-2002

Af Jeppe Bundsgaard

Skolen har et problem: Vi tvinger eleverne til at være der, og vi ønsker at de skal påtage sig et medansvar og være motiverede. Jeg formulerer problemet - men jeg har ikke noget svar.

IT-didaktik

At udvikle en IT-didaktik er målet med mit projekt. Her på siden forventer jeg løbende at publicere ideer, overvejelser, praksisbeskrivelser, diskussionsoplæg, analyser osv. Tag dig venligst tid til at kommentere, kritisere, give ideer osv. i mit temaforum om Danskfagets IT-didaktik eller i de fora der er knyttet til de enkelte tekster.

Interaktive platforme for samarbejde

Det er min tese - som jeg vil argumentere indgående for i min afhandling - at undervisning er mest motiverende og giver størst udkomme hvis den:

  • er integreret i interessante sociale sammenhænge
  • ikke er på skrømt, dvs. er rettet mod reelle kommunikationssituationer der giver mening for de implicerede
  • er demokratisk og demokratiserende
  • integrerer udviklingen af faglige kompetencer i funktionelle sammenhænge

Jeg har i samarbejde med lærer Lisbet Kühn udviklet to større platforme, hvor disse dimensioner er forsøgt integreret.

Læs mere om didaktikken bag disse platforme, fx i:

Aspekter af Danskfagets IT-didaktik

6. klassernes parlament 

De to platforme er "Den dynamiske lærebog" (Dynamitbogen) og "Webparlament".

Den dynamiske lærebog

Den dynamiske lærebog er et projekt støttet af ITMF (IT og Medier i Folkeskolen). Det er udviklet af lærer Lisbet Kühn og jeg. Ideen er at elever i en klasse udvikler webbaserede interaktive undervisningsmaterialer målrettet mod elever i en anden klasse. Undervejs giver eleverne i modtagerklassen respons. Undervejs i arbejdet med deres dynamitbog kan eleverne gøre brug af de interaktive undervisningsmaterialer vi har udviklet. Se projektets hjemmeside med elevernes produktioner her. Læs den rapport som Lektor Kjeld Kjertmann og jeg har skrevet i forbindelse med vores forskning i relation til projektet her.

Webparlament

Et webparlament er en webbaseret platform der understøtter og strukturerer elevers samarbejde om udvikling af holdninger til et givet problemfelt eller af forslag til konkrete projekter. Webparlamenter er kendetegnet ved at de deltagende elever arbejder i grupper på klassen med et område med henblik på udvikling af ideer eller holdninger, som de fremlægger i et forum på webparlamentplatformen for en virtuel storgruppe der består af grupper fra klasser på forskellige skoler. Disse ideer fra flere grupper er nu til diskussion over en afgrænset periode. Diskussionen foregår i forumet med henblik på opnåelse af konsensus gennem forhandling eller afstemning, og den er styret af en ordstyrer - ofte en lærer - der ikke tildeler ordet, men som samler op og giver forslag til diskussionernes videre færd. Målet for diskussionerne er en paneldebat hvor eleverne for første gang møder hinanden in real life og her fremlægger deres ideer for politikere eller andre personer "fra det virkelige liv" der kan have glæde af elevernes overvejelser.

Et webparlament kan med fordel forberedes gennem kurser i samarbejde, som de fx er udviklet inden for thinking together-tankegangen.

Se et webparlament om dyrevelfærd her. Og et om børne- og ungepolitikken i Gentofte Kommune her. Læs mere om projekterne i ovennævnte artikler.

Se også young-minds.net der er et europæisk projekt der minder lidt om et webparlament. Jeg har vist ikke haft indflydelse på den pædagogiske tilrettelæggelse, men mit Content Management System SmartSite Publisher ligger til grund for websitet.

Børns vilkår gennem tiderne

Børns vilkår gennem tiderne var et pilotprojekt jeg gennemførte sammen med elever og lærere i to 5. klasser på Tallerupskolen i Tommerup Stationsby. Eleverne sendte breve til bedsteforældre og forældre og bad dem skrive barndomserindringer. Disse og deres egne erindringer publicerede de på klassernes hjemmeside og derudfra skrev de artikler om børns vilkår i forrige århundrede.

Publiceret: 18-06-2002

Af Jeppe Bundsgaard

TV-TEEN

TV-TEEN var et projekt under undervisningsministeriets store satsning IT og Medier i Folkeskolen (ITMF). TV-TEEN var et samarbejde mellem Amtscentralen i Århus, TV2-Østjylland og 9 folkeskoler i Østjylland, hvor elever producerede nyhedsudsendelser, der blev vist på TV2-Østjylland.

Jeg er tilknyttet projektet som forsker og skriver i øjeblikket på den artikel der bliver resultatet af mit arbejde.

Se mere på www.tvteen.dk.

Computer Supported Collaborative Learning (CSCL)

Computer Supported Collaborative Learning er en forskningsbevægelse der tog fart i starten af 1990-erne. Bevægelsen er særlig stærk i de engelsktalende og de nordiske lande.

Grundantagelsen i CSCL er at læring ikke blot er noget der foregår inde i hovedet på den enkelte elev, men imellem dem. Med den russiske socialpsykolog Vygotskys ord: ”alt der er internt i de højere mentale funktioner var engang eksternt”, det vil for eksempel sige at vi lærer at tænke logisk og rationelt gennem at deltage i logiske og rationelle diskussioner. Derfor skal undervisningen lægge op til at elever indgår i samtaler der lægger grunden til at de kan udvikle de højere mentale evner til logisk tænkning, problemløsning osv.

Vygotsky argumenterer for at vi har en nærmeste zone for udvikling. Inden for denne zone kan vi ikke umiddelbart selv løse problemerne, men netop gennem arbejde med problemer der er ”for svære” kan vi med støtte fra mere kompetente lærere og medelever udvikle os hen imod større kompetence. Inden for CSCL forsker man i hvordan arbejdet med computere kan skabe betingelserne for at elever kan arbejde sammen omkring udfordringer der ligger inden for sådan en zone. Computeren fungerer her som et redskab der tålmodigt kan give elever i mange små grupper de udfordringer som de kan tage op og arbejde med.

Konferencer

Publiceret: 03-06-2003

CSCL-konferencen i 2003 skal foregå i Bergen i Norge i midt-juni.

Publiceret: 19-06-2002

CSCL 2002 var en konference der foregik i Boulder, Collorado USA. På hjemmesiden findes alle tekster og en lang række videooptagelser fra konferencen.

Publiceret: 19-06-2002

CSCL-konferencen i 1997. Sitet er ikke vedligeholdt efter konferencen.

Forskergrupper

Publiceret: 19-06-2002

ITU har lavet en række gode rapporter, som for en dels vedkommende kan downloades på hjemmesiden. Særlig har jeg haft glæde af projektet Ny teknologi - nye praksisformer. Det teoretiske grundlag er Vygotsky, Engeström, Mercer & Wegerif m.fl.

Hjemmesiden er dynamisk og spændende at følge med på indimellem.

Publiceret: 19-06-2002

Intermedia er en norsk forskningsindsats for studier i IT og uddannelse og læring. Nogle af de samme folk som i ITU er tilknyttet.

Publiceret: 19-06-2002

Thinking Together er et spændende projekt af Dawes, Mercer, Wegerif m.fl. om udvikling af eksplorative samtaleformer i skolen. Se også min side om Thinking Together.

Thinking Together

Thinking Together er et engelsk forskningsprojekt der handler om at udvikle metoder til at samarbejde om læring. Her på siden præsenterer jeg projektet og giver henvisninger til videre læsning.

Publiceret: 18-06-2002

Af Jeppe Bundsgaard

Dette er en let introduktionsartikel om hvordan udvikling af eksplorative samtaleformer gør klogere.

Artikler

På Thinking Togethers hjemmeside findes en række artikler og programmer. Her er en omtale af nogle af dem. Webstedet har skiftet placering siden jeg skrev nedenstående - og flere af artiklerne findes ikke længere på webstedet. Se også www.rupertwegerif.name.

Publiceret: 15-12-2004

Af Rupert Wegerif

OBS! Artiklen er tilsyneladende taget net fra webstedet. Denne artikel præsenterer i let tilgængelig form projektet. Wegerif giver et par analyser af elevdialoger og viser hvordan træning i exploratory talk giver eleverne væsentlig bedre muligheder for sammen at reflektere sig frem til løsninger på intelligenstestproblemer.

I anden del af artiklen præsenteres undervisningsprogrammet Kate's Choice. Også et program som dette der lægger op til diskussioner inden for området Citizenship (medborgerskab) kan eleverne håndtere væsentligt bedre og mere reflekteret efter undervisning i exploratory talk.

Publiceret: 15-12-2004

Af Tara Lovelock & Lyn Dawes

OBS! Artiklen er tilsyneladende taget net fra webstedet. Denne artikel beskriver Tara Lovelocks praktiske erfaringer med undervisning af 4.-5.-klassers elever i exploratory talk og efterfølgende brug af Kate's Choice.

Se også videoklippene på siden om Classroom Expirience

Publiceret: 15-12-2004

Af Rupert Wegerif & Neil Mercer

OBS! Artiklen ligger ikke længere på webstedet. Der er en henvisning til papirversionen. Dette er en forskningsartikel hvor værdien af dialogiske ræsonnementer diskuteres i forhold til monologiske med udgangspunkt i Habermas, Vygotsky og Rorty. Derefter præsenteres lærerige observertions- og analysemetodiske overvejelser, bl.a. diskursanalhyse og anvendelse af computerbaseret konkordans.

Resultaterne af undersøgelserne er som bekendt overbevisende - særlig fordi 1) de viser hvordan børnene bliver i stand til at formulere sig om processer der ikke er fysisk synlige (det at fjerne en genstand fra det ene billede til det næste - subtraktion), men får konkret realitet i gennem brug af ord til at beskrive processen med og 2) at logisk ræsonnering først er et socialt fænomen før det er et mentalt, helt i overensstemmelse med Vygotskys resultater.

Publiceret: 15-12-2004

Af Rupert Wegerif

Denne forskningsartikel der stammer fra bogen Rethinking Collaborative Learning (Joiner m.fl. (red.), 2001), kan opfattes som det teoretiske grundlag for de mere praktiske implikationer som indsatsen for exploratory talk er et eksempel på.

Wegerif diskuterer det dialogiske paradigme med henvisning til Bakhtin, Vygotsky, Volosinov og Wells. Det er fremragende tænkere - og det bærer artiklen også præg af.

Herefter gennemgås resultaterne igen med nye analyseeksempler.

Publiceret: 15-12-2004

Af Rupert Wegerif , Neil Mercer & Lyn Dawes

OBS! Artiklen er tilsyneladende taget net fra webstedet. Denne artikel beskriver de pædagogiske principper bag programmet Kate's Choice. Artiklen kan bruges som baggrund for analyser af undervisningsprogrammers anvendelighed.

Kommunikation på internettet

Kommunikation på internettet åbner en lang række muligheder for at få relevante, interessante og uforudsigelige projekter der kan gøre undervisningen vedkommende og konkret.

Jeg er kun på orienteringsplanet i forhold til området - så her er links og andres overvejelser.

Erfaringer

Janus

Janus-projektet var Undervisningsministeriets stort anlagte indsats i midt-halvfemserne. Der er mange inspirerende forløbsbeskrivelser - og enkelte didaktiske refleksioner over mål, indhold og begrundelser.

Publiceret: 19-06-2002

Her er de projektbeskrivelser jeg har fundet om kommunikation med udenlandske klasser (der er ingen mellem danske klasser).
E-post til Kyrkbacka, Finland
Anvendelse af elektronisk post i fremmedsprogsundervisningen
Edb og kommunikation

Ikke alle siderne kan ses i Opera.

Publiceret: 19-06-2002

Af Thorkild Borup Jensen

En artikel med didaktiske overvejelser, gode ideer til forløb om kommunikation og refleksioner over et konkret forløb. Læseværdig.

Links

Publiceret: 19-06-2002

KidLink er et verdensomspændende netværk for samarbejde omkring projekter mellem skoleklasser. Projekterne iværksættes af lærere (og deres klasser) og andre lærere og klasser kan så hægte sig på og deltage. KidLink er umiddelbart noget uoverskueligt - men der er også mange muligheder.

Hypertekstfiktion

Traditionelt, hvis man kan kalde et 8-10 år gammelt fænomen traditionelt, er hypertekstfiktion kendetegnet ved at en tekst skrives af en eller flere med brug af hyperlinks så der er flere mulige veje at komme igennem historien på.

Som det vil fremgå af nogle nedenstående tekster er det ikke altid en lige vellykket form. Måske man i stedet skulle forsøge sig med hypertekstfiktion hvor der ikke er flere for den samme person, men flere veje i form af forskellige personers oplevelser af og reaktioner på de "samme" begivenheder.

Publiceret: 23-06-2002

Af Jens Koch

Elektronisk tidende er en århusiansk gymnasielærers ædruelige (og underholdende) overvejelser over efiktionens muligheder og begrænsninger. Der er en del gode henvisninger til både danske og engelske hyperfiktionstekster.

Publiceret: 23-06-2002

Af Søren Jessen m.fl.

En forfatter, en tegner og nogle bibliotekarer og teknikere gjorde i 1997 et forsøg på at få børn til at deltage i et hyperteksteksperiment. Det var en blandet succes. Rapporten videregiver nogle gode overvejelser over erfaringerne med Ringen - en net historie.

Publiceret: 06-07-2002

Danskprojekt lavet af 8.A og 8.B på Vester Hassinge skole. En række døre kan åbnes og en ny historie dukker op bag dem - med links til baggrundsoplysninger om de deltagende personer. Der er tilsyneladende ingen forbindelse mellem historierne - så det hypertekstuelle er begrænset. Men et besøg værd til inspiration.

ORPHEUS I OVERVERDENEN
Her skulle have været et link til Svend Åge Madsen og Århusbibliotekernes forsøg med en hypertekstroman fra 1997. Det gik vist ikke så godt og nu er ORPHEUS I OVERVERDENEN taget ned fra nettet.

Journalistik

Der findes en del sider på nettet som kan bruges i forløb om journalistik.

Publiceret: 25-06-2002

Avisen i Undervisningen (AiU), som er en afdeling under Danske Dagblades Forening, er navnet på alle danske avisers fælles tilbud til undervisningsverdenen.

På AiU findes undervisningsforløb, avisskrivningskonkurrence, en stor artikelbase med artikler om journalistik, etik, nyhedskriterier, medieteori og -debat osv.

Absolut et besøg værd før forløbet om avisjournalistik tilrettelægges.

Publiceret: 25-06-2002

Medietimen er A-pressens undervisningsprojekt.

Eleverne er journalister i Medietimen. I løbet af fire måneder skal de producere temahistorier til Medietimens netavis og trykte avis Xtrakt. Der er skiftende temaer.

På hjemmesiden findes en "journalistisk værktøjskasse" og forskellige tekster om journalistik og medier.

Publiceret: 25-06-2002

Jyllandspostens mediarium er en miniverden for skoleelever der vil prøve kræfter med journalistikfaget. Hjemmesiden giver en forsmag på arbejdet i de to mediarier.

Udkast

Her på siden findes det der absolut ikke er afsluttet. Ideer, udkast, work-in-progress, brainstorms - alle de tekster hvor det virkelig sker. Måske skulle jeg være bange for at publicere den slags foreløbige og indimellem ringe(?) tekster - men det har jeg valgt ikke at være. Vi er alt for bange for at vise foreløbige arbejder frem for hinanden - og så bliver de jo ikke bedre end vi selv kan gøre dem. En forudsætning for at der skal være nogen mening i at jeg publicerer den slags tekster, er at der er nogen der kommenterer dem. Kommenter i det forum der er knyttet til hver tekst.

Publiceret: 13-06-2002. Sidst opdateret: 13-06-2002

Af Jeppe Bundsgaard

Dette er nogle overvejelser over hvad læring er og hvordan den er. Teksten er meget foreløbig - jeg er meget åben for kommentarer (gerne i det tilhørende diskussionsforum, se nederst i dokumentet).

Delprojekter

På disse sider findes interview- og observationsguides og teoretisk baggrund for dem.

Publiceret: 29-07-2002

Af Jeppe Bundsgaard

Dette interview foretager jeg i begyndelsen og i afslutningen af forløbet.

Elevinterview

Jeg foretager interview med eleverne i begyndelsen og ved afslutningen af projektåret. Det indledende interview giver forhåbentlig mig (og lærerne) en fornemmelse af hvad eleverne kan og ved - og det danner baggrund for en afsluttende undersøgelse af hvad børnene har lært.

Interviewets form og indhold

Jeg foretager interviewet som en art fokusgruppeinterviews med deltagelse af 3-4 elever i hver gruppe. Eleverne sidder omkring en computer og skal svare på en række spørgsmål og løse en række opgaver. Interviewet optages på video og jeg er til stede under hele forløbet. Her på siderne findes spørgsmål og opgaver og mine begrundelser for og overvejelser over mit valg af de pågældende aktiviteter.

Jeg har valgt at gennemføre interviewet som en række spørgsmål og opgaver som i vid udstrækning styres af computeren, men hvor jeg deltager med spørgsmål til elevernes valg og overvejelser.

Elevers samarbejde omkring computere er et helt centralt undersøgelsesområde i ph.d.-projektet (jf. siden om Thinking Together). Derfor har jeg lagt interviewundersøgelsen til rette så jeg får lejlighed til at analysere elevernes samarbejdsevner frem. Spørgsmålene og opgaverne er åbne og lægger op til diskussion - der er ikke nødvendigvis rigtige og forkerte svar.

Som det fremgår er interviewundersøgelsen ikke traditionel i den forstand at den ikke består af spørgsmål a la: "Hvad kan du bruge computeren til?", men derimod af opgaver af typen: "Giv en kommentar til denne tekst". Ud fra elevernes arbejde med opgaven forventer jeg at kunne analysere elevenes kunnen og færdigheder frem.

Hjælp til disse sider

På de følgende sider er menuen skjult. Eleverne oplever således ikke at de er på min hjemmeside - men at de er i et internetprogram der fører dem igennem nogle spørgsmål og opgaver. I foden på hver side kan menuen kaldes frem - her vil et menupunkt til baggrunden for det givne spørgsmål eller den givne opgave være at finde.

Kommentarer modtages som sædvanlig gerne!

Gå til interviewet.

Velkommen

På de følgende sider vil jeg bede jer om at løse en række opgaver. Jeg har lavet opgaverne for at jeg kan se hvordan I bruger computeren og hvad I tænker når I bruger den.

Der er ikke rigtige og forkerte svar. I skal blot tænke jer om og tale sammen om opgaverne, så er jeg glad.

Mvh. Jeppe

Hvem er I?

Før I går i gang skal I skrive jeres navne, klasse og skole nedenfor.

Navne:


Klasse og skole:


De oplysninger I skriver nu og siden hen, indsættes i en database. Det kan undgås ved at slette krydset i nedenstående felt.


Og så i gang...


Katrine slår op med Peter

Katrine har været kærester med Peter i et par måneder, og hun er begyndt at kede sig når hun er sammen med ham. Desuden er hun blevet lidt lun på Josef.

På hvilken måde skal hun få fortalt Peter at hun vil slå op? Hun har ikke særlig meget lyst til at cykle ned til ham og sige det. På den anden side synes hun heller ikke hun kan være bekendt bare at lade som ingenting. Måske skulle hun ringe? Eller sende en email eller en SMS? Eller et brev? Og dog. Er det ikke mest rimeligt at hun står ansigt til ansigt med ham?

Hun kan ikke rigtig beslutte sig.

Læs mere om Katrine her

Hvad siger I?

Måske har I selv prøvet noget lignende, måske har I set nogen i samme situation på tv, som handlede forkert eller lige som de skulle, måske har I forestillet jer hvordan det ville være. Brug jeres erfaringer.

Diskuter valgmulighederne og bliv enige om en af dem. Skriv jeres begrundelse for hvad I vælger her - også hvorfor I ikke har valgt de andre muligheder. Og klik så nedenfor på det billede I har valgt.



Hun sender ham en email


Hun skriver et brev


Hun lader som ingenting


Hun cykler over til ham


Hun ringer


Hun sender en SMS

Katrine er vild med Harry Potter, men hun har hørt...

Katrines veninde Pia siger at Coca Cola har slået sig sammen med Warner Bros. Det er vist noget med at de får penge for at reklamere for Harry Potter og filmen!

Katrine synes det er for dårligt at et sodavandsfirma skal tjene penge på Harry Potter. Og så synes hun det lyder lidt underligt at Coca-Cola skulle være dem der får penge. Det er da snarere dem der skal betale penge til forfatteren J.K. Rowling for at bruge Harry Potter til at sælge sodavand.

Men Pia har det med at tro på alt hvad hun læser i Se og Hør og på nettet. Katrine er dog ikke helt sikker på at Pia bare løber med sladder denne gang, så hun går i gang med at undersøge sagen på internettet. Hvad skal hun gøre?

Hvad ville I gøre?

Hvordan ville I gribe det an? Diskuter Katrines problem og bliv enige om hvordan hun skal søge på internettet for at finde ud af om Pia har ret.

Skriv hvad I ville søge efter, hvis I var Katrine.





Katrines valg

Katrine har besluttet sig for følgende tre ting:


Finde kilden

Hun vil finde ud af hvor Pia har fået sine oplysninger fra.


Finde sandheden

Hvis Pias oplysninger ikke er pålidelige, vil hun forsøge at finde frem til sandheden i historien - fra nogen der er til at stole på i denne sammenhæng.


Gøre noget

Katrine synes det er en dårlig aftale - men hun mangler nogle argumenter. Hjælp hende til at finde argumenterne, og vis hende hvordan hun kan gøre noget ved det.

Hjælp!

Klik på billederne og hjælp Katrine. I vender tilbage hertil når I har udført opgaverne.

Når I har udført alle tre opgave går I videre ved at trykke på knappen.


Katrine finder kilden

Katrine vil søge på internettet. Hun bruger næsten altid Google - men I må gerne vælge en anden søgemaskine.

I skal finde en side som fortæller at Coca Cola får penge for at reklamere for Harry Potter-filmen.

Klik her for at åbne et nyt vindue med google i. Når I har fundet siden kopierer I adressen og klistrer adressen ind i feltet nedenfor.


Hvis I har brugt noget tid på at søge, og I ikke kan finde den tekst Pia har sin viden fra, kan I prøve at se på denne tekst.

Kan man stole på hvad der står?

Katrine er lidt i tvivl om man kan stole på det der står på siden. Giv hende nogle gode grunde til at det ikke passer. Skriv dem ind i feltet nedenfor.



Finde sandheden

Katrine vil nu finde ud af om historien virkelig er sand, eller om det måske er Coca-Cola som betaler for at bruge Harry Potter.

Katrine vil bruge internettet til at finde oplysninger om Coca-Cola og Harry Potter. Hvad skal hun gøre? Skriv nogle stikord nedenfor.


Find oplysninger

Når I har diskuteret hvad Katrine skal gøre og har skrevet nogle stikord, kan I klikke her for at åbne Google, eller I kan vælge en anden søgemaskine.

Skriv i feltet nedenfor hvad I finder ud af, og henvis til de internetadresser I har fundet.


Fortalte Pia sandheden?


Ja, Pia havde ret


Nej, Pia tog fejl

Katrine er sur!

Katrine synes ikke det kan passe at Coca-Cola  skal tjene penge på Harry Potter. Sodavand er usundt, ødelægger tænderne, feder og alt muligt andet synes Katrine.

Så Katrine beslutter sig for at finde ud af hvordan hun kan protestere mod Coca-Colas omklamring af Harry.

Hvis I har tid, kan I hjælpe Katrine med at finde ud af om der er andre der synes som hun om Coca-Cola og Harry Potter. Åbn Google her.

Skriv i feltet nedenfor hvad Katrine kan gøre.


Ellers...

Har I brugt for meget tid på de tidligere opgaver, kan I kigge på de sider Katrine fandt og bruge dem til at svare på spørgsmålet ovenfor:

E-pressen: Harry Potter og Coca-Cola
www.saveharry.com

Har I fundet ud af hvor Pia havde sine oplysninger fra og om hun havde ret så gå


Mangler I at finde ud af noget, så gå


Kommenter Katrines lillebrors stil

Katrines lillebror har skrevet stilen nedenfor. Han skal aflevere om en lille uge, og han har bedt Katrine om at give sig nogle gode råd til at gøre den bedre.

Læs stilen, diskuter den og giv respons. I er også velkomne til at kopiere teksten ind i et andet program og benytte det til at skrive kommentarerne i.


I kan skrive jeres kommentarer her:



Hvad mener I?

Vi skal igang med et år hvor vi skal arbejde med computere på mange forskellige måder.

Før vi går rigtig i gang vil jeg gerne vide hvad I forventer at lære. Derfor vil jeg bede jer diskutere og svare på spørgsmålene i boksene.










Afsluttende elevinterview

Disse sider arbejder eleverne med ved det interview jeg gennemfører ved afslutningen af skoleåret 2002-2003. På de følgende sider er menuen fjernet. Den kan kaldes frem ved at klikke på linket nederst på siderne.

Læs mere om form og overvejelser over interviewet på siden Elevinterview.

Gå til interviewet.

Velkommen til interviewet

Kære 6. klasser

Som I husker lavede jeg et interview med jer i begyndelsen af året. Jeg skal bruge dette interview så jeg kan sammenligne og se hvad I har lært. Jeg vil også gerne høre hvad I har syntes om arbejdet med computerne i året der er gået.

Inden I går igang skal I skrive hvem I er.

Hvad hedder I?

Jeres svar lægges ind i en database så jeg kan undersøge dem senere.


Enter the next level...

Katrine slår op med Peter

I kan måske huske fra starten af skoleåret at Katrine skulle slå op med Peter. I skulle hjælpe hende med at vælge hvordan hun skulle gøre det.

På hvilken måde skulle hun få fortalt Peter at hun ville slå op? Hun havde ikke særlig meget lyst til at cykle ned til ham og sige det. På den anden side syntes hun heller ikke hun kunne være bekendt bare at lade som ingenting. Måske skulle hun ringe? Eller sende en email eller en SMS? Eller et brev? Og dog. Var det ikke mest rimeligt at hun stod ansigt til ansigt med ham? Hun kunne ikke rigtig beslutte sig.

Forestil jer nu hvordan Peter har det, når Katrine slår op. Hvad tror I han ville foretrække at hun gjorde?

Hvad siger I?
Måske har I selv prøvet noget lignende, måske har I set nogen i samme situation på tv, som handlede forkert eller lige som de skulle, måske har I forestillet jer hvordan det ville være. Brug jeres erfaringer.

Diskuter valgmulighederne og bliv enige om en af dem. Og klik så nedenfor på det billede I har valgt.

Læs mere om Peter her


Han foretrækker at hun lader som ingenting


Han foretrækker en email


Han foretrækker et brev


Han foretrækker at hun kommer forbi og fortæller ham det


Han foretrækker at hun ringer


Han fortrækker at hun sender en sms

Er 120 tegn nok?

Tager det virkelig ikke mere end 120-130 tegn at slå op? Tror I ikke at Peter gerne ville have haft en lidt længere forklaring? Og tror I ikke at Peter ville foretrække at kunne svare ansigt til ansigt?

Skriv her hvorfor I synes Peter vil foretrække at få en SMS


Tim Christensen har været på tour med U2

Peters ven Niels har læst på internettet at Tim Christensen, forsangeren for det hedengangne Dizzy Mizz Lizzy, har været på tour med U2. Men det synes Peter nu lyder underligt, trods alt. Godt nok er Tim god, men U2 er lige et par klasser over.

Nu kan man jo aldrig vide, så Peter sætter sig for at finde ud af om der er noget om historien. Hvad skal han gøre?

Hvad ville I gøre?
Diskuter hvad Peter skal gøre og bliv enige om hvordan han skal søge på internettet for at finde ud af om Niels har ret.

Skriv hvad I ville gøre hvis I var Peter




Videre...

Peters valg

Peter starter altid med Google - men I behøver ikke hvis I foretrækker at prøve noget andet.

Skriv de søgeord I vil bruge i Google her

Når I har skrevet de søgeord I vil bruge, klikker I her, så kommer I ind i Google. Find en side hvor I kan finde svaret på spørgsmålet og skriv adressen ind nedenfor.

Når I har fundet siden kopierer I adressen og klistrer den ind i feltet nedenfor.

Hvis I har brugt noget tid på at søge, og I ikke kan finde den tekst Niels har sin viden fra, kan I prøve at se på denne tekst.

Kan man stole på det der står i teksten? Hvorfor? Hvorfor ikke?


Ja, Tim fra Dizzi har været på tour med U2


Nej, Tim har ikke været på tour med U2

Hvordan var 6. klassernes parlament

Kære 6. klassere

Som I måske husker er jeg ved at lave et forskningsprojekt om vores parlament. Derfor vil jeg gerne høre jeres mening.

På de næste sider stiller jeg jer nogle spørgsmål. Tal sammen om dem i gruppen og skriv et svar så grundigt som I kan. Jo mere I skriver, des mere kan jeg få ud af det.

Tusind tak for hjælpen.
Jeppe

Hvad hedder I? (Fornavnene er nok)

Skole og klasse


Velkommen indenfor...


Kammeratskab

I arbejdede sammen med mange mennesker som I ikke kendte i forvejen.

Var det sjovt, besværligt, spændende, kedeligt, ligegyldigt at der var andre elever med? Eller var det lige det der gjorde parlamentet værd at være med i? Hvorfor?

Har I fået nye venner af at arbejde med parlamentet?
Klik på et billede.


Ja!


Nogen har, andre ikke!


Nej!

Der var I heldige... ;-)

Gå ind på parlamentshjemmesiden (I kan klikke her) og find hjemmesiderne på dem I synes I lærte bedst at kende. Kopier adresserne i adressefeltet og sæt dem ind nedenfor.

Sæt adressen på deres præsentationsside ind her. Max. 3 hver.

Hvorfor var det dem I lærte bedst at kende?

Hvordan var det at lære nogen at kende på den måde?

Hvad talte/skrev I om? Hvordan? Er det det samme I taler med jeres klassekammerater om?

Hvad betød det for jeres arbejde med parlamentet, at I lærte nye mennesker at kende?


Og så videre i teksten...

Hvordan kan det mon være???

Hvorfor tror I at nogen af jer fik nye venner?

Hvorfor fik I andre ikke nye venner?

Arbejdede dem der fik nye venner mest seriøst med parlamentet eller dem der ikke fik? Hvorfor?


Og nu videre i teksten...

Hvorfor ikke, egentlig?

Havde I venner nok i forvejen? Brugte I tiden på at arbejde med parlamentet, på at kede jer - eller at lave ballade? Var I ikke flittige nok til at skrive I andres gæstebøger? Var der ikke nogen I havde lyst til at lære at kende?

Hvordan kan det være at I ikke fik nye venner?

Tror I det var sjovere at være med i parlamentet for dem, der fik nye venner? Hvorfor?

Ville I gøre det anderledes en anden gang?


Og så ellers videre i teksten...

Klassens samarbejde

Har I arbejdet sammen med jeres klassekammerater på måder I ikke havde prøvet før? Hvordan?

Hvordan var jeres samarbejde?


Fint!


Lunkent...


Elendigt!!!

Alletiders!

Hvad skyldes det at det gik godt?

Hvad synes I om at arbejde sammen på den måde I har gjort i parlamentet? Hvorfor?


Nu til noget lidt andet...

Nåe, bare I kunne holde varmen ;-)

Hvad var godt og hvad var skidt? Hvorfor?

Hvad synes I om at arbejde sammen på den måde I har gjort i parlamentet? Hvorfor?


Og nu til noget lidt andet...

Det var da ikke så godt!

Hvorfor arbejdede I ikke godt sammen?

Hvad betød det for jeres arbejde med parlamentet?


Og nu til noget lidt andet...

Dyrevelfærd

Hvad gjorde egentlig størst indtryk på jer, mens I arbejdede med dyrevelfærd? Sæt gerne links til billeder og websider ind. Google kan åbnes her.

Var I på jagt, pelsdyr, burhøns eller forsøgsdyr?

Skulle I være for eller imod?

Hvad syntes I om jeres emne før I gik i gang? Skriv ikke her hvad I skulle forsvare, men hvad i faktisk syntes.

Ændrede I holdning undervejs?


Ja, vi ændrede holdning


Nej, vi ændrede ikke holdning

Det var godt!

Hvad var jeres nye holdning? Henvis evt. med link til et eller flere af jeres eller andres indlæg i debatten. Høringen er her

I tænkte...

... og søgte på internettet ... og læste teksterne I fandt ... og skrev selv tekster ... og læste de andres tekster ... og diskuterede med de andre i høringen ... og var med til paneldebatten på Åløkkeskolen...

Hvorfor ændrede I holdning? Henvis gerne til nogle af de aktiviteter I lavede - og forklar hvad det var der gjorde at I ændrede holdning.

Har I egentlig tænkt over dyrevelfærd siden? Hvad? Har I tænkt over at gøre noget ved sagen? Hvad?


Hvor gode er I...? Klik her og bevis det ;.)

I er standhaftige;-)

Hvorfor har I ikke skiftet holdning?

I tænkte...

... og søgte på internettet ... og læste teksterne I fandt ... og skrev selv tekster ... og læste de andres tekster ... og diskuterede med de andre i høringen ... og var med til paneldebatten på Åløkkeskolen...

Hvad lærte I af nye oplysninger, som gjorde jer endnu mere sikre på jeres holdning? I må gerne henvise til en websider og indlæg i debatten - se fx høringen.

Har I egentlig tænkt over dyrevelfærd siden? Hvad? Har I tænkt over at gøre noget ved sagen? Hvad?


Hvor gode er I...? Klik her og bevis det ;.)

Kan I finde en tekst på internettet...?

... Den skal handle om anskudte ræve. Hvor mange er der ca.? Og går det den rigtige vej (nedad altså) med antallet? Brug maks. 10 minutter til at svare på spørgsmålet.

Skriv de søgeord I vil anvende i Google, her:

Når I har skrevet de søgeord I vil bruge, klikker I her, så kommer I ind i Google. Find en side hvor I kan finde svaret på spørgsmålet og skriv adressen ind nedenfor.

Hvad var adressen på siden, hvor I fandt svaret?

Endte I med at bruge nye søgeord? Så skriv dem her:

Hvor mange (evt. %) ræve anskydes om året?

Går det fremad...?

... altså:  anskydes der færre ræve nu end for få år siden? Find svaret i en af de tekster Google gav jer - eller søg igen.

Lad være med at gætte! Skriv hellere at I ikke ved det.


Fremad! (Færre ræve anskydes)


Det går som det plejer ;-(


Værre! (flere ræve anskydes)


Øhm, det har vi ikke fundet ud af.

Dårligt gæt!

Det er uændret - alt er som det plejer.

Har I fundet en anden side på internettet end jeg har (så skriv adressen i feltet)? Hvorfor gættede I på at det gik fremad?


Fat mod, mine venner, nu til noget lidt andet...

Nemlig!

I har helt ret. Hver 4. ræv anskydes stadig...

Fortsæt det gode arbejde - nu til noget lidt andet...

Nej, så slemt er det heldigvis ikke!

Det rigtige svar er at det er uændret. Hver 4. ræv anskydes stadig af jægerne...

Har I fundet en anden side på internettet end jeg har (så skriv adressen i feltet)? Hvorfor gættede I på at det gik værre?


Fat mod, mine venner, nu til noget lidt andet...

Ærlighed varer længst!

Hellere sige man ikke ved det end gætte forkert - det er også mit motto...

Det rigtige svar var for øvrigt at det er uændret. Jægerne anskyder stadig hver 4. ræv...

Fat mod, mine venner, nu til noget lidt andet...

Sandhed og konsekvens...

Kan man tro på alt det der står på nettet?


Ja!


Nej!

Javel!

Kan I forklare hvorfor?


Videre til den virkeligt svære...

Ikke det?

Stødte I på hjemmesider I ikke kunne stole på da I arbejdede med parlamentet? Fortæl om det - og find evt. siden med Google.

Hvorfor kan man ikke altid stole på det der står på internettet?

Hvad kan man gøre for at finde ud af om man kan stole på en hjemmeside?


Og nu til det virkelig svære...

Ha! hA!

... Der snød jeg jer :-p

Det er slet ikke svært. Det er bare noget med hvad I har lært om computere...

Lærte I noget om at bruge computeren i forløbet? Hvad?

Lærte I at lave hjemmeside? Hvad synes I om det? Hvad betød det for forløbet at I havde jeres egne hjemmesider?

Hvordan kan hjemmesider bruges i undervisningen fremover?

Har I set på andres hjemmesider på en anden måde siden hen? Hvordan?


Videre...

Og nu til noget helt andet...

I skal have tak for at I besøgte min hjemmeside... Nu skal I en tur til parlamentet...

Farveeel... ;-( Kom snart igen ;-)

Planlægning

Her ligger overvejelser over den løbende planlægning. Teksterne har kun status som mine overvejelser og repræsenterer ikke nødvendigvis lærernes opfattelser eller de konkrete mål og resultater.

Publiceret: 25-06-2002. Sidst opdateret: 05-08-2002

Af Jeppe Bundsgaard

Publiceret: 05-08-2002

Af Jeppe Bundsgaard

Undervisningsmaterialer

På disse sider finder du det undervisningsmateriale jeg i samarbejde med lærerne udvikler i løbet af projektet. Kommentarer og ideer til forbedringer modtages gerne.

Internettet ned på gulvet...

Internettet ned på gulvet

Efter at jeg i mit ph.d.-projekt  i indledningen af året havde foretaget elevinterview stod det klart for mig at eleverne manglede forståelse af principperne bag internettet og søgemaskinerne, og at de derfor ikke kunne søge hensigtsmæssigt, kunne vurdere resultaterne, kunne vælge konkrete sider hensigtsmæssigt, kunne vurdere de valgte sider osv.

Det betød at jeg udklækkede en ide om at lave et internet på gulvet som eleverne kunne se i sin helhed og som de fysisk kunne bevæge sig i - som søgemaskiner og som søgende surfere.

Målet var at eleverne derigennem fik en forståelse af internettets opbygning og af hvordan producenter af indhold er forskellige og har forskellige mål og forudsætninger.

Da eleverne i 6. klasse på Tallerupskolen arbejdede med krigen og bl.a. læste uddrag af Anne Franks dagbog besluttede lærerne og jeg at hendes dagbog kunne tjene som primært eksempel.

Begreber

Der er en række begreber eleverne skal lære. Jeg gennemgår dem kort her:
Site: Et site eller en hjemmeside er en samling af sider der alle er produceret af den samme producent (firma, institution, gruppe, privatperson osv.). Sites har en (indimellem flere) fælles grundstamme i adressen, fx www.jubii.dk, www.jeppe.bundsgaard.net, www.sdu.dk/hum (Humaniora på SDU).
Overside/forside Et site har en forside eller en overside som er den side man kommer til først hvis man skriver sitets navn ind i adressefeltet. Siderne der linkes til herfra kaldes undersider. Hvis man står på en underside, vil det ofte kunne lade sig gøre at finde oversiden ved at slette alt det i adressefeltet der står efter den første skråstreg.
Link: En link er den understregede tekst man kan klikke på og derved komme til en anden side på samme site eller på et andet site.
Browser Browseren er det program man bruger til at se internetsider med (fx Microsofts Internet Explorer, Netscape eller det gode norske Opera).
Hypertekst: En hypertekst er en samling af tekster der er indbyrdes forbundne gennem links.
Søgemaskine: En søgemaskine er et program med hvilket man kan søge efter sider på internettet der indeholder de søgeord man skriver.
Søgerobot: En søgerobot er det program der samler sider ind fra internettet. Programmet går fra side til side ved at følge links og kopierer hele teksten ned på sine egne harddisks (Google har fx over 10.000 computere med harddiske stående). Det tager flere uger for søgerobotten at komme internettet igennem - og derfor er det ikke nødvendigvis alle sider på internettet der er i søgemaskinens hukommelse og ikke nødvendigvis de seneste udgaver.
Søgning i søgemaskiner: Når en søgemaskine skal finde sider der passer til et eller flere søgeord, søger den sin egen hukommelse (sine egne harddisks) igennem for hvor søgeordene optræder. Dvs. at søger man på Anne Frank finder søgemaskinen alle sider i sin egen hukommelse (som jo er kopieret fra internettet) der indeholder ordene - også hvor de ikke står ved siden af hinanden. Siderne handler altså ikke nødvendigvis om dagbogsskriveren Anne Frank. Og siderne kan være slettet eller ændret siden søgerobotten kopierede siderne.
Søgeregister Et søgeregister svarer lidt til de gule sider, idet det er en samling af links til sites. Hvert site er beskrevet med en kort tekst og nogle emneord. Man kan finde sider gennem emnekataloget eller ved at søge i emneordene og beskrivelserne (jubii, kvasir, yahoo). Søgeregistre har ofte også en robot tilknyttet.
Lær mere om søgemaskiner osv. på Kvasirs søgeskole (http://soeg.sol.dk/q/help/soegeskole/).

Materialer og opstilling

Internettet på gulvet består af:

  • en række korte tekster fra internettet der er kopieret over i et tekstbehandlingsdokument og evt. rettet til så de fremstår som en sammenhænge side. Over teksten skrives sidens adresse og titlen. (Man kan også markere en del af en side og skrive markeringen ud. Så kommer adressen og sidens titel til at stå på siden automatisk). Jeg har lavet nedenstående OpenOffice-dokument med en side for hver side i gulvnettet. Brug det som inspiration. Det er helt korte tekster som eleverne kan nå at læse igennem mens de går nettet igennem og når de fungerer som søgemaskiner

  • snor eller (grill-)pinde (på lavere klassetrin)

  • skilte med navnene på en række søgemaskiner

  • skilte med navnene og adresserne på de indgående sites

Opstilling:
  • Siderne kopieres i et passende antal (svarende mindst til det antal søgemaskiner der skal deltage), og kopierne lægges i bunker, så søgemaskinernes robotter kan tage dem med sig (hvilket symboliserer at de kopierer siden ned i deres egen hukommelse).

  • Teksterne er forbundet i sites, ganske som det rigtige internet. Mange tekster linker til andre tekster, nogle er sidste led og enkelte er unåelige for søgemaskinerne fordi ingen andre sider linker til dem og fordi de ikke er anmeldt til en søgemaskine.

  • Et site meldes til en søgemaskine, som så på et tidspunkt gennemgår siderne. Derfor er alle sites tilgængelige for søgemaskinen - når et site er gennemtrawlet kan den altså begynde på den næste. På gulvet lægges sitene op med sitenes oversider mod den samme linie - som kan kaldes startlinien.

  • På startlinien lægges skiltene med sitenes navne og adresser.
  • Linkene fremgår af teksten på siderne og markeres på de yngre klassetrin på gulvet med en solid bomuldssnor eller grillpinde fra tekst til tekst.

  • På tavlen skrives navnene på de deltagende søgemaskiner med felter nedenunder hvor eleverne kan skrive deres søgeord.

  • Når eleverne skal agere søgemaskiner sætter de sig i grupper ved et skilt med navnet på den søgemaskine de agerer.

Fremgangsmåde

Eleverne som søgerobotter

  1. Inden eleverne kaster sig ud på nettet skal de have en grundig forklaring om hvad et site er og hvad links er. Her kan man også introducere spørgsmålet om hvem der står bag en side, hvilke interesser og forudsætninger han, hun eller de har for at udtale sig om emnet.

  2. Det primære mål er at eleverne forstår hvordan en søgemaskine fungerer. Det sker ved at nogle grupper af elever (ca. halvdelen) udnævnes til at være forskellige søgemaskiner, fx Google, AllTheWeb, AltaVista og den danske Jubii Super Søger.
    • Søgemaskinernes søgerobotter (eleverne) går nu rundt på nettet - de større elever kan evt. finde deres egne systematikker - og hvert sted tager de en kopi af siden. Når de når til en side uden (nye) links kan de springe tilbage til en side hvor der var flere links. Det er vigtigt at tale med eleverne om hvad der foregår - hvilken funktion de opfylder.

    • Søgerobotterne når at samle et antal sider ind - men ikke dem alle. Ingen søgemaskine er fuldt opdateret med nettets indhold. Derfor sætter læreren en stopper for robotternes fremfærd når de har nået i gennemsnit fx ca. 70% af nettet - de får altså ikke lige meget og de får heller ikke det samme.



Husk at stoppe op nogle gange undervejs for at tale om hvad der foregår så du sikrer dig at alle er med.

Søgning i søgemaskinerne

  • Nu er det tid til at søgemaskinerne skal vise hvad de duer til. Nu kommer brugerne på nettet og søger i de forskellige søgemaskiner efter tekster de kan bruge. Eleverne i 6. klasse på Tallerupskolen havde, som omtalt ovenfor, forinden arbejdet med Anne Frank og lærerne havde antydet at nogle mener at dagbogen er et falsum. En samtale med eleverne gjorde dem interesserede i at søge på gulvinternettet efter oplysninger om Anne Franks dagbog.

  • Søgningen foregår ved at eleverne skriver deres søgeord på tavlen under den ønskede søgemaskines navn. Søgemaskinen går nu i gang med at kigge alle de tekster robotten har kopieret ned i hukommelsen igennem - derfor er det godt at der er nogle stykker i hver gruppe der agerer søgemaskiner, for så kan siderne fordeles. Hver gang eleverne støder på nøgleordet overstreges ordet med en overstregningstusch og papiret lægges i bunken af søgeresultater.

Søgemaskiner

Søgefelterne på tavlen

  • Når alle siderne med nøgleordene er fundet lægges siderne i orden efter det system eleverne finder bedst. De mere øvede kan opfordres til at anvende det samme system hele tiden.

  • Nøgleordet Anne Frank vil give alt for mange sider, som eleverne ikke kan bruge til noget. Derfor er det tiden at tematisere hvad en søgerobot gør og hvordan søgemaskinerne søger i deres hukommelse: Robotterne støvsuger nettet for alle sider - dvs. også helt ubrugelige sider - og kopierer dem ned i deres egen hukommelse. Det er blandt alle disse sider maskinerne søger efter søgeordene. De finder derfor alle sider hvor det søgte ord optræder. Hvis nøgleordet er et almindeligt brugt ord eller et ord der henviser til et emne eller en ting med mange facetter, vil det give et uoverskueligt antal sider med indhold der ligger helt uden for det emne eleverne søgte efter. Derfor er det tid til at præcisere sin søgning.

  • Præcisering af søgningen foregår ved at man overvejer hvilke dele af emnet man søger efter, og finder ud af hvilke ord der med (næsten) sikkerhed vil optræde i en tekst af interesse - og som samtidig ikke optræder i alt for mange andre tekster. Elevene skal altså forestille sig hvad det er for en tekst de gerne vil finde, og de skal forestille sig ord der vil stå i sådan en tekst.

  • Eleverne bliver ved med at præcisere søgningen. Så længe de tilføjer søgeord formindsker de bunken af sider de får som resultat - og derved altså de sider de skal kigge igennem.

  • Når eleverne har fundet et passende antal sider er det tid til at de skal undersøge kvaliteten af dem. Det betyder at de skal se hvem der har skrevet dem - ved at kigge på siden på internettet på gulvet bliver det let klart for dem at siden er en del af et hjemmesidehierarki - og at det er muligt at finde flere tekster af den samme person eller den samme institution. Deriblandt forhåbentlig en side med præsentation af personen eller institutionen.

  • I tilfældet Anne Frank vil eleverne opdage at der er et stort antal sider med påstande om at dagbogen er et falsum (eller et falskneri som de fleste skriver), mens der kun er få der hævder det modsatte - og meget få af nogen af dem har argumenter eller kilder der underbygger deres udsagn. Det er en pointe i sig selv - det er ikke til at vide hvem man skal stole på. I den engelske del af nettet er der dog en længere tekst som argumenterer og angiver kilder. Se linken til Anne Frank-museet nedenfor.

  • Nu kan eleverne så diskutere hvilke sider der er mest troværdige - og om der er nogen der er tilstrækkeligt troværdige.
  • Når eleverne har været igennem denne leg nogle gange er det tiden at prøve søgningen igen på det store internet - og at drage sammenligninger til det der foregik på gulvet. Denne del er naturligvis særdeles væsentlig - analogien skal stå helt klart for dem før de slutter - og det er næppe nogen skade til at anvende internettet en del til at søge med i den følgende tid, så indsigterne vedligeholdes og underbygges.
  • Uddybbende kommentarer til teksterne og forløbet:
    • Når eleverne har prøvet processen lidt, så tal med dem om hvad det egentlig er søgemaskinerne gør (fx skal søgemaskineeleverne være "dumme" og ikke hjælpe ud over søgeordene). Tal med dem om forskel på søgeord og adresser.

    • Når de får resultaterne af første søgning kan I tage en fælles snak om hvordan man kan præcisere sin søgning. Hvilke ord kan tænkes at stå i den tekst vi forestiller os findes?

    • Når man har et rimeligt antal tekster tilbage kan I gennemarbejde udvalgte tekster. Hvilke synspunkter luftes, hvorfor mon, med hvilken bagtanke? Hvis I har god til kan alle sider læses og refereres skriftligt for at vurdere, om og hvordan de giver svar på det vi søger. Det er vores erfaring på Tallerupskolen, at eleverne læser overfladisk og uhensigtsmæssigt.

    • Når eleverne har gennemskuet hvordan søgning fungerer kan de se på gulvet hvordan sitets producent ofte kan findes ved at slette de sidste dele af adressen. Her kan de forsøge at finde en beskrivelse af ophavspersonerne og eventuelt søge på navnet på internettet.

    • Der er stavefejl i nogle af ordene (fx Anna Frank) for at eleverne kan opleve betydningen af at de selv og andre staver rigtigt.

    • Der er døde links - sider der ikke eksisterer (det markeres med en snor der ender på en side hvor der står "Page doesn't exist").

    • Ind imellem er internetservere nede. Det kan eksemplificeres ved at læreren pludselig løfter en snor så den ikke ender nogen steder (server not responding).

    • Nogle sider indeholder ord der kan opfattes som nøgleord, men handler om noget helt andet eller er under udarbejdelse.

Publiceret: 25-08-2002. Sidst opdateret: 26-08-2002

Dette er et OpenOffice-dokument med et gulvinternet.

Publiceret: 26-08-2002

Samme som ovenstående gemt som rtf og derefter zippet. Brug WinZip eller lignende til at pakke ud først. Når det er en rtf skulle alle tekstbehandlere kunne læse det - men jeg garanterer ikke noget...

Publiceret: 26-08-2002

Søgemaskinenavne med stort så de kan stå på bordene foran de elever der er de enkelte maskiner.

Publiceret: 26-08-2002

Samme som ovenstående gemt som rtf...

Links til tekster om Anne Frank

Der er en lang række sider på nettet der omtaler dagbogen som et falskneri. Se fx denne søgning på Google.

Publiceret: 25-08-2002

Denne søgning giver en del sider med såkaldt revisionistisk eller holocaustfornægtende materiale - og gentagelser af såvel videnskabeligt som retsligt tilbageviste påstande om at Anne Franks dagbog er et falsum. Se nedenstående links.

Publiceret: 25-08-2002

Her er Anne Frank-museets sider om Anne Franks dagbog. Følg menuen til højre gennem Publications and reactions og Diary Current til Authenticity diary. Denne tekst (den er her uden menuer) gennemgår de seneste 50 års anklager om falskneri og tilbageviser dem grundigt med kildehenvisninger.

Tak til Lisbet Kühn for gode kommentarer og ideer til ovenstående.

Notater

Jeg skriver løbende mine erfaringer og overvejelser over deres betydning ned. Disse notater danner udgangspunkt for den videre planlægning af undervisningen og skal ligge til grund for den endelige ph.d.-afhandling.

Publiceret: 16-09-2002

Af Jeppe Bundsgaard

I indledningen af projektåret foretog jeg interviews med eleverne fra de tre deltagende klasser. Se her. Dette notat handler særlig om 6. årgang, men de fleste overvejelser gælder også i forhold til 9.

Publiceret: 16-09-2002

Af Jeppe Bundsgaard

I 6. klasse havde vi et 6 uger langt forløb om 2. verdenskrig. Vi anvendte bl.a. internettet som søgeredskab og til at publicere tekster skrevet af eleverne.

Publiceret: 16-09-2002

Af Jeppe Bundsgaard

Internettet ned på gulvet er et forsøg på at gøre internettet konkret kropsligt forståeligt for eleverne og samtidig vise dem hvordan søgerobotter arbejder - og dermed hvordan det er smart at søge på en søgemaskine.

Publiceret: 16-09-2002

Af Jeppe Bundsgaard

9. klasse skulle på lejrskole til Öland. Som alternativ til en plan der var gået i vasken pga. computerproblemer lod vi eleverne bruge internettet til at forberede sig.

Litteratur om IT, dansk, læring, didaktik mm.

Jeg forsøger at skrive resumeer og vurderinger af alle artikler og bøger jeg læser der er relevante for mit projekt.

Publiceret: 16-03-2002. Sidst opdateret: 31-07-2003

Af Jeppe Bundsgaard

Andre projekter

Der findes to slags andre projekter: Dem der er i gang eller afsluttede - og dem der forblev virtuelle. Jeg synes selv begge typer siger noget om en person og om at den virkelighed vi kender kunne have set anderledes ud - hvis nogen havde syntes om nogle andres projekter - eller om nogle andre...

Igangværende eller afsluttede forskningsprojekter

Når man er ansat som ph.d.-stipendiat er man forpligtet på at arbejde et vist antal timer for universitetet. Ud over at undervise deltager jeg i forskningen omkring forskellige projekter.

Publiceret: 24-03-2002

Af Susanne Knudsen

Her er den oprindelige beskrivelse af forskningsdesignet. Den er skrevet af forskningsprojektets leder.

Publiceret: 24-03-2002

Af Jeppe Bundsgaard

Her er en opdateret beskrivelse af forskningsdesignet - den står alene for min regning og er altså ikke et officielt papir.

Projekter der ikke blev til noget

Virkeligheden er ikke kun hvad der er, men også hvad der kunne have været. Noget der kunne have været var de andre ph.d.-projekter jeg har beskrevet og søgt stilling med. Hvis du finder nogen ideer du kan bruger er de dine.

Publiceret: 24-03-2002

Af Jeppe Bundsgaard

Dette projekt var det andet projekt jeg søgte med da jeg fik det jeg er i gang med. Der er forskellige henvisninger mellem dem (bilag 1a og 1b).

Publiceret: 03-06-2002

Af Jeppe Bundsgaard

Dette kan siges at være en tidlig udgave af det projekt jeg arbejder med nu. Det er skrevet før jeg havde anden erfaring med folkeskolen end som elev.

Publiceret: 24-03-2002

Af Jeppe Bundsgaard

Dette projekt handler om at undersøge IT og genteknologis relationer til vores sociale praksis og er foranlediget af at jeg er overbevist om at teknologier ikke blot gør tingene lettere, men også medvirker til at forandre vores samfund og måder at tænke på.

Links

Her er et udvalg af de sider jeg er stødt på.
Se I menuen.

Programmer til brug i undervisningen

Microsoft sidder alt for tungt på markedet for computersoftware. Det gør deres produkter alt for dyre og alt for ufleksible.

Heldigvis er der mange gode programmer som med fordel kan erstatte Microsofts. Her er et skønsomt udvalg af programmer der kan bruges i undervisningen.

Open Office

Open Office er en fuld kontorpakke som den kendes fra fx Microsoft (Office), Lotus (SmartSuite) eller Corel (WordPerfect Office) med tekstbehandling, præsentation, regneark mm. - og den er mindst lige så god som dem. Let at betjene, men med mulighed for at tilpasse nærmest alt efter egne ønsker og behov - lav fx en menu specielt for 1.-3. klasse.
www.openoffice.org

Publiceret: 14-03-2002

Opera

Opera er en norsk browser (svarer til Internet Explorer). Opera er hurtigere, lettere at betjene og gratis, hvis man kan acceptere et lille vindue med reklamer i selve browseren. Hvis man vil være fri for reklamer kan man købe en version for 20$.

Publiceret: 14-03-2002

Eudora

Eudora er et velrennomeret emailprogram med mange år på bagen. Det kan alt hvad sådan et program skal kunne - og er væsentlig hurtigere end Microsofts gumpetunge og virustruede Outlook.

Publiceret: 14-03-2002

SmartSite

SmartSite er mit eget produkt. Med SmartSite kan alle der kan bruge et tekstbehandlingsprogram og en browser lave velstrukturerede, informative og sofistikerede hjemmesider. Ret smart til skolebrug!

Publiceret: 04-06-2002

Undervisningsmaterialer

Her på siden giver jeg links til undervisningsmaterialer jeg har fundet på nettet. Det er mit mål at give nogle mere grundige og underbyggede analyser af dem med tiden - så vend tilbage...

Publiceret: 19-03-2002

TV-TEEN er et projekt under Undervisningsministeriets store indsats IT og Medier i Folkeskolen. TV-TEEN handler om nyhedsformidling i tv og består bl.a. i en række tekster om nyhedsformidlingens forskellige aspekter - lige fra planlægning af historien til lys- og lydsætning. Projektet er under udvikling i øjeblikket - undervisningsmaterialet skal testes igennem af 9 folkeskoleklasser i løbet af april.

Jeg deltager i evalueringsforskningen i forbindelse med projektet.

Publiceret: 19-03-2002

Mælk er et meget omfangsrigt undervisningsmateriale om mælks fortræffeligheder produceret for Arla Foods til brug i 4.-6. klasse.

Personligt finder jeg det mistænkeligt at et firma der selv lever af at sælge mælk står bag produktionen af materiale der fremstår som objektivt informerende. Det er selvindlysende at alle alvorlige problemer med mælk ikke kan tematiseres på en sådan hjemmeside. Mælkeallergi, laktuloseallergi, mave-/tarmproblemer forårsaget af mælk osv.

Materialet virker meget professionelt og inspirerende. Jeg tror jeg en dag laver en grundigere analyse af det.

Publiceret: 13-06-2002

Kate's Choice er et internetprogram der lægger op til diskussion af om man skal sladre om en vens tyveri. Programmet er udviklet af en gruppe engelske forskere (bl.a. Neil Mercer og Rupert Wegrif) der beskæftiger sig med Computer Supported Collaborative Learning. Programmet er på engelsk men vil sagtens kunne bruges af danske børn med få års engelskundervisning.

Programmet indgår som en del af et projekt Thinking Together. Såvel programmet som projektet er meget spændende. Baggrunden er undersøgelser af hvordan børn arbejder sammen omkring en computer og en påvisning af at de kan føre deres diskussioner på forskellige måder, hvoraf det Mercer og Wegrif kalder Exploratory Talk er at foretrække. Exploratory talk kan læres gennem bevidst arbejde med samtaleformer. Læs mere på www.thinkingtogether.org.uk.

Elektroniske mødesteder

Publiceret: 19-03-2002

Earth in motion er et forum for udveksling af erfaringer mellem skoleelever verden over. Særlig danske og japanske klasser deltager. Klasserne igangsætter forskellige projekter som andre kan deltage i og hvor de dokumenterer og forklarer deres arbejde ved at lægge sider op med billeder, lyd og tekst.

Publiceret: 19-03-2002

Kidlink er et sted hvor lærere og elever kan mødes og igangsætte fælles projekter. Lidt svært at finde rundt på.

Offentlige skolesites

Publiceret: 19-03-2002

EMU er et projekt under Undervisningsministeriet: Elektronisk Mødested for Undervisningsverdenen. Her findes mange forskellige undervisningsmaterialer og links til endnu flere. Ikke alt er lige godt - selv om det er offentligt produceret er det altså ikke nødvendigvis godt. Men siden er uundværlig hvis man vil følge med.

Publiceret: 19-03-2002

European Schoolnet svarer til EMU på europæisk plan. Her er bl.a. en konkurrence om de bedste undervisningsmaterialer eller fora på nettet.

Links til institutioner

På denne side finder du links til institutioner med hjemmesider der kan være relevante i danskundervisningen.

Publiceret: 02-09-2002

Der findes så mange højrenationalistiske og for den sags skyld også islamiske fundamentalistiske udlægninger af Islam på nettet. Denne side forekommer mig at formidle den værdighed, kærlighed og fred som er kernen i alle sande religioner. Sobert, visdomssøgende og oplysende.

Webmaster: Jeppe Bundsgaard
Sidst opdateret: 25-01-2016
Denne sides adresse: www.jeppe.bundsgaard.net/phd/index.php
108364 besøg på sitet. Vis flere statistikker.
Send til en ven Udskrift Fold ud Kontakt Site map
SmartSite Publisher